Er det en krænkelse, at et design genbruger en effekt, som er brugt i et tidligere design?
En designer var af den opfattelse, at et af vedkommendes design var blevet “stjålet” af en stor virksomhed. En prototype var blevet vist på en messe i sommeren 2022. I foråret 2024 blev designeren opmærksom på, at et stort internationalt firma havde et design, der var offentliggjort og på vej til markedet. Begge design ”legede” med en moiré-effekt, en effekt der opstår, når punkter og linjer vinkles i forhold til hinanden. Designeren havde indtil videre ikke kunnet finde en virksomhed, der var interesseret i at føre designet til markedet. Efter at et konkurrerende produkt var på vej til markedet, var designeren nu bekymret for, at designet ikke kunne sælges til potentielle kunder. Efter en hurtig men grundig vurdering var der flere åbenbare større forskelle. Der var ingen sammenfald andet end blot en moiré-effekt, som er en almindelig kendt teknik siden Egypten og senere fra da trykketeknikken blev indført. Det var efter en faglig vurdering åbenlyst, at der ikke kunne føres en sag i henhold til eneretslovene.

Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer: S-2024-354

Print