En lægemiddelforsker ved en dansk privat medicinalvirksomhed havde stået bag en opfindelse for et lægemiddel til behandling af overvægtige. Opfindelsen blev af medicinalvirksomheden solgt til en anden medicinalvirksomhed for flere milliarder kroner. Lægemiddelforskeren havde fået den grundlæggende ide bag lægemidlet. Desuden fandt han frem til en række løsninger, der var nødvendige for forskningsprojektets videreførelse. Forskeren havde til opgave hos medicinalvirksomheden at forske i fedme, men oplyste at langt de færreste forskere får en idé, der har så stor økonomisk værdi, som hans opfindelse havde.

UBVA oplyste, at arbejdsgivere ifølge lov om arbejdstageres opfindelser § 5 kan kræve retten til opfindelser, som ansatte gør som led i tjenesten eller ved løsningen af en opgave stillet af arbejdsgiveren.

Samme lovs § 8, stk. 1, siger dog, at arbejdstageren er berettiget til en rimelig godtgørelse uanset om andet er aftalt, ”[…] medmindre værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad arbejdstageren under hensyn til sine arbejdsforhold i det hele med rimelighed kan forudsættes at skulle præstere.”

Det fremgår yderligere af § 8, stk. 2, at der ved fastsættelsen af godtgørelsen skal tages særligt hensyn til opfindelsens værdi og betydning for virksomheden, til arbejdstagerens ansættelsesvilkår samt til den betydning, arbejdstagerens tjeneste har haft for opfindelsen.

UBVA vurderede, at opfindelsen var omfattet af loven, men at det var tvivlsomt, om forskeren havde ret til en godtgørelse efter § 8, og i så fald, hvor stor den skulle være.
Den danske retspraksis var meget beskeden, og det var derfor uklart, hvornår arbejdstagere var berettiget til en godtgørelse, samt hvor stor den skulle være. Spørgsmålet var derfor af principiel karakter, og UBVA anbefalede at forskerens faglige organisation gik videre med sagen.



Print