Kan man kræve kreditering for ideer til forskningsemner mv.?
Ideer til forskningsemner, metoder, forskningsresultater og data som sådan er ikke beskyttet af ophavsretten, men kan i et vist omfang føre til krav om kreditering efter de videnskabsetiske regler. En række bidragstyper, som ikke udløber ophavsret kan kræves krediteret efter nærmere aftale mellem de involverede forskere. Hvor ophavsretten har specifikke sanktioner for retskrænkelser, er dette ikke tilfældet for de videnskabsetiske regler, hvor retskrænkelser må forfølges gennem de institutioner, som har ansat de pågældende forskere. Hvor der er indgået aftaler om kreditering, vil brud herpå kunne forfølges med de kontraktretlige misligholdelsesbeføjelser, men i praksis vil det sjældent give økonomisk mening.

Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer: S-2024-692

Print