En forsker havde rettet henvendelse til UBVA i forbindelse med en sag om ulovlig publicering af vedkommendes videnskabelige artikel i et udenlandsk fagtidsskrift. Forskeren, som sammen med et hold af medforfattere havde skrevet en lægevidenskabelig artikel, havde sendt artiklen til et udenlandsk tidsskrift. Det viste sig imidlertid, at artiklen var sendt til et forkert tidsskrift, som havde en titel og et website, som ordlydsmæssigt lå meget tæt op ad et andet mere seriøst tidsskrift. Da forskeren senere opdagede, at hun fejlagtigt havde sendt artiklen til et forkert tidsskrift, forsøgte hun at trække manuskriptet tilbage. Dette ville tidsskriftet imidlertid ikke give tilladelse til og krævede et større pengebeløb, hvis de skulle opgive publiceringen. Dette begrundedes bl.a. med den indsats der var lagt i at lave en korrektur på artiklen. Dette er en sag om såkaldt “predatory publishing”.

UBVA rådgav forskeren om, at hun og hendes medforfattere i henhold til ophavsretsloven og internationale konventioner havde en klar eksklusive ret til selv at bestemme, hvor og hvornår deres artikel skulle offentliggøres. Imidlertid var det vurderingen, at det i praksis ville være særdeles vanskeligt at håndhæve disse regler. For det første fordi det var umuligt at stedfæste, hvilket lands lovgivning det falske website hørte under. For det andet fordi det ville indebære betydelige ressourcer at føre en eventuel retssag i det pågældende land. Rådgivningen var herefter, at forskeren efter omstændighederne burde betale det angive beløb og samtidig modtage en uforbeholden erklæring fra tidsskriftet om, at det ikke ville publicere artiklen eller på anden måde offentliggøre den.


Print