En sag om et værk, forfattet af en dansk statsborger, hvor krænkelsen foregår i Danmark og Grønland, skal bedømmes efter henholdsvis dansk og grønlandsk ret, alt efter hvor de krænkende handlinger har fundet sted, uanset at det er udgivet på et engelsk forlag. Ved uautoriseret benyttelse af dele af et værk skal der være taget tilstrækkeligt til, at det benyttede stof opfylder kriterierne for at kunne opnå ophavsretlig beskyttelse. Videnskabelige eller tekniske værker kan være skrevet i en meget koncis ”rapportstil”, som giver et begrænset rum for forfatterens individuelle præg, men der vil dog typisk være tale om krænkelse, hvis de foretagne uddrag ikke er ganske korte. Efter EU-Domstolens praksis skal et citat for at være lovligt bl.a. indebære, at den citerende indgår ”i et samspil” med det citerede værk. Det er derfor ikke muligt under denne regel at benytte afskrevet tekst som en integreret og løbende del af en fremstilling, der fremtræder som forfattet af brugeren. Det citerede skal også være underordnet i forhold til brugerens egen frembringelse. Ved lovligt citat skal ophavspersonens navn angives i overensstemmelse med god skik. Her kan kravene variere, idet man ved publikation af forskning formentlig stiller højere krav til præcisionen i, hvad der er taget hvorfra, end ved formidling. De ophavsretlige krav kan også være anderledes end de videnskabsetiske krav. Et konsulentfirmas manglende kildeangivelse af en forsker på området kan efter omstændighederne også være i strid med god markedsføringsskik, hvis begge parter er erhvervsmæssigt aktive på samme område.


Print