En person ønskede oplyst, om vedkommendes arbejdsgiver kunne skrive andre personer på som fremstiller af et materiale, vedkommende havde lavet med en kollega, eller alternativt blot at udelade navngivelse. Det følger af ophavsretslovens § 3, stk. 1, at ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. Det materiale, der var tale om, måtte formodes at være ophavsretligt beskyttet, fordi det havde et betydeligt omfang, og fordi de to kolleger derfor måtte have haft en vis kreativ frihed ift. formuleringer, struktur, layout osv. Hvis andre havde bidraget til materialet i en sådan grad, at deres bidrag opfyldte det ophavsretlige originalitetskrav, havde de også krav på at blive navngivet i overensstemmelse med § 3, stk. 1. Andre, der ikke havde bidraget med originale dele men måske bare mere abstrakte overvejelser/sparring mv., kunne nok også godt nævnes på materialet, men hvis der slet ikke var nogen adskillelse i angivelsen af de personer, der havde bidraget til materialet med elementer, der var ophavsretligt beskyttet, og de personer, der ikke havde det men kun havde været med på sidelinjen, kunne det nok ikke udelukkes, at det kunne være en krænkelse af § 3, stk. 1-rettighederne for de to kolleger. ”God skik” skal overordnet forstås som en rimelig og hæderlig handlemåde. Hvis det er urimeligt, vanskeligt eller umuligt at nævne navnet, vil det som udgangspunkt ikke være i strid med god skik at undlade at nævne navnet. UBVA vurderede, at det ikke ville være urimeligt, vanskeligt eller umuligt at skulle nævne de relevante navne på materialet, og de to kolleger måtte derfor have et krav på at blive navngivet.
Besvaret d. 21-06-2021
AC Sagsnummer: S-2021-722
Print