UBVA udtalte, at fotografier kan være ophavsretligt beskyttet efter to forskellige bestemmelser i ophavsretsloven:
1. Alle fotografier, der er taget efter 1. januar 1970, er beskyttet af ophavsretslovens § 70. Denne beskyttelse tilkommer fotografen og varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor billedet blev taget.
2. Fotografier, som er udtryk for originalitet, er beskyttet som fotografiske værker efter ophavsretslovens § 1. Denne beskyttelse tilkommer ophavsmanden og varer, indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Det har ingen betydning for beskyttelsestidens længde, om de pågældende rettigheder bliver overdraget til andre.

En velgørende forening, som hvert år trykker gratis kort til omdeling, ville vide, om brugen af et citat fra en berømt forfatter var i strid med ophavsretten.

UBVA vurderede, at en tilladelse ikke var nødvendig, da det pågældende værk ikke længere var beskyttet af ophavsret, da forfatteren havde været død i mere end 70 år.

UBVA blev spurgt, om et billede fra et middelalderligt manuskript måtte gengives i et årsskrift hos et museum, når kunstneren døde i 1400-tallet, men hvor manuskriptet var ejet af et amerikansk museum.

UBVA udtalte, at det pågældende manuskript ikke længere var genstand for ophavsret og derfor ifølge de ophavsretlige regler frit måtte gengives. Derimod kunne affotograferingen af manuskriptet være beskyttet af ophavsret efter reglerne om ophavsretlig beskyttelse af fotografier. Dette gjaldt, uanset at motivet for affotograferingen ikke var beskyttet af ophavsret.

Nogle kunstnere ønskede at opsætte en teaterforestilling, som var baseret på en kendt forfatters fortælling.

UBVA vejledte om, at ophavsretten til forfatterens fortælling var udløbet, da forfatteren havde været død i mere end 70 år. Det krævede derfor ikke tilladelse at basere en teaterforestilling herpå.

UBVA vejledte endvidere om, at grove overtrædelser af de ideelle rettigheder stadig kan påtales, hvis kulturelle interesser herved krænkes, og rådede kunstnerne til at anføre tydeligt, at teaterforestillingen er baseret på det nævnte værk, ligesom forestillingen ikke bør krænke respektretten i § 3, stk. 2.

En person ansat ved et forlag ønskede oplyst, om forlaget kunne genudgive en bog fra 1927 uden at skulle indhente tilladelse først. Bogens forfatter var død i 1932. Bogen indeholdt dog også et forord og en indledning, og det var uklart, hvornår personerne, der havde skrevet disse dele, var døde. Derudover var bogen omskrevet af en anden end forfatteren. Det var ligeledes uklart, hvornår omskriveren var død.

UBVA oplyste, at ophavsretten til et litterært værk varer, indtil 70 år efter ophavsmandens dødsår. Bogens forfatters ophavsret var derfor udløbet den 1. januar 2003.

Da der ikke forelå nærmere oplysninger om forfatteren til forordet og indledningen, kunne UBVA ikke vurdere, hvornår ophavsretten hertil udløb.

Den person, der havde omskrevet hele bogen, måtte antages at have (med)ophavsret til sin omskrivning af bogen. Da der ikke forelå nogen oplysninger om, hvornår denne forfatter var død, kunne UBVA ikke vurdere, hvornår ophavsretten til den omskrevne bog udløb.

Det var på denne baggrund ikke klart, om forlaget måtte genudgive den omskrevne bogen med forord og indledning uden tilladelse.

UBVA anførte, at forlaget gerne måtte udgive forfatterens oprindelige ubearbejdede tekst, som den forelå før omskrivningen og uden forord eller indledning, hvis forlaget kunne få fat i den.

En forfatter ønskede at udgive en bog med gamle Hitler-fotografier, som han havde fundet på nettet, og spurgte, i hvilket omfang det ville kræve tilladelse.

UBVA vejledte om, at fotografier, der er taget før den 1. januar 1970, kun er beskyttet af ophavsret, hvis de afspejler kreativitet. De er i så fald beskyttet som fotografiske værker. Beskyttelsen tilkommer ophavsmanden og varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens død.

UBVA fik en henvendelse fra en person, der ønskede oplyst, om den amerikanske komponist Frank Churchills filmmusik til Disney-filmen ”Snehvide” i dag er beskyttet af ophavsret i Danmark.

UBVA konstaterede, at Frank Churchill døde i 1942, og at han var amerikansk statsborger og tilsyneladende havde frembragt de pågældende musikværker i USA. I så fald er musikværkerne også beskyttet af ophavsret i Danmark efter den danske ophavsretslovs regler. Det følger heraf, at ophavsretten normalt varer i 70 år efter ophavsmandens dødsår, hvilket indebærer, at en dansk ophavsretlig beskyttelse af musik-værkerne som udgangspunkt er udløbet. ´

UBVA bemærkede, at hvis der også er en tekstforfatter til de pågældende værker, som levede længere end Frank Churchill, skal beskyttelsestidens længde beregnes efter denne tekstforfatters dødsår.

Et musikforlag, som bl.a. udgav noder til en mængde musikværker, ønskede oplyst, om de kan kræve betaling for offentlig fremførelse af værkerne også i de tilfælde, hvor komponisten har været død i mere end 70 år.

UBVA vejledte om, at ophavsretten til et musikværk varer i 70 år efter komponistens død, og at enhver herefter er berettiget til uden komponistens (eller dennes musikforlags) samtykke at fremføre værket offentligt. UBVA vejledte endvidere om, at der kan være en særskilt ophavsret til andres bearbejdelser af komponistens musikværk, og at ophavsretten til sådanne bearbejdelser udløber 70 år efter den, der har begået bearbejdelsen, er død – uanset at ophavsretten til det originære musikværk udløber tidligere.

Endelig vejledte UBVA om, at musikforlaget og købere af forlagets noder kan indgå en aftale om, at der skal betales et vederlag, hvis noderne anvendes som grundlag for offentlig fremførelse af værket, men at overtrædelse af en sådan aftale – hvis ophavsretten til musikværket er udløbet – ikke vil indebære en ophavsretskrænkelse, men alene en misligholdelse af aftalen.

En person, der havde oversat en ældre tysk sangtekst til dansk, ønskede oplyst, om der var problemer med at udgive den oversatte sangtekst i en bog.
UBVA vejledte om, at den tyske sangtekst måtte formodes at være beskyttet af ophavsret indtil 70 år er forløbet fra ophavsmandens død. En undersøgelse tydede på, at ophavsretten endnu ikke var udløbet.

UBVA vejledte nærmere om ophavsrettens betydning, herunder at den danske oversættelse kun lovligt kunne udgives med samtykke fra den relevante rettighedshaver (arvinger og/eller forlag).

UBVA anførte, at KODA måske kan være behjælpelig med at identificere relevante rettighedshavere – eller med at henvise til nogen, der kan.

Et museum ville gerne reproducere en fransk magasinforside fra 1930’erne og ønskede oplyst, om der var nogle ophavsretlige problemer i dette.

UBVA vejledte om, at magasinforsiden kan være et litterært/kunstnerisk værk, der i Danmark er beskyttet af ophavsret efter reglerne i ophavsretsloven, og at denne beskyttelse varer indtil 70 år efter ophavsmanden/ophavsmændenes død.
Denne beskyttelse indebærer, at det som udgangspunkt kræver samtykke at gengive magasinforsiden i Danmark.

En kunstner søgte vejledning om de ophavsretlige regler i forbindelse med, at hun ønskede at sælge og markedsføre strikkemønstre, som var inspireret af nogle afdøde kunstneres værker. Det fremgik, at de pågældende kunstnere havde været døde i mere end 70 år.
UBVA vejledte derfor om, at ophavsretten til kunstneriske værker varer, indtil 70 år efter ophavsmandens død, og at ophavsretten til de pågældende kunstneres værker derfor var udløbet. UBVA vejledte desuden om, at selv om ophavsretten er udløbet, må et kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med de ideelle rettigheder i ophavsretslovens § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes, jf. ophavsretslovens § 75. UBVA anførte, at denne bestemmelse har til formål at værne kulturarven. Efter en konkret vurdering fandt UBVA, at de påtænkte strikkemønstre ikke ville give anledning til problemer i forhold til ophavsretslovens § 75, idet det dog var en god idé tydeligt at navngive de afdøde kunstnere som inspirationskilde / forlæg for de pågældende strikkemønstre.

En person ønskede at bruge et digt af en amerikansk digter i sin bog og spurgte UBVA, om beskyttelsestiden for digtet var udløbet. Reglerne om ophavsretslovens anvendelsesområde fremgår af lovens §§ 85 ff. og regulerer bl.a. i hvilken udstrækning loven finder anvendelse på værker skabt af udlændinge. Hvis digtet af den amerikanske digter blev udgivet første gang i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller hvis det blev udgivet første gang samtidig i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i et andet land, ville ophavsretsloven finde anvendelse for værket med hjemmel i ophavsretslovens § 85, stk. 1, nr. 2. Hvis værket ikke blev det, ville en eventuel beskyttelse af værket efter ophavsretsloven følge af ophavsretslovens § 88, stk. 1, og den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel deri, nemlig udlandsbekendtgørelsen (BEK nr 218 af 09/03/2010). Værket var udgivet første gang i England. England, som er en del af Storbritannien, udtrådte af EU pr. 31 januar 2020, og England var derfor ikke længere et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Udgivelsen i England kunne derfor ikke være omfattet af ophavsretslovens § 85, stk. 1, nr. 2. Derimod måtte beskyttelse af værket i stedet følge af ophavsretslovens § 88 og udlandsbekendtgørelsen. Ifølge udlandsbekendtgørelsens § 2 finder de fleste bestemmelser i ophavsretsloven anvendelse på værker frembragt af personer, der er statsborgere i eller bosat i lande, som har tiltrådt konventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Bernerkonventionen). USA har tiltrådt Bernerkonventionen, og de fleste bestemmelser i ophavsretsloven kunne derfor finde anvendelse på værker frembragt af digteren. Det følger af udlandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at, når beskyttelsestiden for et værk er udløbet efter den lovgivning, der gælder i værkets hjemland, nyder værket ikke beskyttelse efter ophavsretslovens bestemmelser. Videre fremgår af stk. 2-3, hvilket land, der skal anses som hjemland. Ifølge reglerne i stk. 2, er det for værker, der er udgivet, afgørende, i hvilket land udgivelsen fandt sted først (eller inden for 30 dage). Storbritannien, hvor digtet blev udgivet første gang, har tiltrådt Bernerkonventionen, og Storbritannien var derfor det konventionsland, som skulle anses som hjemland i § 3’s forstand. UBVA kunne ikke påtage sig at rådgive om udenlandsk ret, herunder om beskyttelsestiden for værket efter engelsk ret var udløbet, og således, om beskyttelse af værket efter ophavsretsloven måtte være afskåret ifølge udlandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. UBVA henviste forfatteren til at søge rådgivning ved en advokat eller juridisk rådgiver fra Storbritannien herom. UBVA bemærkede dog, at hvis beskyttelsestiden ikke var udløbet efter engelsk ret, ville digtet nyde beskyttelse i Danmark, fordi beskyttelsestiden endnu ikke var udløbet her. Således er beskyttelsestiden efter ophavsretslovens § 63, stk. 1, 1. pkt., 70 år efter ophavsmandens dødsår, og der var ikke gået 70 år efter digterens dødsår (1963). Forfatteren ville i så fald derfor ikke kunne benytte værket uden tilladelse fra rettighedshaverne, medmindre en af de ophavsretlige undtagelser er opfyldt.

Spørgeren ønskede svar på, om det var muligt at gengive et nodetryk til et musikværk i videnskabelige publikationer, når ophavsretten til musikværket var udløbet.

UBVA svarede, at nodetryk var en omarbejdelse af et musikværk til et litterært værk. Nedskrivningen krævede samtykke fra rettighedshaveren til musikværket. Omarbejdelser af musikværker til nodetryk nyder som udgangspunkt i sig selv ikke ophavsretlig beskyttelse. Det betyder, at rettighederne til et nodetryk til et musikværk udløber samtidig med musikværket. Gengivelsen af selve nodesatsen kan dog muligvis nyde markedsføringsretlig beskyttelse i visse tilfælde.

Med de begrænsninger, som følger af ophavsretslovens § 75, kan nodetryk således som udgangspunkt frit gengives, når ophavsretten til musikværket er udløbet.