En person havde henvendt sig til UBVA for at høre, om vedkommende havde ophavsret til og kunne sælge nogle tegninger/plakater, vedkommende havde lavet, hvor en tegning af et møbel var kombineret med tegninger af elementer fra naturen.

UBVA vurderede, at tegneren havde haft en betydelig frihed til at give de enkelte motiver sit eget personlige udtryk og således til at udtrykke sig kreativt, på trods af, at der var tale om, at tegneren havde tegnet efter fotografier. Således havde tegneren haft frihed til at bestemme de enkelte penselstrøg, dybden i farvelægningen forskellige steder på motivet, skyggernes intensitet forskellige steder på motivet mv. Der var ikke tale om en slavisk gengivelse af enkeltmotiverne. Tegneren havde endvidere haft en kreativ frihed i udvælgelsen af enkeltmotiverne og sammensætningen heraf, herunder ved placeringen af tegningerne af motiverne på den endelige tegning. UBVA vurderede derfor, at det udtryk, tegneren havde givet sine endelige tegninger, opfyldte det ophavsretlige originalitetskrav. Det var UBVA’s vurdering, at tegneren havde ophavsret til de endelige tegninger som en bearbejdelse af andre værker, jf. ophavsretslovens § 4, stk. 1.

Tegneren havde efter det oplyste ikke fået rettighederne fra de respektive rettighedshavere til at kunne producere og sælge tegningerne. I mangel af tilladelse fra rettighedshaverne måtte en eventuel tilladelse derfor følge af en ophavsretlig undtagelse. Det er fast antaget, at undtagelsen i ophavsretslovens § 22 om citat ikke omfatter gengivelse af kunstværker. Ingen af ophavsretslovens undtagelser vedr. kunstværker i §§ 23 og 24 er relevante. Derimod kunne § 24 a, som indeholder en aftalelicensregel om brug af offentliggjorte kunstværker, eventuelt være relevant. Aftalelicens efter reglen udstedes af VISDA (https://www.visda.dk/), men tegneren havde allerede kontaktet VISDA, som efter det oplyste ikke kunne hjælpe. Tegneren måtte derfor forsøge at få de respektive rettighedshaveres tilladelse til, at tegneren kunne producere og markedsføre tegningerne/plakaterne.

UBVA vejledte endvidere om en bestemmelse i en kontrakt, tegneren havde fået tilsendt fra en virksomhed, som gerne ville indgå et samarbejde med tegneren. UBVA oplyste, at tegneren ikke på det foreliggende grundlag, hvor tegneren ikke havde de fornødne tilladelser, kunne indgå aftalen med virksomheden.

Tegneren havde endelig et spørgsmål vedr. en konkurrerende virksomhed, der havde lavet plakater ud fra samme grundlæggende idé som tegneren. Det udtryk, den konkurrerende virksomheden havde givet plakaterne, var dog et helt andet, end det udtryk, tegneren havde givet sine plakater, og det var således reelt kun den abstrakte idé, der gik igen. UBVA oplyste, at ophavsretten kun beskytter det konkrete udtryk, et værk har, og ikke den abstrakte, bagvedliggende idé. Det var derfor ikke nogen ophavsretskrænkelse at genbruge den samme idé. Helt umiddelbart var den konkurrerende virksomheds aktiviteter nok heller ikke markedsføringsretligt problematiske, idet tegneren ikke havde sandsynliggjort (endsige dokumenteret), at der faktisk var tale om bevidst efterligning, fordi lighederne mellem plakaterne syntes at være ret begrænset, og fordi tegneren ikke selv havde erhvervet de fornødne rettigheder.



Print