Kan en samarbejdspartner (A), som sammen en arbejdsgiver (B) har været involveret i et projekt, patentere resultatet af projektet, som en ansat hos arbejdsgiveren (B) har været med til at udarbejde?
En person havde sammen med en kollega udviklet et materiale som led i sin ansættelse, og en samarbejdspartner til arbejdsgiveren, som havde været involveret i projektet, ønskede nu at patentere og udnytte materialet. Sagen gav anledning til ophavsretlige og patentretlige spørgsmål.

Ophavsret:
UBVA antog efter det oplyste, at materialet var ophavsretligt beskyttet, fordi det havde et betydeligt omfang, og fordi de to forfattere til materialet derfor måtte have haft en vis kreativ frihed ift. formuleringer, struktur, layout osv.

Ophavsretten opstår (med nogle enkelte undtagelser) hos den, der frembringer materialet. Spørgsmålet var derfor, om ophavsretten var overdraget til arbejdsgiveren og/eller samarbejdspartneren.

Når der ikke er aftalt noget om ophavsrettighederne, skal spørgsmål om, i hvilken udstrækning arbejdsgiveren får den ansattes ophavsrettigheder, afgøres efter de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold, hvorefter det bl.a. gælder, at arbejdsgiveren kun får de dele af den ansattes ophavsret, som var nødvendige for udøvelsen af arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte lavede værket.

En del af den tid, den ansatte havde brugt på at lave materialet, var fritid. UBVA oplyste, at det imidlertid ikke er en betingelse, for at arbejdsgiveren kan få rettighederne efter den ovenfor omtalte regel om ophavsret i ansættelsesforhold, at værket er skabt i arbejdstiden, da arbejdstid og fritid kan flyde sammen. Efter reglerne om ophavsret i ansættelsesforhold skal den skabende indsats derimod falde inden for arbejdstagerens arbejdsopgaver, og værket skal være blevet til under udførelsen af dem. Det var ikke ud fra de for UBVA forelagte oplysninger muligt at vurdere, om udviklingen af materialet faldt ind under medarbejderens arbejdsopgaver. Det forekom dog usandsynligt, da vedkommende var ansat til andre opgaver.

Medarbejderen havde oplyst, at det ikke var arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed, at der blev udviklet (eller udnyttet) materiale svarende til det, som medarbejderen og kollegaen udviklede. Det er en skønsmæssig vurdering, hvad der ligger inden for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed. Efter de for UBVA forelagte oplysninger forekom det ikke at ligge inden for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed at udnytte materiale svarende til det, medarbejderen og kollegaen havde udviklet. Det var i hvert fald ikke sædvanlig virksomhed på tidspunktet for fremstillingen af materialet at udbrede materialet til eksterne parter eller at videreoverdrage rettighederne til samarbejdspartneren. Ligeledes var der ikke umiddelbart grundlag for, at det skulle være nødvendigt for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed, at den kunne forbyde medarbejderen selv at udnytte sin del af ophavsrettighederne til materialet, eller at arbejdsgiveren kunne overdrage en sådan forbudsret samarbejdspartneren. Det måtte derfor formodes, at hverken arbejdsgiveren eller samarbejdspartneren havde fået sådanne rettigheder. Der var efter det oplyste i øvrigt heller ikke indgået nogen stiltiende aftale herom.

Patentret:
UBVA bemærkede indledningsvist, at det forekom tvivlsomt, om der overhovedet var tale om en opfindelse, som kunne patenteres.

For det tilfælde, at der var tale om en opfindelse, bemærkede UBVA, at det følger af § 3 i lov om arbejdstageres opfindelser, at i det omfang andet ikke følger af lov, har en arbejdstager retten til de af vedkommende gjorte opfindelser. Efter § 5 kan arbejdsgiveren kræve opfindelse overdraget til sig. Efter § 8 har arbejdstageren ret til en rimelig godtgørelse, hvis arbejdsgiveren kræver opfindelsen overdraget til sig.

Hvis arbejdsgiveren havde fået medarbejderens del af ”opfindelsen” overdraget til sig, ville arbejdsgiveren i princippet kunne videreoverdrage rettighederne til samarbejdspartneren, men der var ifølge de oplysninger, UBVA havde fået, ikke indgået nogen overdragelsesaftale til en eventuel opfindelse mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Derfor var der ikke grundlag for, at samarbejdspartneren uden videre skulle kunne ansøge om patent på det udviklede materiale.

Besvaret d. 19-05-2021
AC Sagsnummer: S-2021-722

Print