Et musikforlag havde fået en forespørgsel fra en producent, som gerne ville opføre en opera i et andet EU-land. Librettoen i operaen skulle derfor oversættes til dette lands sprog. Musikforlaget spurgte UBVA, i hvilket omfang forlaget skulle indhente specifikke tilladelser hertil fra de relevante rettighedshavere. Forlaget havde til brug for besvarelsen medsendt en af de vigtige bestemmelser i forlagets kontrakter med disse.

UBVA svarede indledningsvist, at den danske ophavsretslov som udgangspunkt kun fandt anvendelse på handlinger foretaget i Danmark, og at sagen efter omstændighederne derfor skulle bedømmes efter det andet EU-lands ret. UBVA kunne i sagen kun rådgive om dansk ophavsret, men fandt alligevel anledning til at besvare henvendelsen ud fra dansk ret, da svaret muligvis alligevel kunne være brugbart for forlaget på grund af den relativt store ensartethed mellem EU-landenes ophavsretslovgivning.

UBVA anbefalede forlaget at gennemgå aftalerne med alle rettighedshaverne til operaen med henblik på at sikre sig, at de havde givet tilladelse til såvel oversættelse som opførelse i det andet EU-land.

På baggrund af sagen og den medsendte bestemmelse fra forlagets aftaler vurderede UBVA, at tekstforfatteren var den af rettighedshaverne, hvor det var mest sandsynligt, at en supplerende tilladelse var påkrævet. Det skyldtes, at det netop var hans værk, som skulle oversættes og dermed udsættes for en bearbejdning. For de andre rettighedshavere var det mere nærliggende, at forlagets aftaler med disse omfattede adgangen til at bruge operaen i en ny sprogversion og opførelse af denne i et andet land.


Print