UBVA blev stillet en række spørgsmål med relevans for linking til nyhedsartikler på internettet.
UBVA vejledte om, at det følger af EU-Domstolens retspraksis, at linking som udgangspunkt ikke indebærer en krænkelse af ophavsretten, hvis dét, der linkes til, allerede er lagt ud på internettet med tilladelse fra ophavsmanden. Hvis det, der linkes til, allerede er lagt ud på internettet, men uden tilladelse fra ophavsmanden, skal man vurdere, om den, som linker, har vinding for øje eller ej.
Hvis den, der linker, ikke har haft vinding for øje, er der ikke tale om en ophavsretlig krænkelse, hvis linkingen er sket i god tro, og den der linkede ikke med rimelighed kunne vide, at værket var blevet offentliggjort uden tilladelse fra ophavsmanden.
Hvis den, som linker, derimod har haft vinding for øje, formodes det, at linkingen er sket med fuld kendskab til et ophavsretligt beskyttet værk, og den, der linker, skal altså føre den nødvendige kontrol med, at det nu også er offentliggjort med ophavsmandens tilladelse. Hvis værket ikke er lagt ud på internettet med ophavsmandens samtykke, er der altså tale om en krænkelse.
UBVA henviste desuden til en dom fra EU-Domstolen fra 2021 (VG Bildkunst mod Stiftung Preussischer Kulturbesitz), som omhandlede ”embedded links” og framing med gengivelse af billeder fra tredjemands hjemmeside. I dommen blev det slået fast, at det er i strid med ophavsretten at foretage embedding af billeder fra tredjemands hjemmeside, såfremt der på denne hjemmeside er truffet foranstaltninger for at forhindre framing.
Herudover henledte UBVA spørgerens opmærksomhed på den nye bestemmelse i ophavsretslovens § 69 a om beskyttelse af udgivere af pressepublikationer. Bestemmelsen indebærer en 2 årig beskyttelse mod brug af uddrag fra pressepublikationer i informationssamfundstjenester. Der blev i den forbindelse henvist til Infopaq-dommen, som ifølge lovbemærkningerne kan være retningsgivende for, hvor langt et uddrag må være, for at det omfattes af den nye ret i § 69 a.
Afslutningsvis gjorde UBVA opmærksom på, at der efter omstændighederne kan være et supplerende retsværn i markedsføringsloven mod bevidst snyltning på andres kommercielle aktiviteter.
Besvaret d. 18-09-2022
AC Sagsnummer: S-2022-156
Print