Bidrag til en oversættelse af et værk og tekstbidrag til værket kan give ret til bibliotekspenge, hvis ophaver er opført som sådan i Nationalbibliografien, i hvert fald hvis antallet af medforfattere eller medoversættere ikke overstiger tre. Udgangspunktet for udarbejdelsen af Nationalbibliografien er de oplysninger, som fremgår af den pågældende publikation. Retten til at blive navngivet ”i overensstemmelse med, hvad god skik kræver” er ikke et ubetinget krav, og et bidrag skal formentlig have en vis substans, for at et er tilfældet. Udgangspunktet er, at bibliotekspenge fordeles ligeligt mellem flere bidragydere inden for hver gruppe (forfattere, oversættere osv.), men dette kan dog fraviges i konkrete tilfælde. Spørgsmål om anvendelse af kriterierne for angivelse i Nationalbibliografien samt om afgørelser i henhold til loven om Biblioteksafgift kan påklages til Slots- og Kulturstyrelsen og – efterfølgende – til Biblioteks-afgiftsnævnet, som har den endelige administrative afgørelse. Det, at nogen har fået ideen til, og oprindeligt taget initiativet til, at en oversættelse foretages og udgives, berettiger ikke i sig selv til andele i biblioteksafgiften.


Print