UBVA oplyste, at fotografier kan være beskyttet af den danske ophavsretslov efter to forskellige bestemmelser:

Alle fotografier, der er taget efter den 1. januar 1970, har beskyttelse efter ophavsretslovens § 70. Denne beskyttelse af fotografiske billeder tilkommer fotografen, og beskyttelsen varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Derudover kan fotografier være beskyttet som et fotografisk værk efter ophavsretslovens § 1, hvis de afspejler kreative og kunstneriske valg. Beskyttelsen tilkommer ophavsmanden, dvs. den eller dem, der har udfoldet den pågældende kreativitet, og beskyttelsen var i 70 år efter ophavsmandens død.

Selv om et fotografi er beskyttet af ophavsret efter ophavsretslovens § 70 og/eller efter ophavsretslovens § 1, tillader ophavsretslovens § 12 som udgangspunkt, at man fremstiller eller lader fremstille enkelte eksemplarer heraf til sin private brug. Hvis eksemplarfremstillingen har karakter af en kunstnerisk gengivelse af et fotografisk værk (dvs. et fotografi, der er udtryk for en sådan kreativitet, at det er beskyttet af ophavsretslovens § 1), må man dog ikke få hjælp af fremmede til at lave den, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 4, nr. 5.

UBVA vurderede, at det var sandsynligt, at der i den konkrete sag ville være tale om kunstnerisk gengivelse. UBVA havde derimod ikke grundlag for at vurdere, om de pågældende fotografier var beskyttet af ophavsretslovens § 70 og/eller af ophavsretslovens § 1.

Ingeniør- og arkitekttegninger er typisk beskyttet af ophavsretten som litterære værker. Hvis de er anonyme, har det især betydning for beskyttelsens varighed. Indlevering af en tegning til en offentlig myndighed, fx som led i en byggesagsbehandling, betyder at værket må anses for lovligt at være gjort tilgængeligt for almenheden, og citatreglerne kan derfor finde anvendelse. Citatreglen i § 22 spiller ikke den store rolle i forhold til billeder, fordi den blotte benyttelse af mindre udsnit sjældent vil svare til det praktiske livs behov. Reglen i § 22, stk. 1, tillader under visse betingelser gengivelse af kunstværker og værker af beskrivende art i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, hvis det ikke sker i erhvervsøjemed. Om offentliggørelse af forskningsresultaterne i udgivelser på kommercielle forlag dermed er udelukket er ikke ganske klart, men det er formentlig tilfældet, da forlag typisk selv ved fondsstøttede udgivelser beregner sig en vis fortjeneste. Aftalelicensbestemmelsen i § 24a vil muligvis kunne frembyde en praktisk løsning, hvor disse regler ikke rækker til.

Fremstilling af plakater med fotografiske afbildninger af eksemplarer af brugskunstværker, som udbydes til salg, må anses som eksemplarfremstilling. Lovens undtagelser i § 24, stk. 1, om gengivelse i kataloger og i meddelelser om udstilling og salg er dog ikke i lovmotiver og retspraksis anset for at dække en sådan eksemplarfremstilling. Rent praktisk vil de fornødne rettigheder ofte kunne klareres gennem VISDA.

Citatreglerne gælder for alle værkstyper, men kravet om god skik og at hele værker normalt ikke må citeres, gør, at reglen, hvis den overhovedet kan bruges, må anvendes med skønsomhed. Fotografiske værker beskyttes indtil 70 år efter fotografens dødsår, også selv om beskyttelsen efter den tidligere lov om retten til fotografiske billeder udløb inden lovrevisionen i 1995 trådte i kraft. Fotografiske billeder, som ikke er værker, er ikke beskyttet efter Ophavsretslovens § 70, hvis de er fremstillet før 1/1 1970. Som grov tommelfingerregel vil fotografier taget af professionelle fotografer være fotografiske værker, ellers må det komme an på en konkret vurdering. Organisationen VISDA vil ofte kunne være behjælpelig, hvis rettighedshaveren ikke kendes.

Det var uklart for UBVA, præcist hvordan NFTs og markedsføringen heraf fungerer rent teknisk, hvilket vanskeliggjorde besvarelsen af spørgsmålet. UBVA gav dog nogle helt overordnede overvejelser. Det forekom efter de oplysninger, UBVA var i besiddelse af, som udgangspunkt nødvendigt at have en digital kopi af det værk, man ønsker at lave en NFT af, som bruges i forbindelse med, at NFT’en genereres, og at værket (f.eks. et billede/en videosekvens) uploades til den hjemmeside, hvor NFT’en efterfølgende sælges, så potentielle købere kan se, hvad de køber en NFT til (eksempelvis i form af en thumbnail). Dette ville indebære eksemplarfremstilling og sidstnævnte nok også overføring til almenheden. Det kunne eventuelt overvejes, om ophavsretslovens § 11 a kunne være relevant for den digitale kopi, der laves for at muliggøre genereringen af NFT’en, og om § 24, stk. 1, kunne være relevant for upload af en kopi af værket til salgsplatformen og tilgængeliggørelse der, men det er meget usikkert. Det var derfor nok ikke tilladt uden tilladelse. Efter de oplysninger, UBVA havde, gøres det nogle gange muligt for erhververen af NFT’en at downloade en kopi af værket i eksempelvis højere opløsning, hvilket sandsynligvis heller ikke er tilladt uden tilladelse. Videre må det forventes, at erhververen af NFT’en vil fremstille en kopi af værket på sin egen computer el.lign., hvilket også vil være en eksemplarfremstilling. Da erhververen ikke har en tilladelse fra rettighedshaveren til det, vil det sandsynligvis også være en ophavsretskrænkelse, og salg af en NFT kan muligvis være medvirken til denne krænkelse, hvilket i sig selv kan være strafbart. Hvis erhververen ikke er oplyst om, at den, der sælger NFT’en, ikke er den retmæssige indehaver af rettighederne, kan det muligvis være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bedrageri o.l. Der kan desuden muligvis opstå problemstillinger efter udenlandsk ret. UBVA kunne ikke påtage sig at vejlede om strafferet eller udenlandsk ret. UBVA oplyste endelig, at der givetvis også kunne være andre juridiske problemstillinger forbundet med salg af NFTs, hvor sælgeren hverken er indehaver af ophavsretten til værket eller et eksemplar af værket. Der var ikke spurgt ind til salg af NFT’s til værker, hvor beskyttelsestiden er udløbet (dvs. som er i public domain).

Gengivelse af fotos af butiksfacader, varemærker, byvåben, opslag osv., hvor der er lavet tilføjelser i form af graffiti som illustrationer i en slangordbog, vil normalt i forhold til det afbildede falde under citatreglen i ophavsretsloven, da det bruges til at illustrere, dokumentere og uddybe det, som ordbogens ophavsperson selv har skabt i form af udvælgelse og arrangement af ordene. Varemærkeretligt falder brugen også uden for beskyttelsen, da den ikke vedrører erhvervsmæssig brug i forbindelse med de varer eller tjenesteydelser, som mærkerne er knyttet til. I visse grove tilfælde kan et eventuelt ansvar for æreskrænkelse dog principielt ikke udelukkes.

Gengivelse af et fotografi ved aftegning er omfattet af enerettighederne til fotografiske værker efter Ophavsretslovens § 2, men det forudsættes, at tegningen gengiver personligt kreative elementer fra fotografiet, som har begrundet dets beskyttelse som værk. I praksis antages det ofte som tommelfingerregel, at fotografier af professionelle fotografer er beskyttet efter § 2. Desuden kan aftegningen krænke beskyttelsen af fotografiske billeder efter lovens § 70, men her er det uklart, hvor tæt aftegningen skal være på fotografiet for, at der foreligger en krænkelse.

Brug af et firmalogo, som består af afbildningen af et museum med et kunstværk påført, uden tilladelse fra rettighedshaverne giver navnlig anledning til overvejelse af ophavsretslige, markedsføringsretlige og varemærkeretlige problemstillinger. Ift. ophavsretsloven bør det tages i betragtning at både kunstværk og nok også selve bygningen må antages at være ophavsretligt beskyttet, og at hverken § 24, stk. 2 eller stk. 3, eller § 24 a umiddelbart kan hjemle den påtænkte brug. Uanset om disse regler måtte tillade sådan brug vil det være svært at forene brugen med bestemmelserne i § 11 og § 3, jf. § 11, stk. 1, som i givet fald vil skulle overholdes. Markedsføringslovens § 22 (om brug af forretningskendetegn) og varemærkelovens § 4 (om rettighederne knyttet til et varemærke) bør desuden overvejes i forbindelse med den påtænkte brug, idet det kan tænkes, at museumsbygningen med kunstværket påført er et forretningskendetegn for museet selv. Derudover bemærkede UBVA, at hvis firmalogoet krænker en ophavsret, kan dette forhold være en hindring for, at firmalogoet kan registreres som et varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 8, og at varemærker, der består af en afbildning af en ejendom beliggende her i landet, under visse omstændigheder også udelukkes fra registrering, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 7.

En person havde lavet nogle kunstneriske plakater, som afbildede (ved tegninger af) nogle bygninger og kunstværker i Danmark. På enkelte af plakaterne var der også gengivet nogle varemærker. Personen ønskede oplyst, om vedkommende krænkede nogen rettigheder ved at gengive bygningerne/kunstværkerne og varemærkerne på plakaterne.

UBVA vurdere at de fleste af de motiver, plakaterne gengav, var ophavsretligt beskyttet, men at et enkelt motiv ikke var det. Herefter vurderede UBVA, om de motiver, der var beskyttet, blev krænket af gengivelsen på de respektive plakater. To af motiverne var forsimplet så meget, at kun den abstrakte idé var overtaget, og de originale elementer kunne vanskeligt genfindes. De var derfor næppe krænket, idet gengivelsen derimod måtte være fri benyttelse, jf. OPHL § 4, stk. 2. To andre motiver (af bygninger) var gengivet meget naturtro og overtog derfor originale elementer. En forudsætning for brugen heraf var derfor, at en ophavsretlig undtagelse tillod brugen. OPHL § 24, stk. 3, indeholder en undtagelse, hvorefter bygninger frit må afbildes. Omfattet af undtagelsen er også det at tegne bygninger. Undtagelsen gør ikke indskrænkning i ophavsmandens rettigheder efter § 3, jf. § 11, stk. 1, og efter § 3, stk. 1, har ophavsmanden krav på at blive navngivet i overensstemmelse med hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. Personen burde derfor sørge for, at bygningernes arkitekter blev navngivet på de respektive plakater, idet dette ikke var gjort på de oprindelige plakater.

UBVA kunne konstatere, at flere af de navne/mærker, der var gengivet på plakaterne, var registrerede varemærker. UBVA vejledte om, hvorvidt varemærkerne kunne gengives på den pågældende måde. En enkelt plakat indeholdt også navnet på et kunstværk, som måtte forventes at være titelbeskyttet efter ophavsretslovens § 73. Det var dog ikke usandsynligt, at titlen brugt på plakaten ville blive opfattet som en henvisning til det værk, der blev gengivet på plakaten (dvs. som var tegnet), og ikke som plakatens titel, og det var derfor ikke usandsynligt, at der ikke ville være forvekslingsrisiko.

En person havde henvendt sig til UBVA for at høre, om vedkommende havde ophavsret til og kunne sælge nogle tegninger/plakater, vedkommende havde lavet, hvor en tegning af et møbel var kombineret med tegninger af elementer fra naturen.

UBVA vurderede, at tegneren havde haft en betydelig frihed til at give de enkelte motiver sit eget personlige udtryk og således til at udtrykke sig kreativt, på trods af, at der var tale om, at tegneren havde tegnet efter fotografier. Således havde tegneren haft frihed til at bestemme de enkelte penselstrøg, dybden i farvelægningen forskellige steder på motivet, skyggernes intensitet forskellige steder på motivet mv. Der var ikke tale om en slavisk gengivelse af enkeltmotiverne. Tegneren havde endvidere haft en kreativ frihed i udvælgelsen af enkeltmotiverne og sammensætningen heraf, herunder ved placeringen af tegningerne af motiverne på den endelige tegning. UBVA vurderede derfor, at det udtryk, tegneren havde givet sine endelige tegninger, opfyldte det ophavsretlige originalitetskrav. Det var UBVA’s vurdering, at tegneren havde ophavsret til de endelige tegninger som en bearbejdelse af andre værker, jf. ophavsretslovens § 4, stk. 1.

Tegneren havde efter det oplyste ikke fået rettighederne fra de respektive rettighedshavere til at kunne producere og sælge tegningerne. I mangel af tilladelse fra rettighedshaverne måtte en eventuel tilladelse derfor følge af en ophavsretlig undtagelse. Det er fast antaget, at undtagelsen i ophavsretslovens § 22 om citat ikke omfatter gengivelse af kunstværker. Ingen af ophavsretslovens undtagelser vedr. kunstværker i §§ 23 og 24 er relevante. Derimod kunne § 24 a, som indeholder en aftalelicensregel om brug af offentliggjorte kunstværker, eventuelt være relevant. Aftalelicens efter reglen udstedes af VISDA (https://www.visda.dk/), men tegneren havde allerede kontaktet VISDA, som efter det oplyste ikke kunne hjælpe. Tegneren måtte derfor forsøge at få de respektive rettighedshaveres tilladelse til, at tegneren kunne producere og markedsføre tegningerne/plakaterne.

UBVA vejledte endvidere om en bestemmelse i en kontrakt, tegneren havde fået tilsendt fra en virksomhed, som gerne ville indgå et samarbejde med tegneren. UBVA oplyste, at tegneren ikke på det foreliggende grundlag, hvor tegneren ikke havde de fornødne tilladelser, kunne indgå aftalen med virksomheden.

Tegneren havde endelig et spørgsmål vedr. en konkurrerende virksomhed, der havde lavet plakater ud fra samme grundlæggende idé som tegneren. Det udtryk, den konkurrerende virksomheden havde givet plakaterne, var dog et helt andet, end det udtryk, tegneren havde givet sine plakater, og det var således reelt kun den abstrakte idé, der gik igen. UBVA oplyste, at ophavsretten kun beskytter det konkrete udtryk, et værk har, og ikke den abstrakte, bagvedliggende idé. Det var derfor ikke nogen ophavsretskrænkelse at genbruge den samme idé. Helt umiddelbart var den konkurrerende virksomheds aktiviteter nok heller ikke markedsføringsretligt problematiske, idet tegneren ikke havde sandsynliggjort (endsige dokumenteret), at der faktisk var tale om bevidst efterligning, fordi lighederne mellem plakaterne syntes at være ret begrænset, og fordi tegneren ikke selv havde erhvervet de fornødne rettigheder.

Henvendelsen angik en person, som ønskede at gengive en såkaldt ’meme’ (typisk et (eller flere sammensatte) billede(r) og tekst, der i kombination har til formål at være underholdende) i en videnskabelig artikel, idet artiklen bl.a. handlede om den omhandlede meme. Den omhandlede meme bestod af to billeder opsat ved siden af hinanden, hvor det ene af billederne var af en dansk politiker.

Henvendelsen gav anledning til 2 spørgsmål, nemlig 1) rettighederne til den omhandlede ’meme’ og 2) om forskeren skulle indhente samtykke fra den afbildede person på den omhandlede meme. Pkt. 2) lå uden for UBVA’s rådgivningsområde, og UBVA henviste derfor forskeren til at rette henvendelse til en advokat eller anden juridisk rådgiver med speciale i det område (såkaldt personlighedsret, og mere specifikt retten til eget billede).

Fotografier kan være beskyttet ophavsretligt efter ophavsretslovens § 1 og såkaldt naboretligt efter § 70. Fotografier beskyttes ophavsretligt, hvis de opfylder det ophavsretlige originalitetskrav (fordi der er taget kreative valg ved f.eks. lyssætning, vinkling, zoom osv.) Det var vanskeligt at vurdere, om fotografierne i den omhandlede meme opfyldte originalitetskravet, men helt umiddelbart forekom det ikke at være tilfældet. Fotografier beskyttes også efter § 70 som fotografiske billeder. Det er fotografen, der får rettighederne. Det er ikke efter § 70 - som der efter § 1 er for at få ophavsretlig beskyttelse til et fotografi - et krav, at fotografen skal have taget kreative og frie valg (at originalitetskravet er opfyldt).

Den, der sammenstiller, arrangerer mv. fotografier på en original måde, kan have ophavsret til resultatet heraf, hvis resultatet opfylder det ophavsretlige originalitetskrav. I den konkrete sag forekom den eneste kreative frihed for den person, der havde lavet den omhandlede meme, at have ligget i udvælgelsen af billederne. Det var næppe tilstrækkeligt til at opfylde det ophavsretlige originalitetskrav, og det forekom derfor umiddelbart usandsynligt, at vedkommende skulle have fået ophavsret til den omhandlede meme (sammensætningen af de to fotografier).

Ophavsret og naborettigheder indebærer, at man skal have tilladelse fra rettighedshaveren for at bruge materialet på de i ophavsretsloven nævnte måder (eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden), eller at der skal være en ophavsretlig undtagelse eller aftalelicensregel, som tillader den omhandlede brug.

Ifølge ophavsretslovens § 23, stk. 1, jf. § 70, stk. 3, må bl.a. offentliggjorte fotografier gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må dog ikke ske i erhvervsøjemed. § 23, stk. 1, er en såkaldt fribrugsregel, som tillader brug uden at man skal have en aftale om det eller betale til nogen. Det var ikke muligt ud fra det videnskabelige tidsskrifts hjemmeside at vurdere, om tidsskriftet var kommercielt/blev drevet i erhvervsøjemed. I så fald kunne § 23, stk. 1, ikke anvendes. Det gjaldt muligvis også, hvis forskeren blev honoreret direkte af tidsskriftet for at lave artiklen til tidsskriftet, men det var ikke helt klart. I givet fald ville derimod § 24 a formentlig kunne anvendes. § 24 a er en aftalelicensregel, som tillader brug af det omhandlede materiale, hvis man får en aftale med den konkrete forvaltningsorganisation og betaler dertil. § 24 a administreres af VISDA (www.visda.dk). For § 24 a gælder dog en del af de samme yderligere betingelser, som nævnes nedenfor i relation til § 23, stk. 1.

UBVA gennemgik herefter betingelserne for at kunne anvende § 23, stk. 1, som (udover kravet om ikke-erhvervsøjemed) overordnet er, at der skal være tale om et offentliggjort fotografi, som gengives i en kritisk eller videnskabelig fremstilling, hvor gengivelsen sker i tilslutning til teksten, og hvor det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Når en undtagelsesbestemmelse som § 23, stk. 1, anvendes, skal betingelserne i § 11 desuden overholdes. De samme betingelser gælder som udgangspunkt ved brug af § 24 a (dog ikke § 11, stk. 3). Efter ophavsretslovens § 11, stk. 1, skal ophavsmandens rettigheder efter § 3 overholdes, efter stk. 2, 1. pkt., må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver, efter stk. 2, 2. pkt., skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, hvis værket gengives offentligt, og efter stk. 3 er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en ulovlig gengivelse af værket eller en omgåelse af tekniske foranstaltninger.

UBVA bemærkede i den forbindelse bl.a., at det kunne være et problem ift. ophavsretslovens § 3, stk. 2, hvis de originale fotografier var blevet beskåret i den omhandlede meme. Efter ophavsretslovens § 3, stk. 2, må fotografiet nemlig ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Det fremgik ikke, om de originale fotografier, som var brugt meme’n, var blevet beskåret, for at de kunne bruges til meme’n. Beskæring af et billede kan være en krænkelse af § 3, stk. 2-retten. Det var derfor muligt, at gengivelse af den omhandlede meme ville forudsætte tilladelse fra fotograferne til fotografierne. Forskeren burde derfor afklare, om de oprindelige fotografier var beskåret i meme’n, og hvis de var det, ville det nok være mest hensigtsmæssigt at forsøge at opnå tilladelse fra fotograferne til at kunne gengive meme’n.

Videre bemærkede UBVA bl.a., at det ifølge ophavsretslovens § 11, stk. 3, ikke er tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med ophavsretslovens § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1. Denne betingelse indebærer, at det ikke er tilladt med hjemmel i § 23, stk. 1, at gengive billeder i en videnskabelig artikel på grundlag af f.eks. et billede på internettet, som er lagt ud på internettet uden rettighedshavernes samtykke (eller uden hjemmel i en ophavsretlig undtagelse). Hvis en tredjemand havde kopieret den omhandlede meme fra en internetside (internetside A) over på en anden internetside (internetside B) uden tilladelse fra rettighedshaverne, og uden at en ophavsretlig undtagelse tillod det, var det ikke tilladt for forskeren at downloade og gengive den omhandlede meme fra internetside B i artiklen. Det ville i så fald heller ikke være tilladt efterfølgende for tidsskriftet at udgive artiklen eller lægge den ud på internettet. Det var derfor vigtigt at være opmærksom på, om den meme, forskeren brugte som grundlag for kopiering heraf over i artiklen, var en lovlig gengivelse. Hvis den omhandlede meme ikke lå lovligt på internettet nogen steder (f.eks. fordi fotograferne ikke havde givet deres samtykke til, at den, der havde lavet meme’n, kunne lave den og lægge den ud på internettet, og fordi den, der havde lavet meme’n, ikke havde hjemmel til at lave den i en ophavsretlig undtagelse), ville det i princippet være i strid med § 11, stk. 3, at bruge en hvilken som helst tilgængeliggørelse på internettet af den omhandlede meme som grundlag for kopiering af meme’n over i artiklen og efterfølgende offentliggørelse af artiklen.

En person ønskede at bruge fotografier fra Google’s billedsøgningsfunktion til deep learning for noget software.

UBVA oplyste, at fotografier kan være beskyttede som egentlige fotografiske værker efter ophavsretslovens § 1 og/eller som såkaldte fotografiske billeder efter ophavsretslovens § 70. Alle fotografier vil normalt i hvert fald nyde beskyttelse efter § 70. Beskyttelsen indebærer, at man ikke må fremstille eksemplarer af eller tilgængeliggøre fotografierne for almenheden uden rettighedshaverens tilladelse, medmindre der er en ophavsretlig undtagelse, der tillader den specifikke brug. Det, personen beskrev, ville indebære eksemplarfremstilling af de omhandlede fotografier, idet download fra internettet til computeren, så deep-learning softwaren kunne benytte/”lære fra” fotografierne, indebærer eksemplarfremstilling.

Udfordringen ift. at kunne bruge en af de almindelige ophavsretlige undtagelser, var, at man ifølge ophavsretslovens § 11, stk. 3, ikke, når man benytter disse undtagelser, må foretage eksemplarfremstilling (kopiering) på grundlag af en gengivelse af fotografiet i strid med ophavsretslovens § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning (kopispærring). Reglen indebærer, at det ikke er tilladt med hjemmel i en af undtagelsesreglerne at fremstille kopier af f.eks. billeder på internettet, som er lagt ud på internettet uden rettighedshaverens samtykke (eller uden hjemmel i en ophavsretlig undtagelse). Hvis en tredjemand eksempelvis havde kopieret et fotografi, der lå på en internetside (internetside A), over på en anden internetside (internetside B) uden tilladelse fra rettighedshaveren, og uden at en ophavsretlig undtagelse tillod det, ville det ikke være tilladt at downloade fotografiet fra internetside B for at bruge det til deep-learning-projektet, selv hvis der faktisk måtte være en ophavsretlig undtagelse, der i øvrigt måtte tillade sådan brug. (Det kunne ikke på forhånd udelukkes, at ophavsretslovens § 11 a ville kunne være relevant som ophavsretlig undtagelse i den sammenhæng, men det afhang af en nærmere vurdering). Det kan være vanskeligt at vide, om de fotografier, man finder på internettet ved en google-søgning, er lagt ud på den pågældende internetside af rettighedshaveren selv, med dennes samtykke eller med hjemmel i en ophavsretlig undtagelse, eller om fotografiet er lagt ulovligt ud på den pågældende internetside. Man risikerer derfor, at den kopi, man laver på computeren, sker på grundlag af en ulovlig gengivelse af det pågældende fotografi. Og i så fald vil kopieringen være en ophavsretskrænkelse, hvilket potentielt kan føre til både krav om erstatning og vederlag, ligesom det efter omstændighederne kan medføre straf (bøde eller fængsel) mv.

Medmindre personen var sikker på, at de fotografier, vedkommende havde tænkt sig at bruge, var lagt lovligt ud på internettet (dvs. af rettighedshaveren eller med dennes samtykke eller med hjemmel i en ophavsretlig undtagelse), var det derfor næppe nogen god idé at foretage kopieringen på baggrund af en af ophavsretslovens almindelige undtagelsesregler (hvis en af disse faktisk måtte finde anvendelse).

§ 11, stk. 3, gælder imidlertid ifølge bestemmelsens forarbejder ikke for ophavsretslovens såkaldte aftalelicensregler. UBVA foreslog derfor personen, at vedkommende kunne forsøge at høre VISDA (www.visda.dk), om de ville kunne hjælpe med en tilladelse til den påtænkte brug.

Et maleri efter et fotografi kan være en eksemplarfremstilling i ændret form, men det kan også være en fri bearbejdelse. Grænsen kan være svær at trække. I et konkret tilfælde måtte malemåden næsten nødvendigvis indebære en kunstnerisk fortolkning af billedindholdet, og det var derfor meget muligt, at en retsafgørelse ville statuere fri benyttelse. De afbildede bærere ved en begravelse, som påkaldte sig stor offentlig interesse, kunne næppe modsætte sig afbildning på pressefotos. Om det også gjaldt i forhold til en kunstnerisk gengivelse af et sådant foto kan ikke siges med sikkerhed, men det er formentlig tilfældet, også med henblik på den konkrete genkendelighed og den kunstneriske ytringsfrihed.

UBVA oplyste, at det efter ophavsretslovens § 24, stk. 3, er tilladt at afbilde og videreudnytte afbildninger af "bygninger". Bestemmelsen omfatter principielt ikke pladser o.l. Det er dog formentlig ifølge det ulovbestemte ophavsretlige princip "De minimis non curat lex" tilladt at fotografere/bruge billeder af pladser, så længe de kun spiller en underordnet rolle på billederne. Endelig er det tilladt at fotografere/bruge billeder af pladser mv., som er etableret for så længe siden, at beskyttelsen er løbet ud. Det gør den 70 år efter ophavsmandens dødsår. UBVA henviste i den forbindelse til Morten Rosenmeier, "Ophavsret for begyndere", som ligger tilgængelig på UBVA.dk under [publikationer].

Fotografier fra 1972 er i hvert fald beskyttet til udgangen af 2022. Afgrænsningen af fotografiske værker afhænger af fotografens kreative indsats, ikke kun af motivet. Citatreglens anvendelse på fotografier er usikker. Den gælder i princippet for fotografiske værker, men ikke for andre fotografier, og selv hvor den gælder må den anvendes med stor varsomhed. Udgivelse af en bog af en dansk forfatter i USA sker under lovgivningen i det land, ikke den danske. Hvis et værk lægges på nettet i udlandet og retter sig mod et dansk publikum kan det efter omstændighederne omfattes af den danske beskyttelse, når de benyttes her i landet.

Et pressefotografi fra 1941 kan fortsat være beskyttet i Danmark, hvis det er et fotografisk værk, men ikke hvis det ikke opfylder kravet om værkshøjde. Brug som illustration til en videnskabelig artikel kan være tilladt efter reglen om billedcitat i OL § 23, stk. 1. Hvis artiklen udgives i USA skal beskyttelsen og brugen afgøres efter USA’s ret. USA har kun regler om sammenligning af beskyttelsestider i forbindelse med genbeskyttelse af værker, som har mistet beskyttelsen pga manglende iagttagelse af formaliteterne efter USA’s ret (”restored works”). Et dansk fotografi, som ikke blev beskyttet i Danmark pga manglende iagttagelse af de dagældende danske formalitetskrav kan derfor formentlig godt blive beskyttet i USA som følge af bestemmelserne om genopretning. Brugen af et beskyttet værk som illustration til en videnskabelig artikel kan dog muligvis falde under undtagelsen for fair use.

UBVA blev spurgt, om man må fotografere enten 1) bybilleder, hvori graffiti indgår, 2) gammel og delvist afskallet graffiti eller 3) gadebilleder, hvor der i den forbindelse kommer butiksnavne, skilte og reklamer med på fotografiet, og herefter benytte fotografierne kommercielt bagefter. UBVA oplyste, at graffiti godt kan være ophavsretligt beskyttet, og det samme gælder kunstnerisk udformede skilte, butiksfacader o.l. Hvis graffitien og skiltene ikke er hovedmotivet på billederne, kan gengivelsen af dem være lovlig efter det ophavsretlige princip "de minimis non curat lex", som betyder, at retten ikke interesserer sig for bagateller. Hvis graffitien/de kunstneriske skilte etc. derimod er hovedmotivet på billederne, dvs. spiller en væsentlig rolle på dem, skal man i princippet have tilladelse for at være på den rigtige side af ophavsretsloven. UBVA havde i praksis ikke hørt om fotografer, der fik tilladelser af den art. Det kunne jo således ikke vides, hvem der står bag graffitien, hvilket gør det svært at få tilladelse.

UBVA anførte indledningsvis, at UBVA alene kan vejlede om de regler om ophavsret, der gælder i Danmark. Den danske ophavsretslov regulerer, hvad du må og ikke må gøre med ophavsretligt beskyttet materiale i Danmark. Andre lande kan have anderledes ophavsretlige regler, hvilket UBVA ikke kan vejlede nærmere om.
Ifølge den danske ophavsretslov kan ”bygningskunst” være beskyttet af ophavsret, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1. Begrebet ”bygningskunst” omfatter både bygninger (såsom huse, slotte, kirker mv.) og andre konstruktioner som fx broer, fly og flyvepladser, kajanlæg, pladser, gader, porte, skibe mv. Derudover kan landskabs- og indendørsarkitektur e. o. være beskyttet af ophavsret som bygningskunst. Den ophavsretlige beskyttelse, som følger navnlig af lovens § 2, indebærer, at det som udgangspunkt kan være en ophavsretskrænkelse at gengive bygningskunst i filmoptagelser. Ophavsretslovens § 24, stk. 3, indeholder imidlertid en regel, der fraviger dette, idet bestemmelsen fastslår, at ”bygninger må frit afbildes”. Bestemmelsen indebærer, at det normalt er tilladt at filme bygninger uden tilladelse og uden at det kræver betaling til nogen ophavsmand (eller anden rettighedshaver). Når man filmer bygninger, kan det ske, at der ved bygningen findes kunstværker (fx skulpturer). Disse må også i et vist omfang gengives i en filmoptagelse, selv om de er beskyttet af ophavsret, efter ophavsretslovens § 24, stk. 2. Bemærk dog, at denne bestemmelse ikke tillader en erhvervsmæssig gengivelse, hvor kunstværket er hovedmotivet. Når det gælder vægmalerier og andre kunstneriske værker, som er en særskilt del af en bygning, antages det, at disse kun må gengives efter bestemmelsen i § 24, stk. 2.
Det kan være påkrævet, at man navngiver ophavsmanden til de pågældende værker i forbindelse med filmen, efter bestemmelsen i ophavsretslovens § 3, stk. 1 (kravet om navngivelse/kreditering).

Brug af billedmateriale fra Google i en erhvervsvirksomhed vil normalt kræve tilladelse, da eksemplarfremstilling til privat brug ikke kan ske i erhvervsøjemed. Intern brug for relevante medarbejderes arbejde eller oplæring kan efter omstændighederne være privat. Aftalelicensen i ophavsretslovens § 14 omfatter kun brug af illustrationer i tilknytning til tekst, og ikke illustrationer alene. Sådan brug kan efter omstændighederne være omfattet af aftalelicensen i § 50, stk. 2.

En udenlandsk tegner ønskede at lave postkort og plakater, hvor han gengav ikoniske danske bygninger. Han ønskede svar på, om den ophavsretlige beskyttelse af bygningen var til hinder herfor. Det var uklart, om projektet skulle finde sted i Danmark eller i tegnerens hjemland.

UBVA svarede indledningsvist, at den danske ophavsretslov som udgangspunkt kun fandt anvendelse på handlinger foretaget i Danmark, og at sagen efter omstændighederne skulle bedømmes efter et andet lands ret. UBVA kunne i sagen kun rådgive om dansk ophavsret. Da svaret ville være brugbart, hvis eksemplarfremstillingen af tegningen og de efterfølgende postkort og plakater fandt sted i Danmark, besvarede UBVA spørgsmålet ud fra dansk ret.

UBVA svarede, at bygninger ifølge ophavsretslovens § 24, stk. 3, frit kan afbildes. Det gjaldt også tegninger.

UBVA gjorde desuden opmærksom på, at ophavsretten til ældre bygninger kan være udløbet. Det skyldes, at ophavsretten kun varer i 70 år efter ophavsmandens dødsår.

UBVA rådgav også spørgeren overordnet om varemærkeretten og reglerne om beskyttelse af forretningskendetegn. Det skyldtes, at en af bygningerne var knyttet til en kendt dansk erhvervsvirksomhed. Tegneren skulle som følge heraf være opmærksom på, at brugen af tegningen af bygningen ikke udgjorde en krænkelse af virksomhedens rettigheder.

En forfatter skulle bruge billeder til at illustrere en bog. Forfatteren ønskede svar på, i hvilket omfang hun kunne anvende billeder fra forskellige billedbanker og -bureauer set i forhold til deres vilkår for brug. Forfatteren havde navnlig spørgsmål til et specifikt billedbureau.

UBVA svarede, at vilkårene indeholdt enkelte bestemmelser som efter deres ordlyd kunne være til hinder for den påtænkte anvendelse. Det drejede sig om bestemmelser om den sammenhæng, som billedet blev brugt i. Det samme gjaldt en bestemmelse om, hvilke udnyttelsesformer brugerne kunne anvende billedet til, fx udlån, salg, viderelicensering.

UBVA henledte også spørgerens opmærksomhed på, at billedbureauets vilkår indeholdt bestemmelser om opsigelse og ændringer af betingelserne. Disse bestemmelser gav bureauet en vid adgang til at ændre brugernes adgang til at anvende billederne.

UBVA anbefalede derfor kraftigt, at forfatteren kontaktede bureauet direkte med henblik på at afklare, om forfatteren kunne anvende de ønskede billeder til den påtænkte brug.

Et forlag stillede spørgsmål i forbindelse med en påtænkt bogudgivelse. Temaet for bogen var en række broderier af kendte fotografier af fx personer fra tv-serien Matador og Barbie-dukken. I tilknytning til hvert broderi havde forfatteren tilknyttet enkeltstående tekstcitater fra film, musik m.v.

UBVA oplyste, at ophavsmanden til et fotografisk værk har en eneret til at råde over værket, fx ved eksemplarfremstilling. Dette gælder både værkets originale skikkelse og i en omarbejdet form. Et broderi på baggrund af et fotografi er en udnyttelse, som omfattes af ophavsmandens eneret. UBVA vurderede i den forbindelse, at citatretten i ophavsretslovens § 22 ikke ville kunne bruges til opbygningen af en række broderier med tilknyttede tekstcitater, der i øvrigt stod for sig selv. UBVA meddelte på den baggrund, at forlaget burde indhente individuel tilladelse fra ophavsmændene. Samtidig henviste UBVA til, at der for fotografiernes vedkommende måske kunne indgås en kollektiv aftale med forvaltningsorganisationen Visda.

En person rejste spørgsmålet om, hvorvidt varemærker i form af logoer kunne være beskyttet efter såvel ophavsretten som varemærkeretten.

UBVA redegjorde for den aktuelle teori på området, idet der ikke foreligger nogen klar retspraksis. Det oplystes, at det i den juridiske teori hidtil havde været antaget, at kun logoer/varemærker, som er baseret på præeksisterende værker, kunne nyde ophavsretlig beskyttelse ved siden af den varemærkeretlige. Imidlertid antages det i den nyeste teori (se Schovsbo og Rosenmeier i lærebogen ”Immaterialret” (6. udg. 2021), s. 96 f.), at der ikke er forskel på brugen af præeksisterende værker som varemærker og logoer, figurer m.v., der er oparbejdet som varemærker. Begge dele bør udelukkende behandles efter de varemærkeretlige regler, når der skal foretages en krænkelsesvurdering.

Heraf følger det også, at hvis et varemærke eller logo bruges uden for den varemærkeretlige kontekst , fx hvis et varemærke laves på bestilling, så kan der i dette bestillingsforhold gøres en ophavsret gældende. Det betyder bl.a., at de særlige regler i ophavsretslovens kap. 5 om overdragelse af ophavsret finder anvendelse.

Endvidere oplyste UBVA, at undtagelsen i ophavsretslovens § 24, stk. 3, om fri afbildning af bygninger, næppe omfatter gengivelse af varemærker og logoer, som måtte befinde sig på en husfacade.

En forfatter ønskede at anvende billeder af bygninger, herunder et facademaleri, i en bog.

UBVA oplyste om de generelle regler samt om den ophavsretlige beskyttelsestid. Hertil kommer bestemmelsen i ophavsretslovens § 24, stk. 3, hvorefter bygninger frit må afbildes. Det betyder, at billeder af bygninger frit kan bruges i bøger. Denne undtagelse omfatter dog ikke vægmalerier og andre værker af billedkunst. Det betyder i praksis, at man ikke frit kan bruge et facademaleri som bogforside, medmindre beskyttelsestiden er udløbet.

Desuden rådgav UBVA om reglerne i ophavsretslovens § 3 om droit moral. Reglerne indebærer, at man ikke uden samtykke kan bringe udsnit fra et maleri i en bog.

Et bureau rejste krav om betaling for brug af et beskyttet foto på en hjemmeside, som brugeren havde downloaded fra Wikimedia Commons, og straks fjernet, da vedkommende blev gjort opmærksom på, at det ikke retsmæssigt var gjort tilgængeligt under en CC-licens. Uanset at kravet til agtpågivenhed er højt, selv i forhold til simpel uagtsomhed, indebærer det ikke, at almindelige borgere skal gøre det umulige, og i praksis er det ikke muligt for private brugere at kontrollere, om et værk er stillet retmæssigt til rådighed under en CC-licens. Krav til vederlag og erstatning skal i øvrigt kunne dokumenteres, fx i form af prislister eller andet, som sandsynliggør hvad der kan anses for en rimelig betaling, eller i form af dokumentation af den lidte skade.

Arvingen til en kendt møbeldesigner spurgte UBVA om rettighederne til de gamle tegninger af nogle møbler. Flere af disse tegninger, bl.a. tekniske produktionstegninger, befandt sig fysisk hos et snedkeri. UBVA oplyste, at arvingerne efter møbeldesigneren havde ophavsretten til brugskunstværkerne. Ophavsretten indebar imidlertid ikke en ret til at få udleveret de fysiske tegninger af brugskunstværker, som var frembragt med henblik på selve produktionsprocessen. Ejendomsretten til de pågældende tegninger tilkom antagelig det snedkeri, der havde forestået produktionen. Det blev præciseret, at møblerne kun måtte masseproduceres af producenten, så længe der forelå en licensaftale om dette. Hvis ikke dette var tilfældet, skulle arvingerne give samtykke.

Der blev stillet spørgsmål om de ophavsretlige aspekter ved at fremstille 3D print af bygninger. UBVA oplyste, at udgangspunktet var, at der skulle indhentes tilladelse fra ophavspersonen til bygningen (arkitekten), i det omfang beskyttelsestiden ikke var udløbet, idet der forelå en eksemplarfremstilling. UBVA henledte opmærksomheden på de begrænsede undtagelsesmuligheder, der følger af § 12 i ophavsretsloven. Disse muligheder giver dog ikke adgang til kommerciel udnyttelse af et 3D print, idet der kun må fremstilles kopier til privat brug.

En designer var af den opfattelse, at et af vedkommendes design var blevet “stjålet” af en stor virksomhed. En prototype var blevet vist på en messe i sommeren 2022. I foråret 2024 blev designeren opmærksom på, at et stort internationalt firma havde et design, der var offentliggjort og på vej til markedet. Begge design ”legede” med en moiré-effekt, en effekt der opstår, når punkter og linjer vinkles i forhold til hinanden. Designeren havde indtil videre ikke kunnet finde en virksomhed, der var interesseret i at føre designet til markedet. Efter at et konkurrerende produkt var på vej til markedet, var designeren nu bekymret for, at designet ikke kunne sælges til potentielle kunder. Efter en hurtig men grundig vurdering var der flere åbenbare større forskelle. Der var ingen sammenfald andet end blot en moiré-effekt, som er en almindelig kendt teknik siden Egypten og senere fra da trykketeknikken blev indført. Det var efter en faglig vurdering åbenlyst, at der ikke kunne føres en sag i henhold til eneretslovene.

En spørger ville gerne vide, om en fotograf bestilt til et arrangement kunne råde over de billeder, som fotografen havde optaget i forbindelse med arrangementet.

UBVA svarede, at fotografens adgang til at råde over billederne var begrænset af reglerne fra tre retsområder. Det drejede sig om (1) ophavsret, (2) personlighedsret og persondataret samt (3) aftaleret.

For så vidt angår ophavsretten forklarede UBVA, at fotografen som udgangspunkt frit kan råde over de billeder, som fotografen har skabt og dermed er ophavsmand til. Det gjaldt dog ikke egentlige portrætbilleder, som fotografen kun kunne råde over efter aftale med bestilleren.

Omkring personlighedsret og persondataret henviste UBVA til Datatilsynets vejledning om brug af billeder, hvor der er personer afbilledet. En afbilledet person er som udgangspunkt beskyttet mod at blive anvendt i reklamer og andre krænkende sammenhænge uden samtykke. Fotografen kunne derfor ikke anvende billederne til sådanne formål og anden brug i strid med Datatilsynets retningslinjer.

UBVA oplyste – med henvisning til aftaleretten – at den person, som bestiller en fotograf, kan indgå en aftale med fotografen omkring dennes adgang til at bruge billederne efterfølgende. På den måde var det muligt at indskrænke fotografens råderet gennem aftale, hvis det var ønskeligt.

En spørger ville gerne vide, om han på samme måde som biblioteker kunne få adgang til at anvende bogforsider/filmplakater på sin hjemmeside.

UBVA svarede indledningsvist, at tilrådighedsstillelse af bogforsider/filmplakater på hjemmesider kræver samtykke fra ophavsmændene til disse. Det gjaldt dog ikke, hvis der var forløbet mere end 70 år fra ophavsmandens dødsår.

Efter UBVA’s opfattelse sikrede mange biblioteker sig dette gennem en aftale med VISDA. Selv om VISDA’s aftale var målrettet offentlige biblioteker, foreslog UBVA spørgeren, at han kontaktede VISDA for at høre, om de kunne hjælpe ham.

Kunne VISDA ikke hjælpe, kunne spørgeren kun anvende bogforsider/filmplakater efter samtykke i hvert enkelt tilfælde.

Et bibliotek forespurgte, om billeder fra bøger (bogforsider), spil og film måtte bringes i en lokalavis i forbindelse med anbefalinger skrevet af bibliotekets medarbejdere.

UBVA oplyste, at bibliotekets aftale om brug af bogforsider var begrænset til brug inden for bibliotekets egen sfære. Det betød, at hvis en avis vælger at bringe billeder i forbindelse med anbefalinger af bøger m.v., er det avisens forpligtelse at klarere ophavsretten. Dette må i givet fald gøres konkret med de forlag, hvis billeder bruges. Dette gælder, uanset om det betragtes som reklamer eller redaktionelt stof.

En forsker ønskede at gengive en tegneseriestribe og nogle stillbilleder fra film, som var beskyttet af ophavsret, i sin ph.d.-afhandling. UBVA vejledte om, at dette som udgangspunkt kræver tilladelse fra de pågældende rettighedshavere, men at ophavsretsloven indeholder nogle undtagelsesregler, som giver visse muligheder for at gengive denne form for materiale i en ph.d.-afhandling. UBVA vejledte om, at citatreglen i ophavsretslovens § 22 som udgangspunkt ikke giver ret til at gengive en tegneseriestribe eller stillbilleder fra film, hvorimod § 23, stk. 1, tillader gengivelse af "kunstværker" i bl.a. en ph.d.-afhandling, forudsat at en række betingelser er opfyldt, herunder at gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed. UBVA vejledte nærmere om disse betingelser. UBVA vejledte desuden om, at en Copydan Billeder i visse tilfælde kan give tilladelse til at gengive kunstværker i fx erhvervsmæssigt øjemed. Til slut vejledte UBVA om, at udgivelse af en ph.d.-afhandling på et forlag ofte vil indebære, at forlaget stiller krav om "clearing" af rettigheder til tredjepartsmateriale som fx en tegneseriestribe og stillbilleder fra film, og at arbejdet med at indhente disse tilladelser således kunne være givet godt ud, hvis forskeren havde planer om at søge sin afhandling udgivet på et forlag.

En uddannelses- og forskningsinstitution ønskede vejledning om, hvorvidt ph.d.-studerende i deres afhandlinger kan gengive offentliggjorte kunstværker (fotos/billeder m.v.) i deres ph.d.-afhandlinger efter undtagelsesreglen i ophavsretslovens § 23, stk. 1 (reglen om "kunstcitat"), herunder om reglen også kan bruges ved offentliggørelse af ph.d.-afhandlingerne på internettet.

UBVA vejledte om betingelserne for at bruge § 23, stk. 1, herunder at bestemmelsen ikke tillader gengivelse i erhvervsøjemed. UBVA vejledte om, at en gengivelse af offentliggjorte kunstværker i ph.d.-afhandlinger efter § 23, stk. 1, er lovlig, hvis bestemmelsens betingelser er opfyldt. UBVA vejledte desuden om, at det ikke er helt klart, om bestemmelsen tillader en gengivelse i en ph.d.-afhandling, der tilgængeliggøres på internettet, men at meget peger i retning af, at reglen også kan anvendes til dette.

En person søgte vejledning om reglerne om afbildning af bygninger, herunder i erhvervsmæssigt øjemed.
UBVA vejledte om, at bygninger kan være beskyttet af ophavsret (som et arkitektonisk værk), hvilket indebærer, at det som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse af afbilde bygninger. Ophavsretsloven indeholder dog en væsentlig undtagelse hertil, idet det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at bygninger frit må "afbildes". UBVA vejledte om, at den tilladte "afbildning" efter denne bestemmelse omfatter affotografering, aftegning, gengivelse på internettet m.v. Derimod er gengivelse i en tredimensional form ikke tilladt efter § 24, stk. 3.

En fotograf, der havde taget et billede af en kendt skulptur i en situation, hvor to personer kiggede på skulpturen under en solnedgang, ønskede oplyst, om han kunne sælge dette fotografi uden samtykke fra personen, der er ophavsmand til skulpturen. UBVA vejledte om, at skulpturen er beskyttet af ophavsret, og at ophavsmanden kan forbyde fotografering af skulpturen (og salg af sådanne fotografier), medmindre fotograferingen lovligt kan ske efter en af ophavsretslovens ”undtagelser”. UBVA vejledte her særligt om fotografering til privat/personlig brug (§ 12) og afbildning af kunstværker placeret ved offentlig vej m.v. (§ 23, stk. 2). UBVA vurderede, at kommercielt salg af det pågældende fotografi ikke kunne ske uden samtykke fra ophavsmanden til skulpturen. UBVA vejledte desuden om, at et salg af fotografiet efter omstændighederne også kunne kræve samtykke fra de fysiske personer, der var afbildet på fotografiet.

Ja, det vil det oftest være.
I en sag, som UBVA behandlede, havde et dansk ugeblad genbrugt et fotografi uden at have fået tilladelse af den landmand, der havde taget billedet. Landmanden havde tidligere givet en forening lov til at bruge hans billede på deres hjemmeside. Ugebladet mente, at hjemmesiden havde stillet billedet vederlagsfrit til rådighed for de besøgende, og at ugebladet derfor måtte bruge billedet. Landmanden sendte efterfølgende ugebladet en faktura på 2.000 DKK for brugen af fotografiet. Ugebladet afviste at betale med henvisning til tilladelsen fra hjemmesiden.

UBVA vurderede, at landmanden havde ophavsret til fotografiet.

Landmandens tilladelse til at lade hjemmesiden bruge billedet betød ikke, at hjemmesiden dermed også havde fået lov til at lade andre bruge billedet. Ugebladet havde derfor ikke fået gyldig tilladelse til at bruge fotografiet. Det var derfor en ophavsretskrænkelse at ugebladet brugte fotografiet.

UBVA fandt landmandens faktura rimelig, og henstillede til ugebladet, at det betalte beløbet.

Ikke nødvendigvis. I en sag, UBVA behandlede, havde et dansk ugeblad genbrugt et fotografi uden at have fået tilladelse af den landmand, der havde taget billedet. Landmanden havde tidligere givet en forening lov til at bruge hans billede på deres hjemmeside. Ugebladet mente, at hjemmesiden havde stillet billedet vederlagsfrit til rådighed for de besøgende, og at ugebladet derfor måtte bruge billedet.

UBVA vurderede, at landmanden havde ophavsret til fotografiet.

Landmandens tilladelse til at lade hjemmesiden bruge billedet betød ikke, at hjemmesiden dermed også havde fået lov til at lade andre bruge billedet. Ugebladet havde derfor ikke fået gyldig tilladelse til at bruge fotografiet.

To arkitekter havde indgivet et projektforslag til moderniseringen af en havn som følge af en åben idekonkurrence udskrevet af en kommune. Det fremgik af konkurrencebetingelserne, at: ”Ejendomsretten til præmierede og indkøbte forslag tilhører konkurrenceudstederen. Ophavsretten forbliver dog altid hos forslagsstilleren." Kommunen præmierede ikke de to arkitekters forslag, men valgte at ”indkøbe” det for 25.000 kr. Der stod dog ikke i konkurrencevilkårene, hvad ”indkøb” nærmere indebar.

Nogle år efter indsendelsen af projektforslaget diskuterede kommunen og de to arkitekter den mulighed, at arkitekterne var med til at videreudvikle havnen sammen med et andet arkitektfirma. Arkitekterne deltog på den baggrund i en workshop, hvor de fremlagde nogle forbedringsforslag. Det førte dog ikke til noget.

Efter yderligere et år erfarede arkitekterne, at kommunen havde vedtaget en lokalplan, der var baseret på deres projektforslag, samt at kommunen var gået i gang med at realisere lokalplanen i havnen. Lokalplanen indeholdt flere elementer fra de to arkitekters projektforslag, herunder det at etablere en kanal, et stisystem, en by-strand og et torv. Lokalplanen henviste udtrykkeligt til, at den tog afsæt i arkitekternes projektforslag.

UBVA vurderede, at de to arkitekters projektforslag var udtryk for frie, æstetiske valg, og at det derfor var originalt og således ophavsretligt beskyttet som bygningskunst. Desuden fandt UBVA, at de aspekter fra projektforslaget, som var overtaget i kommunens projekt, isoleret set var originale, og at de havde en konkretiserings- og detaljeringsgrad, som betød, at der var tale om overtagelse af mere end en abstrakt idé, men derimod af ophavsretligt beskyttet materiale.

Lokalplanen og udførelsen af lokalplanen i havnen var derfor en krænkelse af arkitekternes ophavsret, medmindre kommunen havde fået overdraget ophavsretten til projektforslaget. Det havde den efter UBVA’s vurdering ikke, fordi der udtrykkeligt stod i konkurrencebetingelserne, at ophavsretten blev hos forslagsstilleren.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunen ifølge konkurrencebetingelserne fik ”ejendomsretten” til indkøbte projekter. Således betyder det at have ejendomsret, at ejeren kan råde over en fysisk genstand. Ophavsret betyder derimod, at rettighedshaveren kan forbyde eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden. Det at etablere et værk af bygningskunst vedrører ikke alene det at råde over fysiske byggematerialer, men også handlinger, der gør indgreb i ophavsretten. Det er blandt andet en eksemplarfremstilling. At kommunen fik ejendomsretten kunne derfor højst betyde, at kommunen fik ejendomsretten til det fysiske eksemplar af projektforslaget, som arkitekterne havde indsendt i forbindelse med idekonkurrencen.

Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at der i branchen mellem nogle arkitekter og bygherrer var en forestilling om, at det at ”indkøbe” et projektforslag betød, at man fik ophavsretten. Konkurrencevilkårene i den konkrete sag var nemlig helt klare og utvetydige. UBVA bemærkede, at selv hvis brancheforestillingen lagdes til grund og konkurrencevilkårene havde været uklare, ville det følge af specialitetsgrundsætningen, at konkurrencevilkårene måtte fortolkes til fordel for de to arkitekter. Specialitetsgrundsætningen indebærer nemlig, at uklare aftaler skal fortolkes til fordel for ophavsmanden.

UBVA vurderede på den baggrund, at lokalplanen og udførelsen af lokalplanen krænkede de to arkitekters ophavsret.

UBVA oplyste, at når man krænker andres ophavsrettigheder, har man pligt til at betale et rimeligt vederlag, og eventuelt erstatning og godtgørelse. Rettighedshaverne kan også kræve et bygningsværk, der er i strid med ophavsretten, nedrevet. Endeligt er krænkelsen strafbar.

Sagen blev efterfølgende indbragt for domstolene. Retten på Bornholm afgjorde i overensstemmelse med specialitetsgrundsætningen, at kommunen ikke havde del i ophavsretten til det indkøbte konkurrenceforslag. Retten mente dog ikke, at et havneforskønnelsesprojekt, som kommunen siden iværksatte, og som byggede på konkurrenceforslaget, krænkede sidstnævnte, og det gjorde Østre Landsret heller ikke, jf. en dom af 22.12.2016, B-910-16.

En dansk tegner havde i begyndelsen af det 20. århundrede indsendt en tegning til en konkurrence udskrevet af virksomhed A. I den forbindelse overdrog tegneren visse af rettighederne til tegningen til virksomhed A. Efter tegneres død, tillod tegnerens enke desuden virksomheden at farvelægge tegningen. Virksomhed A ejes i dag af virksomhed B, som i det 21. århundrede via et reklamebureau lavede en reklamefilm i anledning af virksomhed A’s jubilæum. Reklamefilmen bestod blandt andet af en tegnefilm, der byggede på og bearbejdede tegningen, og hvor tegningens figurer er farvelagt og animeret. Reklamefilmen var blandt andet brugt på internettet og vist i biografer, på storskærm og i TV. Den nuværende rettighedshaver havde uden held forsøgt at indgå aftale med virksomhed B om brugen af tegningen i reklamefilmen. Rettighedshaveren ønskede på den baggrund oplyst, om virksomhed B krænkede ophavsretten til tegningen.

UBVA vurderede, at tegningen var beskyttet efter ophavsretslovens § 1 som et værk af billedkunst. Beskyttelsen var ikke udløbet.

Brugen af tegningen i reklamekampagnen indebar eksemplarfremstilling og offentlig fremførelse, som kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Derudover var det muligt, at de ændringer, som reklamefilmen var udtryk for, var i strid med ophavsretslovens § 3, stk. 2, der forbyder ændringer af et værk, der er egnet til at krænke ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse og egenart, medmindre der gives tilladelse.

Da den aftale, tegneren oprindeligt havde indgået med virksomhed A, ikke længere kunne fremskaffes, var det uklart, hvilke rettigheder der var blevet overdraget. UBVA fandt det dog usandsynligt, at de oprindelige aftaler skulle have givet virksomhed A ret til at bruge tegningen og dens figurer i en tegnefilm, som led i en reklamekampagne. UBVA henviste i den forbindelse for det første til, at aftalen mellem tegneren og virksomhed A ikke engang havde givet virksomhed A lov til at farvelægge tegningen, da aftalen mellem enken og virksomhed A om netop det spørgsmål ellers ikke havde været nødvendig. For det andet henvistes til den ophavsretlige specialitetsgrundsætning, som betød, at aftalerne mellem tegneren og virksomhed A, samt mellem enken og virksomhed A, skulle fortolkes til fordel for tegneren, enken og den nuværende rettighedshaver, og at virksomhed A ikke fik en større del af ophavsretten end klart forudsat af parterne. For det tredje henvistes til, at erhververe af ophavsret ikke har ret til at ændre værket, medmindre det er sædvanligt eller klart forudsat.

UBVA fandt derfor, at virksomhed B og reklamebureauet krænkede rettighedshaverens ophavsrettigheder.

UBVA informerede om, at den, der krænker en andens ophavsrettighed, har pligt til at betale et rimeligt vederlag, erstatning for tab, der ikke dækkes af det rimelige vederlag, og eventuelt godtgørelse for ikke-økonomiske tab. Det rimelige vederlag skulle opgøres efter det beløb, som rettighedshaveren kunne have krævet, hvis rettighedshaveren var blevet bedt om tilladelse, inden reklamefilmen blev lavet. UBVA henviste i den forbindelse til nogle takster fra Copydan Billedkunst, der ville være naturlige at tage udgangspunkt i ved beregningen af vederlaget.

UBVA blev spurgt til om det af en underviser krævede tilladelse i undervisningssammenhæng at foretage et screenshot af en hjemmeside til sine powerpoint-præsentationer.

UBVA udtalte, at det gav anledning til flere overvejelser. Tungtvejende var, at der typisk nok ville være tale om ophavsretligt materiale på disse hjemmesider, og at det derfor altid beror på en konkret vurdering.

I ophavsretslovens § 22 fremgår det, at man må citere fra et offentliggjort værk ”i overensstemmelse med god skik og i det omfang, det betinges af formålet”. Heri ligger imidlertid en række krav, som bl.a. indebærer, at man normalt kun må citere små dele af andres værker (aldrig et andet værk i dets helhed), og at man ”normalt” ikke må citere fotografier og værker af billedkunst m.v. – og kun må citere fra beskrivende værker, hvis de udgør en uadskillelig del af et litterært værk.

§ 23, stk. 1, giver større muligheder for at citere fra kunstværker og beskrivende værker, men kun i ”kritiske og videnskabelige fremstillinger”, hvilket en rent formidlende forelæsning om et emne fx ikke vil være.

I overvejelsen om muligheden skal derfor lægges følgende til grunde:
1) Indeholder hjemmesiden ophavsretligt beskyttet materiale? (Dette vil normalt være tilfældet, men hvis hjemmesiden angår ”lovstof” m.v. kan OHL § 9 føre til, at materialet ikke er beskyttet af ophavsret – i så fald kan man lovligt efter ophavsretsloven gengive materialet)
2) Hvilken type værker er der tale om (litterære værker, billedkunstværker, fotografier, beskrivende værker osv.)
3) Vil skærmshottet være lovligt efter § 22?
4) Vil skærmshottet være lovligt efter § 23, stk. 1?

UBVA vurderede derfor, at der ikke var et entydigt svar på spørgsmålet, da det beror af flere elementer, samt at der også er forskelle på de såkaldte "terms of condition" på de forskellige hjemmesider.

UBVA blev spurgt til brugen af billeder fra Google af kendte i tøjmærker til brug på en webshop for herre mode.

UBVA udtalte, at billeder fundet via Google som udgangspunkt er beskyttet af ophavsret, og at en kopiering heraf til en webshops hjemmeside derfor som udgangspunkt kræver tilladelse fra den pågældende rettighedshaver. Brug af billeder af kendte i tøjmærker kan også indebære en overtrædelse af andre retsregler.

UBVA blev spurgt, om et bibliotek måtte bruge billeder af DR's Ulandskalender i forbindelse med en julekonkurrence, hvor de så ville kreditere kunstneren efterfølgende.

UBVA udtalte, at der ikke må bruges ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse fra ophavsmanden og andre, der har rettigheder til materialet, herunder eksempelvis DR. En sådan tilladelse kan efter omstændighederne også komme af Copydan Billedkunst.

UBVA udtalte at det krævede tilladelse, da avisartikler er ophavsretligt beskyttet.

En akvarelmaler ønskede at vide, om man lovligt kan bruge fotografier fra internettet som forlæg for sin malerkunst. Da fotografier normalt vil være ophavsretligt beskyttet, gav UBVA kunstmaleren nærmere vejledning om de ophavsretlige regler, herunder at et akvarelmaleri kan være et eksemplar af fotografiet, som kræver fotografens (evt. ophavsmandens) samtykke, idet man dog lovligt kan frembringe sådanne malerier til sin private brug.

Et bibliotek spurgte, hvordan ophavsretten er i forhold til et fotografi af et kunstværk, der er skabt af en kunstner, som døde for over 70 år siden.

UBVA udtalte at ophavsretten til selve kunstværket var udløbet efter de 70 år, men at affotograferingen typisk vil være beskyttet af § 70 og eventuelt også efter § 1. UBVA rådede derfor spørgeren til at indhente tilladelse til fotografiet før brugen.

En forsker ønskede i sin ph.d.-afhandling at gengive nogle fotografier, som han havde fundet på internettet, samt et billede, som han tidligere havde fået tilladelse til at gengive i en anden bogudgivelse. UBVA vejledte forskeren om, at fotografier normalt er beskyttet af ophavsret og derfor kun må gengives med samtykke fra rettighedshaveren, men at det dog var tilladt at gengive fotografier i ”kritiske og videnskabelige fremstillinger” efter den særlige bestemmelse i ophavsretslovens § 23, stk. 1. UBVA vejledte om indholdet af denne regel. UBVA vejledte endvidere forskeren om, at en gengivelse af det omtalte billede fra en tidligere bogudgivelse krævede særskilt samtykke fra rettighedshaveren til billedet.

En studerende ønskede oplyst, om hun lovligt kunne indsætte et billede fra internettet i sin eksamensopgave. Det fremgik af hjemmesiden, at billedet kunne være beskyttet af ophavsret. UBVA anbefalede, at den studerende undersøgte, om hendes uddannelsesinstitution har en undervisningsaftale med Copydan Billedkunst, idet brugen af billedet i eksamensopgaven i så fald var lovlig. UBVA vejledte endvidere om, at denne brug i mange tilfælde vil være ulovlig, hvis der ikke foreligger en sådan aftale med Copydan Billedkunst.

UBVA vejledte om, at det kræver tilladelse efter ophavsretsloven at udgive en publikation med billeder af et universitets kunstværker, uanset om bogen skulle sælges eller kun gives væk. UBVA henledte bl.a. opmærksomheden på, at det var tvivlsomt, om publikationen ville være omfattet af ophavsretslovens § 23, stk. 1, som tillader ikke-erhvervsmæssig gengivelse af offentliggjorte kunstværker i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten. UBVA fremhævede desuden, at brugen formentlig ikke ville være lovlig efter § 24, stk. 2, der tillader ikke-erhvervsmæssig afbildning af kunstværker, der er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej, medmindre kunstværkerne er hovedmotivet. UBVA vejledte endelig om den mulighed at rette henvendelse til Copydan Billedkunst.

Et videnskabeligt tidsskrift, der udkommer online som open access-tidsskrift, havde modtaget en artikel, hvori var gengivet en række billeder, som var beskyttet af tredjemands ophavsret. Tidsskriftet ønskede svar på ovenstående spørgsmål omkring, hvorvidt det var nødvendigt, at indhente samtykke fra de pågældende rettighedshavere i forhold til de pågældende billedgengivelser.
UBVA vejledte om, at gengivelsen formentlig ville være tilladt i Danmark efter bestemmelsen i den danske ophavsretslovs § 23, stk. 1, og at gengivelsens omfang formentlig navnlig må afhænge af, hvad artiklens videnskabelige formål med rimelighed kan betinge. UBVA vejledte endvidere om, at når gengivelsen sker på internettet, er der en risiko for, at gengivelsen vil blive anset for at udgøre en ophavsretskrænkelse efter lovgivningen i andre lande. Da ophavsretten ikke er harmoniseret på dette punkt (ikke en gang i EU), kan det ikke siges med sikkerhed, om gengivelsen kan være ulovlig efter andre landes lovgivning. UBVA foreslog tidsskriftet at overveje, om det som led i en eventuel forhandling med rettighedshaveren om et samtykke til gengivelsen med fordel kunne påpeges, at gengivelsen måtte antages at være lovlig efter dansk ret, og formentlig også efter mange andre EU-landes ophavsretslovgivning, jf. herved Infosoc-direktivets art. 5(3)(a).

En forskningsinstitution ønskede nærmere vejledning om reglerne for kreditering af fotografer ved brug af billeder på deres hjemmeside.
UBVA vejledte om, at billeder normalt er beskyttet af ophavsret, og at fotografen/ophavsmanden har krav på navngivelse i overensstemmelse med hvad god skik kræver, jf. nærmere ophavsretslovens § 3, stk. 1. Kreditering bør derfor ske, når det må anses for en ”rimelig og hæderlig handlemåde” at gøre det, og udgangspunktet må formentlig være, at der altid bør ske kreditering, når der bruges billeder på internettet, medmindre fotografen/ophavsmanden har givet et konkret samtykke til brug af billederne uden kreditering på den pågældende hjemmeside.

Der er ikke taget stilling til dette spørgsmål i lovens forarbejder, og der foreligger heller ingen domme herom. UBVA vejledte om, at en ”kritisk fremstilling” ifølge forarbejderne er et værk, der har et ”kritisk formål” – i modsætning til en ”alment oplysende fremstilling”, som ikke omfattes af bestemmelsen. Retspraksis viser, at der skal foretages en meget konkret vurdering heraf. Meget taler for at et typisk universitetsspeciale har et tilstrækkeligt ”kritisk formål” til at være omfattet af bestemmelsen, og på mange områder skrives universitetsspecialer under anvendelse af fagets videnskabelige metoder, hvorved det nærmer sig en ”videnskabelig fremstilling”, som også er omfattet af bestemmelsen. UBVA konkluderede, at spørgsmålet ikke kan betragtes som afklaret.

En person ønskede oplyst, om vedkommende uden samtykke kunne affotografere og gengive en række forskellige typer af "lommedesigns" i en fagbog om lommer.

UBVA vejledte om, at "lommedesign" kan være beskyttet mod eftergørelse efter ophavsretlige regler, designretlige regler og regler i markedsføringsloven. Hvis et lommedesign er beskyttet af ophavsret, vil gengivelse heraf i en fagbog normalt kræve samtykke fra designeren eller en tilladelse fra Copydan, og designeren har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik, jf. både lovens § 2 og § 3.

Hvis et lommedesign er beskyttet efter designretlige eller markedsføringsretlige regler, vil det normalt være tilladt at gengive designet i en fagbog om lommer i overensstemmelse med god forretningsskik, forudsat at "kilden" angives, hvilket her sigter til det tøjfirma el. lign., som udnytter det pågældende design.

UBVA anførte desuden, at hvis fagbogen skulle udgives på internettet og/eller i andre lande, kan det være nødvendigt tillige at undersøge lovgivningen i andre lande.

En person ønskede oplyst, om - og i så fald under hvilke betingelser – det er tilladt at dele såkaldte ’memes’ og gif-filer på internettet. En ’meme’ skal forstås som et billede eller et videoklip, der tilføjes en tekst, som har til formål at give billedet eller videoen en humoristisk effekt. En gif-fil skal forstås som en fil, der indeholder en kort sekvens af billeder.

UBVA oplyste, at sådant materiale oftest er både ophavsretligt og naboretligt beskyttet. F.s.v.a. ’memes’ kan sådan beskyttelse følge af ophavsretslovens §§ 1, 65, 66, 67, 69 og 70. F.s.v.a. gif-filer kan beskyttelsen følge af ophavsretslovens §§ 1, 65, 67, 69 og 70. Beskyttelse indebærer, at ’memes’ og gif-filer er underlagt de ophavsretlige enerettigheder. Ved deling på internettet er særligt eksemplarfremstillings- og overføringsretten relevante.

UBVA oplyste, at download og efterfølgende gen-upload af en ’meme’ eller en gif-fil indebærer to eksemplarfremstillinger. At materialet gøres tilgængeligt på en internetside indebærer derudover en overføring til almenheden. UBVA anbefalede derfor, at personen undlod denne form for deling.

UBVA oplyste derimod, at det er tilladt at linke til materiale på internettet, hvis det er lagt ud på internettet med rettighedshavernes samtykke. Det gælder også ved ”embedded” linking, hvor det ser ud som om, at det materiale, der linkes til, er indkodet på den side, der linker til materialet. Der er ikke pligt til at foretage kildeangivelse ved sådan linking.

UBVA oplyste dog, at det er uafklaret, om linking til materiale, der ikke er lagt ud på internettet med rettighedshaverens samtykke, kræver rettighedshaverens samtykke. UBVA anbefalede derfor, at personen ikke linker til materiale på internettet, medmindre vedkommende er helt sikker på, at det er tilgængelig gjort på den side, der linkes til, med rettighedshaverens samtykke.

Det bemærkes, at retstilstanden vedrørende linking efterfølgende er blevet mere afklaret. Se herom i UBVA's informationsbog "Ophavsret for begyndere - en bog til ikke-jurister" på www.ubva.dk (under "publikationer").

En uddannelses- og forskningsinstitution ønskede vejledning om, hvorvidt ph.d.-studerende i deres afhandlinger kan gengive offentliggjorte kunstværker (i form af fotos/billeder m.v.) i deres ph.d.-afhandlinger efter undtagelsesreglen i ophavsretslovens § 23, stk. 1 (reglen om "kunstcitat"), herunder om reglen også kan bruges ved offentliggørelse af ph.d.-afhandlingerne på internettet.

UBVA vejledte om betingelserne for at bruge § 23, stk. 1, herunder at bestemmelsen ikke tillader gengivelse i erhvervsøjemed. UBVA vejledte om, at en gengivelse af offentliggjorte kunstværker i ph.d.-afhandlinger efter § 23, stk. 1, er lovlig, hvis bestemmelsens betingelser er opfyldt. UBVA vejledte desuden om, at det ikke er helt klart, om bestemmelsen tillader en gengivelse i en ph.d.-afhandling, der tilgængeliggøres på internettet, men at meget peger i retning af, at reglen også kan anvendes til dette. Kontakt gerne UBVA for nærmere information omkring denne usikre retsstilling.

En forfatter ønskede at udgive en designbog, hvori der skulle optages fotografier af forskellige kunstindustrielle produkter. Forfatteren ønskede oplyst, om det krævede tilladelse at bringe sådanne fotografier i bogen.

UBVA vejledte om, at kunstindustrielle produkter som udgangspunkt er beskyttet af ophavsretsloven som "kunstneriske værker", og at denne beskyttelse varer i 70 år efter ophavsmandens død.

Ophavsretten indebærer, at det som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse at bringe fotografier af de kunstneriske værker i en bog som den påtænkte.

Der gælder nogle undtagelser hertil. Det er fx tilladt at gengive kunstværker i "kritiske eller videnskabelige fremstillinger" efter ophavsretslovens § 23, stk. 1, og kunstværker kan også bl.a. gengives i visse "kunstkataloger" efter ophavsretslovens § 24, stk. 1.

De foreliggende oplysninger gav ikke UBVA noget sikkert grundlag for at vurdere, om den påtænkte bogudgivelse kunne rummes inden for disse undtagelsesregler.

En forsker ønskede at gengive en tegneseriestribe og nogle stillbilleder fra film, som var beskyttet af ophavsret, i sin ph.d.-afhandling.

UBVA vejledte om, at dette som udgangspunkt kræver tilladelse fra de pågældende rettighedshavere, men at ophavsretsloven indeholder nogle undtagelsesregler, som giver visse muligheder for at gengive denne form for materiale i en ph.d.-afhandling.

UBVA vejledte om, at citatreglen i ophavsretslovens § 22 som udgangspunkt ikke giver ret til at gengive en tegneseriestribe eller stillbilleder fra film, hvorimod § 23, stk. 1, tillader gengivelse af "kunstværker" i bl.a. en ph.d.-afhandling, forudsat at en række betingelser er opfyldt, herunder at gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed.

UBVA vejledte desuden om, at Copydan Billeder i visse tilfælde kan give tilladelse til at gengive kunstværker i fx erhvervsmæssigt øjemed.

Til slut vejledte UBVA om, at udgivelse af en ph.d.-afhandling på et forlag ofte vil indebære, at forlaget stiller krav om "clearing" af rettigheder til tredjepartsmateriale som fx en tegneseriestribe og stillbilleder fra film, og at arbejdet med at indhente disse tilladelser således kunne være givet godt ud, hvis forskeren havde planer om at søge sin afhandling udgivet på et forlag.

En forfatter ønskede oplyst, om der lovligt kan gengives ”skærmdumps” fra et edb-program i en dansk undervisningsbog om brug af det pågældende edb-program. UBVA vejledte om, at ”skærmdumps” fra et edb-program vil indeholde en gengivelse af edb-programmets ikoner, grafiske layout, tekster m.v., og at alle disse elementer kan være beskyttet af ophavsret, hvilket indebærer, at en sådan gengivelse som udgangspunkt kræver samtykke fra den relevante rettighedshaver (ofte softwareproducenten). UBVA vejledte om, at det i nogle tilfælde uden samtykke er muligt at gengive indhold efter ophavsretslovens regler om citat (§ 22) og gengivelse af kunstværker m.v. (§ 23), men at disse regler ikke giver hjemmel til at gengive ”skærmdumps” med edb-programmets grafiske elementer i en undervisningsbog. UBVA anførte, at man – i stedet for skærmdumps – gerne må referere edb-programmets indhold og funktioner (med sine egne ord) i undervisningsbogen.

Et museum ville gerne reproducere en fransk magasinforside fra 1930’erne og ønskede oplyst, om der var nogle ophavsretlige problemer i dette.

UBVA vejledte om, at magasinforsiden kan være et litterært/kunstnerisk værk, der i Danmark er beskyttet af ophavsret efter reglerne i ophavsretsloven, og at denne beskyttelse varer indtil 70 år efter ophavsmanden/ophavsmændenes død. Denne beskyttelse indebærer, at det som udgangspunkt kræver samtykke at gengive magasinforsiden i Danmark.

Et kommunalt bibliotek ønskede at bruge en række bogomslag i foldere om de pågældende bøger, som bl.a. skulle være tilgængelige på bibliotekets hjemmeside. UBVA vejledte biblioteket om, at bogomslag normalt er ophavsretligt beskyttet, og at en sådan brug af bogomslag derfor som udgangspunkt kræver samtykke, i praksis normalt fra det pågældende forlag. UBVA vejledte desuden biblioteket om den aftale, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og Copydan Tekst og Node, der giver kommunale biblioteker ret til – på visse betingelser – at bruge en række bogomslag bl.a. på internettet. UBVA opfordrede biblioteket til at undersøge, om det var omfattet af denne aftalelicens.

En forfatter havde udarbejdet en bog om en kendt kunster, hvori forfatteren foretog en analyse af kunstnerens mulige inspiration fra andre kunstnere m.v. Bogen indeholdt i denne forbindelse et stort antal fotografier, som forfatteren havde vanskeligt ved at få ”clearet rettighederne” til at gøre brug af. Bogen ønskedes udgivet i hele verden.

UBVA vejledte om, at det vil afhænge af ophavsretslovgivningen i hvert enkelt land, hvor bogen udgives, om brugen af tredjemands fotografier er lovlig eller ej. Det er meget omkostningskrævende at undersøge ophavsretslovgivningen i et større antal lande, og normalt vil forlag derfor kræve, at der indhentes udtrykkeligt samtykke til brug af tredjemands fotografier. UBVA vejledte videre om, at det i mange lande kan være tilladt at bruge tredjemands fotografier, fx efter regler om citat eller ”fair use”.

I Danmark er det således i et vist omfang tilladt at gengive andres fotografier i en ”kritisk fremstilling”, hvilket dette bogværk formentlig må anses som. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er vanskeligt at undersøge grænserne for brug af andres fotografier uden samtykke i et større antal lande. UBVA vejledte endvidere om risikoen ved at krænke andres ophavsret i form af sanktioner m.v.

En bibliotekar på et folkebibliotek rettede henvendelse til UBVA i anledning af, at en låner ønskede bibliotekets bistand til at skaffe en affotografering af et pladecover. Den pågældende plade, som var en ældre udgivelse, fandtes alene på Statsbiblioteket, hvorfra det ikke kunne udlånes. Statsbiblioteket havde afvist at bistå med at affotografere pladecoveret med henvisning til reglerne om ophavsret. UBVA vejledte om, at et pladecover kan være et kunstværk, der er beskyttet af ophavsret, jf. ophavsretslovens § 1. Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens død. De foreliggende oplysninger gav ikke sikkert grundlag for at vurdere, om ophavsretten til pladecoveret kunne være udløbet. UBVA vejledte endvidere om, at hvis pladecoveret (stadig) er ophavsretligt beskyttet, kræver det normalt tilladelse af affotografere/kopiere det. De almindelige Copydan-aftaler, som er indgået med bibliotekerne, omfatter ikke pladecovers. UBVA pegede derfor på mulighederne for at fremstille eksemplarer til lånerens private brug (eller til personlig brug for låneren og dennes husstand) efter ophavsretslovens § 12. UBVA vejledte nærmere om indholdet af denne bestemmelse, herunder at biblioteket ikke kunne fremstille en digital kopi af pladecoveret til lånerens brug, men at biblioteket godt kunne fremstille en fotokopi af pladecoveret til lånerens private brug. UBVA tilbød yderligere telefonisk vejledning om spørgsmålet.

En fotograf havde taget nogle fotografier af en model og aftalt med modellen, at ethvert salg af fotografierne krævede en aftale herom med fotografen. Fotografen havde nu konstateret, at modellen udbød fotografierne til salg via en hjemmeside på internettet, og fotografen ønskede oplyst, om den pågældende hjemmeside kunne gøre erstatningsansvarlig for salg af fotografierne i strid med fotografens rettigheder.

UBVA vejledte om, at fotografen havde ophavsret til sine fotografier, jf. ophavsretslovens §§ 1 og 70, og at fotografierne derfor ikke uden fotografens samtykke kunne udbydes til salg via internettet. Modellen kan derfor ifalde erstatningsansvar ved at have gjort de pågældende fotografier tilgængelige for almenheden på den pågældende hjemmesiden uden fotografens samtykke.

UBVA vejledte endvidere om, at hjemmesiden som udgangspunkt ikke kan gøres erstatningsansvarlig i denne situation, men at fotografen havde mulighed for at bede hjemmesiden om straks at fjerne de pågældende fotografier fra hjemmesiden (notice-and-takedown).

UBVA henviste herved fotografen til en vejledning på hjemmesiden om fremsættelse af sådanne anmodninger om fjernelse af indhold på hjemmesiden

Et forlag spurgte, om museer ophavsretligt kunne forbyde gengivelse af fotografier af deres kunstværker, efter at værkernes beskyttelsestid var udløbet.

UBVA rådgav om, at museer ikke har ophavsrettigheder til billeder, hvortil ophavsretten er løbet ud. Derimod kan museer evt. have rettigheder til affotograferinger af billederne, hvis de selv har stået for fotograferingen eller hvis de har overtaget retten fra fotograferne.

Et bibliotek ønskede oplyst, om de på deres officielle Facebook-side kunne ”dele” en privatpersons deling af et opslag, hvori der indgik et screendump af en avisartikel.

UBVA vejledte om, at den pågældende artikel må formodes at være beskyttet af ophavsret. Spørgsmålet var derfor først og fremmest, om delingen var sket med eller uden samtykke fra avisen/journalisten. Hvis delingen var sket uden et sådant samtykke, måtte delingens lovlighed afhænge af, om den opfyldte citatbetingelserne, jf. ophavsretslovens § 22. UBVA vejledte generelt herom, men kunne ikke foretage en nærmere konkret vurdering heraf uden nærmere kendskab til artiklen og delingens karakter.

En underviser på et dansk universitet ønskede at bruge ”skærmdumps” fra forskellige hjemmesider i et e-læringsmateriale, som skal udgives på platformen www.coursera.org.

Da skærmdumps ofte vil indebære en gengivelse af ophavsretligt beskyttet materiale, blev underviseren vejledt om de ophavsretlige regler, herunder reglerne om citat og mulighederne for at indhente samtykke fra relevante rettighedshaveren til den påtænkte brug.

Underviseren blev endvidere vejledt om, at selv om en brug måtte være lovlig efter dansk ret, er den ikke nødvendigvis lovlig i de andre lande, som e-læringsplatformen henvender sig til, hvilket kunne tale, at man søger at indhente samtykke til den påtænkte brug fra de berørte rettighedshavere.

En forsker, der havde udviklet en beskrivelsesmodel, som han i en bog havde gengivet grafisk (som en figur), ønskede UBVA’s vurdering af, om en lignende figur i en lærebog indebar en krænkelse af hans ophavsret.

UBVA vurderede, at forskerens beskrivelsesmodel formentlig var var beskyttet af ophavsret efter ophavsretslovens § 1, stk. 1 (som et litterære værk) og/eller efter § 1, stk. 2 (som et beskrivende værk). UBVA gav en udførlig vejledning om kriterierne for, hvornår der foreligger en ophavsretskrænkelse. Disse kriterier forudsætter en meget konkret sagkyndig vurdering, som der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at foretage præcist.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderede UBVA dog, at meget tydede på, at der forelå en ophavsretskrænkelse. UBVA vejledte også om mulighederne for at gengive bearbejdelser af andres figurer i egne værker.

En ph.d.-studerende spurgte UBVA, om det er tilladt i en ph.d.-afhandling, som ikke publiceres, at inkludere billedmateriale uden at få samtykke fra rettighedshaveren.

UBVA vejledte om, at billedmateriale er ophavsretligt beskyttet, og at brug som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse jf. ophavsretslovens § 2. Hertil er der en undtagelse, der kendes som kunst-citatreglen. Kunstcitatreglen siger, at man gerne må bruge billedmateriale i en afhandling, såfremt man bruger det for at illustrere teksten i afhandlingen. Reglen gælder også, hvis afhandlingen måtte blive udgivet af ens forskningsinstitution. Reglen gælder dog ikke, hvis afhandlingen måtte blive udgivet på et kommercielt forlag.

Et museum ønskede oplyst, hvorvidt det krævede tilladelse at gengive installationsbilleder fra museets tidligere udstillinger på museets hjemmeside, såfremt de pågældende billeder medtog gengivelser af udstillede kunstværker, så længe de pågældende kunstværker kun indtog en underordnet rolle i den pågældende sammenhæng. UBVA vejledte om, at en sådan gengivelse af kunstværker som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse, men at en rent bagatelagtig gengivelse af kunstværker i en sammenhæng som anført må antages at være tilladt efter princippet om "de minimis non curat lex" (loven interesserer sig ikke for bagateller), selv om dette princip ikke er generelt lovfæstet i ophavsretsloven. UBVA vejledte nærmere om dette princips indhold og grænser.

En person søgte vejledning om reglerne om afbildning af bygninger, herunder i erhvervsmæssigt øjemed.
UBVA vejledte om, at bygninger kan være beskyttet af ophavsret (som et arkitektonisk værk), hvilket indebærer, at det som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse af afbilde bygninger. Ophavsretsloven indeholder dog en væsentlig undtagelse hertil, idet det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at bygninger frit må afbildes. UBVA vejledte nærmere, om at den tilladte "afbildning" efter § 24, stk. 3, omfatter affotografering, aftegning, gengivelse på internettet m.v. Derimod er gengivelse i en tredimensional form ikke tilladt efter § 24, stk. 3.

En studerende på et dansk universitet ønskede som led i sit speciale at lave en online-undersøgelse af danske og tyske forbrugeres oplevelser af en række dagligvarer, som markedsføres og sælges i supermarkeder. I denne forbindelse ønskede den studernede at gengive fotografier af de pågældende dagligvarer, som fandtes på forskellige danske og tyske supermarkeders hjemmesider, i sit online-spørgeskema. UBVA vejledte om, at denne brug især giver anledning til at overveje, om den er tilladt efter reglerne om ophavsret i henholdsvis Danmark og Tyskland - og at UBVA kun kan vejlede om dansk ophavsret.
UBVA konstaterede, at en egentlig kopiering af de pågældende billeder og tilgængeliggørelse heraf i et online-spørgeskema som udgangspunkt kræver samtykke fra relevante rettighedshavere, og at der herved kan være rettighedshavere både til billederne (fotografierne) og til udformningen af de dagligvarer(s emballage) m.v., som er afbildet på fotografierne. UBVA vurderede, at den påtænkte brug af billederne ikke vil være omfattet af den aftale (aftalelicens), som universitetet havde indgået med Copydan Billeder om brug af billeder i undervisningen. Derimod er den formentlig tilladt efter undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 23, stk. 1, hvilket dog ikke helt utvivlsomt.
UBVA vejledte herefter om mulighederne for i spørgeskemaet at benytte såkaldte "embedded links" til de pågældende billeder på supermarkedernes hjemmesideservere, idet dette ifølge EU-Domstolens nyere retspraksis ikke kræver rettighedshavernes samtykke. UBVA vejledte i den forbindelse om, at en sådan brug af "embedded links" kan være i strid med andre regler, men at det var UBVAs vurdering, at den påtænkte brug i en ikke-kommerciel spørgeskemaundersøgelse som led i et universitetsspeciale ikke vil stride imod andre regler i dansk ret.

Et forlag efterspurgte vejledning om, hvornår det kræver samtykke fra rettighedshavere til et designprodukt at gengive designproduktet i kommercielle bogudgivelser. UBVA vejledte om, at kravene til et sådant samtykke kunne følge af både ophavsretlige, designretlige og markedsføringsretlige regler. UBVA vejledte nærmere om, at det normalt efter ophavsretsloven vil kræve samtykke at gengive andres designprodukter i en kommerciel bogudgivelse, hvis designproduktet er beskyttet af ophavsret som et "kunstnerisk værk". Når det fornødne samtykke er indhentet, stiller ophavsretsloven desuden krav om navngivelse af ophavsmanden og kildeangivelse, hvilket UBVA vejledte nærmere om. UBVA vejledte desuden om de design- og markedsføringsretlige regler, som i denne sammenhæng er sekundære i forhold til de ophavsretlige regler.

En fotograf ønskede at vide, hvorvidt der var tale om en overtrædelse af sine rettigheder ved afbildning af sit fotografi i forbindelse med en kunstners maleri. Da fotografier normalt vil være ophavsretligt beskyttet, gav UBVA fotografen nærmere vejledning om de ophavsretlige regler om originalitetskrav og eksemplarfremstilling, som kræver fotografens (evt. ophavsmandens) samtykke.