Må man godt gengive en kendt forfatters fortælling i en teaterforestilling?
Nogle kunstnere ønskede at opsætte en teaterforestilling, som var baseret på en kendt forfatters fortælling.

UBVA vejledte om, at ophavsretten til forfatterens fortælling var udløbet, da forfatteren havde været død i mere end 70 år. Det krævede derfor ikke tilladelse at basere en teaterforestilling herpå.

UBVA vejledte endvidere om, at grove overtrædelser af de ideelle rettigheder stadig kan påtales, hvis kulturelle interesser herved krænkes, og rådede kunstnerne til at anføre tydeligt, at teaterforestillingen er baseret på det nævnte værk, ligesom forestillingen ikke bør krænke respektretten i § 3, stk. 2.


Besvaret d. 29-01-2016
AC Sagsnummer: S-2016-135

Print