For at være tilladt uden rettighedshaverens samtykke skal en parodi dels vække forestilling om og synligt adskille sig fra et eksisterende værk, dels være et udtryk for humor eller latterliggørelse. Den behøver ikke der ud over have sin egen originale karakter. Den behøver ikke med rimelighed kunne tilskrives en anden person end ophavspersonen til originalværket og den behøver heller ikke ramme selve originalværket eller angive kilden til det parodierede værk. I vidt omfang er det en konkret bedømmelse, hvor langt man kan gå, og der skal ske rimelig hensyntagen til både ophavspersonens interesser og den parodierendes ytringsfrihed. For så vidt der er tale om en parodi, vil heller ikke de ideelle rettigheder finde anvendelse. Ved musikværker, fx i revyer, vil der således efter omstændighederne kunne ske afregning til de oprindelige ophavspersoner, afhængigt af den internationalt accepterede praksis, som følges i KODA og KODA-Dramatik.


Print