Hvor langt strækker citat-retten sig?
En kandidat havde sammen med sin tidligere specialevejleder aftalt at skrive en artikel, hvor kandidaten skulle bidrage med et teoriafsnit, mens vejlederen skulle bidrage med empiri fra konkrete forskningsprojekter. Kandidaten sendte i august 2010 et udkast som sit bidrag til vejlederen, men hørte ikke fra vejlederen. I 2012 konstaterede kandidaten, at vejlederen allerede i september 2010 havde udgivet en rapport om det emne, som de havde aftalt at skrive artiklen om. Rapporten indeholdt 4,5 siders ordret gengivelse af kandidatens udkast til teoriafsnit og mindre tekststykker, herunder 11 linjer lange afsnit, fra kandidatens speciale. I rapporten henviste vejlederen i en fodnote til den artikel, vejlederen og kandidaten havde aftalt at lave med angivelse om, at den var ”[…] (i trykken).” Vejlederen henviste også tilsyneladende til kandidatens speciale. Artiklen eksisterede dog ikke.

UBVA vurderede, at udkastet til teoriafsnit og hele specialet som sådant var beskyttet som litterære værker. Det krævede derfor tilladelse fra kandidaten at overtage tekst fra dem, medmindre der var tale om enten banale sætninger eller citat.

Det var tvivlsomt, om de linjer, der var overtaget fra specialet, isoleret set var udtryk for en sådan sproglig originalitet, at de havde selvstændig ophavsretlig beskyttelse, og at overtagelse af dem derfor skulle udgøre en krænkelse. Det var derimod utvivlsomt, at overtagelsen af teoriafsnittet var krænket ved vejlederens overtagelse af det. UBVA understregede, at fodnoten med henvisning til artiklen og specialet ikke kunne gøre brugen af teoriafsnittet til lov citat. For det første fordi man ikke kunne se, hvilke dele af rapporten, der var taget fra kandidatens tekst. For det andet fordi man kun må tage små brudstykker ifølge citat-reglerne, ikke flere sider.

UBVA oplyste, at man har krav på vederlag, erstatning og godtgørelse, hvis nogen krænker ens ophavsret. Desuden kan den, der krænker, straffes. Man kan også forlange de krænkende eksemplarer inddraget.



Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer: S-2012-364

Print