Layoutet til omslag til en bogserie kan godt være ophavsretligt beskyttet, men beskyttelsen omfatter kun udformningen, ikke de underliggende ideer. Man kan således godt genbruge en ide om en firkant, som strækker sig fra forside til bagside over ryggen og indeholder bagsidetekst bagpå og serietitel foran, men proportioner, farvevalg, indramning, placering i designet må være sådan, at det ikke af beskueren genkendes som en direkte eller ændret gentagelse af det originale design. Det er en skønsmæssig afgørelse, som kan være vanskelig.
Besvaret d. 03-06-2021
AC Sagsnummer: S-2021-759
Print