UBVA anførte indledningsvis, at UBVA alene kan vejlede om de regler om ophavsret, der gælder i Danmark. Den danske ophavsretslov regulerer, hvad du må og ikke må gøre med ophavsretligt beskyttet materiale i Danmark. Andre lande kan have anderledes ophavsretlige regler, hvilket UBVA ikke kan vejlede nærmere om.
Ifølge den danske ophavsretslov kan ”bygningskunst” være beskyttet af ophavsret, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1. Begrebet ”bygningskunst” omfatter både bygninger (såsom huse, slotte, kirker mv.) og andre konstruktioner som fx broer, fly og flyvepladser, kajanlæg, pladser, gader, porte, skibe mv. Derudover kan landskabs- og indendørsarkitektur e. o. være beskyttet af ophavsret som bygningskunst. Den ophavsretlige beskyttelse, som følger navnlig af lovens § 2, indebærer, at det som udgangspunkt kan være en ophavsretskrænkelse at gengive bygningskunst i filmoptagelser. Ophavsretslovens § 24, stk. 3, indeholder imidlertid en regel, der fraviger dette, idet bestemmelsen fastslår, at ”bygninger må frit afbildes”. Bestemmelsen indebærer, at det normalt er tilladt at filme bygninger uden tilladelse og uden at det kræver betaling til nogen ophavsmand (eller anden rettighedshaver). Når man filmer bygninger, kan det ske, at der ved bygningen findes kunstværker (fx skulpturer). Disse må også i et vist omfang gengives i en filmoptagelse, selv om de er beskyttet af ophavsret, efter ophavsretslovens § 24, stk. 2. Bemærk dog, at denne bestemmelse ikke tillader en erhvervsmæssig gengivelse, hvor kunstværket er hovedmotivet. Når det gælder vægmalerier og andre kunstneriske værker, som er en særskilt del af en bygning, antages det, at disse kun må gengives efter bestemmelsen i § 24, stk. 2.
Det kan være påkrævet, at man navngiver ophavsmanden til de pågældende værker i forbindelse med filmen, efter bestemmelsen i ophavsretslovens § 3, stk. 1 (kravet om navngivelse/kreditering).


Print