Nogle forfattere havde skrevet en lærebog, som de ønskede at udgive ved et dansk forlag. Forfatterne bad UBVA at vurdere, om de burde acceptere forlagets udkast til forlagsaftale.
UBVA oplyste, at der findes tre modelaftaler, som tager rimeligt hensyn til begge parter. For videnskabelig og populærvidenskabelig litteratur findes der UBVA-aftalen af 1998, der 1. januar 2010 blev erstattet af UBVA-aftalen af 2010. For ikke-videnskabelig faglitteratur findes der DFF-aftalen af 1990.
UBVA vurderede, at forlagets udkast til forlagsaftale på en række punkter ikke rimeligt tog hensyn til forfatterne.
For det første stod der i forlagsaftalen, at forfatterne gav forlaget alle tænkelige ophavsrettigheder til bogen. Herunder, at forlaget kunne udgive bogen på alle medier, kendte eller ukendte, og på alle sprog. Ligeledes at alene forlaget kunne påtale ophavsretskrænkelser af værket. UBVA fandt det for vidtgående, at forlaget tiltog sig retten til oversættelse til alle sprog, og henviste til at forlag og forfatter normalt aftaler hvilke sprog, værket eventuelt kan oversættes til. Det var også for vidtgående, at forlaget uden nogen form for forhandling havde ret til at udnytte værket på nye ukendte måder. Endeligt var det betænkeligt, at det kun var forlaget, der skulle have ret til at reagere på eventuelle krænkelser.
For det andet stod der, at forfatterne ikke måtte udgive konkurrerende værker op til 24 måneder efter ophøret af forlagets ret til at udgive bogen. UBVA bemærkede, at det er sædvanligt, at forfattere ikke må udgive konkurrerende værker imens et forlag har lov til at udgive bogen, men at det er usædvanligt, at forbuddet også gælder efter ophøret af forlagets udgivelsesret.
For det tredje stod der, at forlaget kunne lade andre forfattere videreføre bogen i nye udgaver, hvis forfatterne ikke selv ville. UBVA henviste til, at, i UBVA-aftalen af 2010, er det muligt at aftale, at forlaget ikke kan udgive nye værker uden forfatterens accept.
For det fjerde stod der, at forfatternes ret til at modtage vederlag i tilfælde, hvor andre videreførte værket i nye udgivelser, faldt bort 24 måneder efter tredjemands videreførelse af værket.
For det femte stod der, at forfatterne selv skulle afholde de yderligere udgifter til sætning af værket, hvis forfatterne efter sætning ændrede værket i en sådan grad, at sætningsudgifterne forøgedes med 5 %. UBVA henviste til, at den normale procentsats er 10 %.
For det sjette stod der, at forlaget kunne makulere et usolgt oplag uden først at forsøge at nedsætte prisen. UBVA henviste til, at forlaget ifølge UBVA-aftalen af 1998 og DFF-aftalen af 1990 først skal forsøge at sælge til nedsat pris. Ifølge UBVA-aftalen er det dog alene en betingelse for makulering, at forlaget har ladet forfatteren afhente hele eller dele af det usolgte oplag.
For det syvende stod der, at forfatterne for udgivelse i papirform fik 20 % af ”[…] Forlagets salgspris, typisk bogladeprisen […]”, og for udgivelse i elektronisk form, f.eks. som e-bog, 20 % af forlagets salgspris. UBVA bemærkede i forhold til udgivelse i papirform, at bogladeprisen er den pris, som boghandleren tager for en bog, mens forlagets salgspris er den pris, forlaget sælger bogen til boghandleren for. 20 % af bogladeprisen er derfor mere end 20 % af forlagets salgspris. Forlagskontraktens formulering var derfor uklar, da den både tog udgangspunkt i forlagets salgspris og bogladeprisen. I forhold til salg i elektronisk form oplyste UBVA, at forfattere bør få mindst samme royalty for e-bøger som papirbøger.
For det ottende stod der, at forlaget kun skulle betale for en uafhængig revisors gennemgang af forlagets afregninger til forfatterne, hvis det viste sig, at forlaget havde afregnet mere end 10 % for lidt til forfatterne. UBVA oplyste, at den slags klausuler er usædvanlige.
Endeligt oplyste UBVA, at modelaftalerne normalt indeholder forskellige regler, der ikke var med i udkastet til forlagsaftalen. UBVA-aftalen af 2010 indeholder blandt andet regler om udgivelse som e-bog.
UBVA anbefalede forfatterne at tage udgangspunkt i UBVA-aftalen af 2010, hvis de ville videreforhandle forlagsaftalen med forlaget.
Besvaret d. 12-02-2010
AC Sagsnummer 201000166