En lyriker skaber ”konceptlitteratur” ved at bruge ord og vendinger fra eksisterende værker, taget ud af deres sammenhæng, som sættes sammen i nye og helt anderledes værker. Hvis de ord og vendinger, som benyttes, ikke gengiver det selvstændige personlige udtryk, som originalforfatteren lagde i sit originale værk, vil det benyttede materiale ikke være ophavsretligt beskyttet, og brugen i en ny og anderledes sammenhæng med et nyt personligt præg og et nyt udtryk kan ikke anses for en ophavsretskrænkelse.

I stedet må det anses for et nyt og selvstændigt værk, frembragt gennem fri benyttelse af et andet værk, og ophavsretten hertil er efter Ophavsretslovens § 4, stk. 1, ikke afhængig af ophavsretten til det benyttede værk. I visse tilfælde, hvor der i et sådant nyt selvstændigt værk benyttes enkelte tekstbidder med et klart individuelt præg, vil citatreglen efter § 22 ligeledes kunne føre til, at benyttelsen kan anses for tilladelig, hvis kilden angives i overensstemmelse med god skik. Der er imidlertid tale om en vanskelig og meget skønspræget afgørelse, som i sidste ende hører under domstolene.



Print