To arkitekter havde indgivet et projektforslag til moderniseringen af en havn som følge af en åben idekonkurrence udskrevet af en kommune. Det fremgik af konkurrencebetingelserne, at: ”Ejendomsretten til præmierede og indkøbte forslag tilhører konkurrenceudstederen. Ophavsretten forbliver dog altid hos forslagsstilleren." Kommunen præmierede ikke de to arkitekters forslag, men valgte at ”indkøbe” det for 25.000 kr. Der stod dog ikke i konkurrencevilkårene, hvad ”indkøb” nærmere indebar.

Nogle år efter indsendelsen af projektforslaget diskuterede kommunen og de to arkitekter den mulighed, at arkitekterne var med til at videreudvikle havnen sammen med et andet arkitektfirma. Arkitekterne deltog på den baggrund i en workshop, hvor de fremlagde nogle forbedringsforslag. Det førte dog ikke til noget.

Efter yderligere et år erfarede arkitekterne, at kommunen havde vedtaget en lokalplan, der var baseret på deres projektforslag, samt at kommunen var gået i gang med at realisere lokalplanen i havnen. Lokalplanen indeholdt flere elementer fra de to arkitekters projektforslag, herunder det at etablere en kanal, et stisystem, en by-strand og et torv. Lokalplanen henviste udtrykkeligt til, at den tog afsæt i arkitekternes projektforslag.

UBVA vurderede, at de to arkitekters projektforslag var udtryk for frie, æstetiske valg, og at det derfor var originalt og således ophavsretligt beskyttet som bygningskunst. Desuden fandt UBVA, at de aspekter fra projektforslaget, som var overtaget i kommunens projekt, isoleret set var originale, og at de havde en konkretiserings- og detaljeringsgrad, som betød, at der var tale om overtagelse af mere end en abstrakt idé, men derimod af ophavsretligt beskyttet materiale.

Lokalplanen og udførelsen af lokalplanen i havnen var derfor en krænkelse af arkitekternes ophavsret, medmindre kommunen havde fået overdraget ophavsretten til projektforslaget. Det havde den efter UBVA’s vurdering ikke, fordi der udtrykkeligt stod i konkurrencebetingelserne, at ophavsretten blev hos forslagsstilleren.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunen ifølge konkurrencebetingelserne fik ”ejendomsretten” til indkøbte projekter. Således betyder det at have ejendomsret, at ejeren kan råde over en fysisk genstand. Ophavsret betyder derimod, at rettighedshaveren kan forbyde eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden. Det at etablere et værk af bygningskunst vedrører ikke alene det at råde over fysiske byggematerialer, men også handlinger, der gør indgreb i ophavsretten. Det er blandt andet en eksemplarfremstilling. At kommunen fik ejendomsretten kunne derfor højst betyde, at kommunen fik ejendomsretten til det fysiske eksemplar af projektforslaget, som arkitekterne havde indsendt i forbindelse med idekonkurrencen.

Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at der i branchen mellem nogle arkitekter og bygherrer var en forestilling om, at det at ”indkøbe” et projektforslag betød, at man fik ophavsretten. Konkurrencevilkårene i den konkrete sag var nemlig helt klare og utvetydige. UBVA bemærkede, at selv hvis brancheforestillingen lagdes til grund og konkurrencevilkårene havde været uklare, ville det følge af specialitetsgrundsætningen, at konkurrencevilkårene måtte fortolkes til fordel for de to arkitekter. Specialitetsgrundsætningen indebærer nemlig, at uklare aftaler skal fortolkes til fordel for ophavsmanden.

UBVA vurderede på den baggrund, at lokalplanen og udførelsen af lokalplanen krænkede de to arkitekters ophavsret.

UBVA oplyste, at når man krænker andres ophavsrettigheder, har man pligt til at betale et rimeligt vederlag, og eventuelt erstatning og godtgørelse. Rettighedshaverne kan også kræve et bygningsværk, der er i strid med ophavsretten, nedrevet. Endeligt er krænkelsen strafbar.

Sagen blev efterfølgende indbragt for domstolene. Retten på Bornholm afgjorde i overensstemmelse med specialitetsgrundsætningen, at kommunen ikke havde del i ophavsretten til det indkøbte konkurrenceforslag. Retten mente dog ikke, at et havneforskønnelsesprojekt, som kommunen siden iværksatte, og som byggede på konkurrenceforslaget, krænkede sidstnævnte, og det gjorde Østre Landsret heller ikke, jf. en dom af 22.12.2016, B-910-16.


Print