Diverse spørgsmål om undtagelserne til ophavsretten


Hvilke krav er der til kildehenvisninger, ved brug af citater eller synspunkter fra andres værker?
Henvendelsen angik de krav, der kan stilles til kildehenvisninger, når man som studerende eller forsker bruger citater eller gengiver synspunkter fra andres værker.

UBVA vejledte om, at det afgørende er, at der er en tydelig henvisning til forfatterens navn og til det værk, som der er tale om, hvilket skyldes både et hensyn til forfatteren (som gerne vil forbindes med sit værk) og til andre, som søger nærmere viden om de anvendte kilder.

UBVA vejledte desuden om, at der ved gengivelse af et citat eller et synspunkt fra et større værk bør anføres et sidetal eller anden præcis angivelse af, hvor det pågældende citat er taget fra.

UBVA henledte opmærksomheden på de standarder, der er udviklet på området (bl.a. APA, Harvard og Chicago citation style), samt software som kan hjælpe med at henvise korrekt i overensstemmelse med disse standarder (RefWorks, Endnote m.fl.). Endelig omtalte UBVA ophavsretslovens regler om navne- og kildeangivelse.

Besvaret d. 01-08-2015
AC Sagsnummer 2015-548


Hvordan er reglerne for parodi?
For at være tilladt uden rettighedshaverens samtykke skal en parodi dels vække forestilling om og synligt adskille sig fra et eksisterende værk, dels være et udtryk for humor eller latterliggørelse. Den behøver ikke der ud over have sin egen originale karakter. Den behøver ikke med rimelighed kunne tilskrives en anden person end ophavspersonen til originalværket og den behøver heller ikke ramme selve originalværket eller angive kilden til det parodierede værk. I vidt omfang er det en konkret bedømmelse, hvor langt man kan gå, og der skal ske rimelig hensyntagen til både ophavspersonens interesser og den parodierendes ytringsfrihed. For så vidt der er tale om en parodi, vil heller ikke de ideelle rettigheder finde anvendelse. Ved musikværker, fx i revyer, vil der således efter omstændighederne kunne ske afregning til de oprindelige ophavspersoner, afhængigt af den internationalt accepterede praksis, som følges i KODA og KODA-Dramatik.

Besvaret d. 21-11-2020
AC Sagsnummer S-2020-1138


Må man gerne citere en hel side fra en bog?
En person ønskede oplyst, om betingelserne for citering af et tekstafsnit på cirka en side fra en bog var opfyldt i et undervisningsmateriale, der skulle lægges på internettet. UBVA oplyste, at det måtte formodes, at tekstafsnittet var ophavsretligt beskyttet, men at brug kunne ske uden tilladelse fra rettighedshaveren, hvis betingelserne for lovligt citat blev overholdt. Efter ophavsretslovens § 22 er det af et offentliggjort værk tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Når en undtagelsesbestemmelse som § 22 anvendes, skal betingelserne i § 11 desuden overholdes. Efter ophavsretslovens § 11, stk. 1, skal ophavsmandens rettigheder efter § 3 overholdes, efter stk. 2, 1. pkt., må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver, efter stk. 2, 2. pkt., skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, hvis værket gengives offentligt, og efter stk. 3 er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med ophavsretslovens § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning. UBVA gennemgik betingelserne og påpegede bl.a., at en sides citat ikke umiddelbart var for meget, hvis det var velbegrundet, at hele det citerede afsnit er med, f.eks. fordi det var nødvendigt for at vise den/de relevante pointer. Der var dog ikke den fornødne kobling mellem det citerede tekstafsnit og teksten i øvrigt, og citatet kunne derfor vanskeligt siges at følge et anerkendelsesværdigt formål. Videre påpegede UBVA, at der ikke måtte være stavefejl i citatet, at det skulle fremgå klart, at der var tale om et citat, f.eks. med anførselstegn, og at kildehenvisningerne skulle indeholde både forfatterens navn og værket med titel, udgivelsesår, forlag osv.

Besvaret d. 26-04-2021
AC Sagsnummer S-2021-629


Hvilke grænser er der for brugen af citater?
En danskstuderende spurgte om grænserne for citatretten i ophavsretsloven.
UBVA vejledte om, at man ”må citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet” jf. ophavsretslovens § 22. Heri ligger nærmere, at man skal holde sig ret meget i skindet, når man citerer, og nøjes med at tage små ydmyge bidder. Man kan derfor som hovedregel sige, at det, der overtages, normalt kun må udgøre en lille, beskeden del af det værk, der citeres fra. Man kan derfor f.eks. ikke lovligt citere 15 sider fra en bog, et helt omkvæd i en sang e.l.

Besvaret d. 01-06-2015
AC Sagsnummer 2015-466


God citatskik ved brug af "(...)" og "[erstattede ord i kantede parenteser]" i citater
En fagbogsforfatter havde i en række citater markeret udeladte ord med "(...)" og i nogle tilfælde indsat et andet (mere moderne/forståeligt) ord i en [kantet parentes] som erstatning for fx ældre, mindre forståelige ord eller lange, vanskeligt forståelige forklaringer.

Forlaget, som skulle udgive bogen, ønskede, at forfatteren udelod "(...)" og "[kantede parenteser]" i de enkelte citater for at gøre bogen mere læsevenlig. I stedet skulle det anføres bagerst i bogen, at visse citater var ændret.

Forfatteren ønskede UBVA's vurdering af, om dette ville være i overensstemmelse med god citatskik.

UBVA henviste til, at citater skal ske i overensstemmelse med "god skik", og at det ikke er tilladt at ændre i den citerede tekst "i videre omfang, end den tilladte brug kræver", jf. ophavsretslovens § 22 og § 11, stk. 2. UBVA vejledte derefter om, at kravet om "god skik" indebærer, at citering skal ske på en loyal, rimelig og hæderlig måde, og at en sædvane i fx forlagsbranchen ikke nødvendigvis er "god skik".

UBVA anførte, at mens forfatterens forslag til citater syntes at opfylde betingelserne om "loyal, rimelig og hæderlig måde", var det mere uklart, om forlagets foreslåede fremgangsmåde ville være dette. UBVA foreslog, at forfatteren bad forlaget forholde sig eksplicit hertil.

Besvaret d. 08-08-2016
AC Sagsnummer S-2016-535


Kan en parodi af et værk snige sig uden om de ophavsretlige regler?
En billedproducent var ved at få lavet et billede til et arrangement, som skulle udformes som kollage ved bidrag fra flere danske kunstnere. En af kunstnerne havde i sit bidrag tænkt sig at lade tegninger af en internationalt kendt tegneseriefigur indgå. Kunstneren var blandt andet kendt for at lave humoristiske tegninger af tegneseriefiguren og figurens venner. Ofte indgik figurerne i ejendommelige og ofte pornografiske situationer. Billedproducenten spurgte derfor, om der kunne opstå ophavsretlige problemer ved at kunstneren bidrog med materiale, hvor sådanne tegninger indgik.

UBVA vurderede, at tegneseriefigurerne var ophavsretligt beskyttede som billedkunst, og at det derfor ville kræve tilladelse at tegne dem.

Det var dog muligt, at kunstneren ville kunne tegne figurerne med henvisning til de ophavsretlige regler om parodier, travestier, karikaturer o.l. UBVA udtalte, at retstilstanden ved brug af parodier befinder sig i en gråzone og er ikke uproblematisk at vurdere.
UBVA fandt dog med henvisning til en tidligere dansk dom fra Østre Landsret, at det måske kunne tale i formildende retning, at bidraget med tegneseriefigurerne skulle indgå i en slags kollage. UBVA ønskede ikke at garantere, at der ikke kunne opstå ophavsretlige problemer, selvom det var overvejende sandsynligt, at der ikke ville ske noget.

Efter UBVA’s udtalelse har EU-Domstolen fastlagt indholdet af ”parodi”-begrebet. Der kræves herefter at der vækkes en forestilling om et eksisterende værk, samtidigt med at parodien udviser synlige forskelle i forhold til dette værk, og at parodien er udtryk for humor eller latterliggørelse. Undtagelsen er dog stadig temmelig upræcis, da den kun kan bruges, hvor der er en rimelig balance mellem rettighedshaverne og ytringsfriheden for de personer, der laver parodien. C-201/13, præmis 33-35.


Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer Sag 201000628


Hvilke grænser gælder for tekstcitater samt gengivelse af kunstværker og beskrivende værker i videnskabelige og formidlende værker?
En konservator søgte nærmere vejledning om mulighederne for at gengive tekstcitater, kunstværker og beskrivende værker i både videnskabelige og formidlende værker. UBVA vejledte om, at disse spørgsmål i Danmark reguleres af ophavsretsloven, men at andre landes ophavsretslovgivning også kan finde anvendelse, hvis en publikation udgives eller offentliggøres dér (herunder via internettet). UBVA vejledte derefter nærmere om følgende regler i den danske ophavsretslov: § 22 om citat, samt § 23 og § 24 om gengivelse af kunstværker og beskrivende værker:

Ifølge § 22 er det tilladt at citere fra offentliggjorte værker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Denne bestemmelse giver som udgangspunkt ikke hjemmel til at citere fra kunstværker (herunder fotografier) og de såkaldte ”beskrivende værker” (herunder grafer, tabeller og kort). Herfra gælder enkelte undtagelser. Det er bl.a. blevet antaget, at hvis fx en graf udgør ”en uadskillelig del af en artikel”, kan grafen citeres ”i samme omfang som det øvrige indhold af artiklen”.

Tekstcitater i overensstemmelse med § 22 må derimod gerne indgå i en kommerciel udgivelse – fx på et forlag – og det gælder uanset, om udgivelsen er videnskabelig eller rent formidlende.

Ifølge § 23, stk. 1, kan offentliggjorte kunstværker og beskrivende værker gengives i ”kritiske eller videnskabelige fremstillinger” i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed. Som hovedregel skal disse værker gengives i deres helhed, men det antages, at man formentlig også kan gengive detaljer eller udsnit af kunstværker, så længe det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

”Videnskabelige fremstillinger” omfatter egentlige forskningspublikationer, hvorimod bestemmelsen ikke omfatter forskningsformidling, herunder gennem artikler og foredrag. Sondringen mellem forskningspublikationer og mere formidlende publikationer kan give anledning til tvivl.

”I tilslutning til teksten” betyder, at teksten skal være det primære, dvs. at gengivelsen af et kunstværk eller et beskrivende værk skal være til illustration, forklaring el. lign af teksten.

Samlet set må man altså kun gengive andres offentliggjorte grafer, tabeller, kort og fotografier i videnskabelige artikler og bøger, hvis
- det sker i overensstemmelse med god skik (hvilket bl.a. kræver kreditering af ophavsmanden)
- det sker ”i tilslutning til teksten” (fx som illustration eller forklaring af pointer i teksten)
- det sker ”i det omfang, som betinges af formålet” (hvilket sætter en grænse for, hvor mange sådanne værker, der kan gengives, og om det er berettiget at gengive en mindre del af et kunstværk), og
- gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed (dvs. for at tjene penge)

Det sidstnævnte krav indebærer, at en udgivelse af den videnskabelige artikel eller bog på et forlag normalt kræver samtykke. Hvis bogen/artiklen skal udgives/tilgængeliggøres i flere lande, vil forlaget normalt altid kræve, at der indhentes samtykke, idet man ellers risikerer sagsanlæg i henhold til ophavsretslovgivning i lande, hvor gengivelsen ikke er tilladt.

Det bør reguleres i forlagskontrakten (hhv. aftalen om publicering af en artikel), hvem der har ansvaret for at ”cleare” rettighederne til gengivelse af andres fotografier, grafer osv. I nogle forlagsaftaler kræver forlaget, at forfatteren påtager sig ansvaret for at sikre, at en sådan gengivelse er lovlig.

§ 24, stk. 1, tillader gengivelse af kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.

§ 24, stk. 2, tillader afbildning af kunstværker, som er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej, forudsat der ikke foreligger en erhvervsmæssig afbildning, hvor kunstværket er hovedmotivet



Besvaret d. 31-01-2016
AC Sagsnummer S-2016-145