Gengivelse af fotos af butiksfacader, varemærker, byvåben, opslag osv., hvor der er lavet tilføjelser i form af graffiti som illustrationer i en slangordbog, vil normalt i forhold til det afbildede falde under citatreglen i ophavsretsloven, da det bruges til at illustrere, dokumentere og uddybe det, som ordbogens ophavsperson selv har skabt i form af udvælgelse og arrangement af ordene. Varemærkeretligt falder brugen også uden for beskyttelsen, da den ikke vedrører erhvervsmæssig brug i forbindelse med de varer eller tjenesteydelser, som mærkerne er knyttet til. I visse grove tilfælde kan et eventuelt ansvar for æreskrænkelse dog principielt ikke udelukkes.
Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer: S-2020-1036
Print