En person rejste spørgsmålet om, hvorvidt varemærker i form af logoer kunne være beskyttet efter såvel ophavsretten som varemærkeretten.

UBVA redegjorde for den aktuelle teori på området, idet der ikke foreligger nogen klar retspraksis. Det oplystes, at det i den juridiske teori hidtil havde været antaget, at kun logoer/varemærker, som er baseret på præeksisterende værker, kunne nyde ophavsretlig beskyttelse ved siden af den varemærkeretlige. Imidlertid antages det i den nyeste teori (se Schovsbo og Rosenmeier i lærebogen ”Immaterialret” (6. udg. 2021), s. 96 f.), at der ikke er forskel på brugen af præeksisterende værker som varemærker og logoer, figurer m.v., der er oparbejdet som varemærker. Begge dele bør udelukkende behandles efter de varemærkeretlige regler, når der skal foretages en krænkelsesvurdering.

Heraf følger det også, at hvis et varemærke eller logo bruges uden for den varemærkeretlige kontekst , fx hvis et varemærke laves på bestilling, så kan der i dette bestillingsforhold gøres en ophavsret gældende. Det betyder bl.a., at de særlige regler i ophavsretslovens kap. 5 om overdragelse af ophavsret finder anvendelse.

Endvidere oplyste UBVA, at undtagelsen i ophavsretslovens § 24, stk. 3, om fri afbildning af bygninger, næppe omfatter gengivelse af varemærker og logoer, som måtte befinde sig på en husfacade.


Print