En person ønskede oplyst, om et teater kunne bruge vedkommendes og nogle skuespilleres fælles teaterprojekt uden vedkommendes samtykke. UBVA oplyste indledningsvist, at ophavsretten opstår af sig selv, når værket frembringes, og at det således ikke er nødvendigt efter dansk ret at søge om ophavsretlig beskyttelse, eller at værket registreres. Det var ikke efter det oplyste klart, om teaterprojektet var ophavsretligt beskyttet, da det ikke var klart, om der var tale om en mere abstrakt idé til, hvad et teaterstykke kunne handle om, eller om der både var lavet manuskript/replikker, designet kulisse osv. (dvs. lavet et egentligt teaterstykke). UBVA oplyste, at værker, der frembringes af flere i forening, hvor hver enkelt ophavsmands bidrag ikke kan udskilles som små, selvstændige værker, kaldes ”fællesværker”, og om disse gælder, at ophavsmændene har ophavsretten i fællesskab, jf. ophavsretslovens § 6. Værker, der frembringes af flere personer, hvor hver enkelt ophavsmands bidrag godt kan udskilles som små selvstændige værker, kaldes ”tveværker”, og her har hver ophavsmand ophavsret til sit eget bidrag og kun det. Det er dog kun personer, som har ydet en kreativ indsats, som i sig selv opfylder det ophavsretlige originalitetskrav, der får ophavsret – det gælder uanset, om der er tale om fællesværker eller tveværker. Forudsat, at teaterprojektet var ophavsretligt beskyttet, og forudsat, at personen selv havde ydet en selvstændig kreativ indsats, som opfylder originalitetskravet, måtte teateret ikke bruge teaterprojektet uden personens tilladelse, uanset om der var tale om et fællesværk eller et tveværk. Der er således ved at opføre teaterstykket tale om såkaldt direkte offentlig fremførelse, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3, som kræver tilladelse, jf. stk. 1. Fremstilling af kopier af replikker og lignende ville være såkaldt eksemplarfremstilling, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 2, som også kræver tilladelse, jf. stk. 1.