En billedproducent var ved at få lavet et billede til et arrangement, som skulle udformes som kollage ved bidrag fra flere danske kunstnere. En af kunstnerne havde i sit bidrag tænkt sig at lade tegninger af en internationalt kendt tegneseriefigur indgå. Kunstneren var blandt andet kendt for at lave humoristiske tegninger af tegneseriefiguren og figurens venner. Ofte indgik figurerne i ejendommelige og ofte pornografiske situationer. Billedproducenten spurgte derfor, om der kunne opstå ophavsretlige problemer ved at kunstneren bidrog med materiale, hvor sådanne tegninger indgik.

UBVA vurderede, at tegneseriefigurerne var ophavsretligt beskyttede som billedkunst, og at det derfor ville kræve tilladelse at tegne dem.

Det var dog muligt, at kunstneren ville kunne tegne figurerne med henvisning til de ophavsretlige regler om parodier, travestier, karikaturer o.l. UBVA udtalte, at retstilstanden ved brug af parodier befinder sig i en gråzone og er ikke uproblematisk at vurdere.
UBVA fandt dog med henvisning til en tidligere dansk dom fra Østre Landsret, at det måske kunne tale i formildende retning, at bidraget med tegneseriefigurerne skulle indgå i en slags kollage. UBVA ønskede ikke at garantere, at der ikke kunne opstå ophavsretlige problemer, selvom det var overvejende sandsynligt, at der ikke ville ske noget.

Efter UBVA’s udtalelse har EU-Domstolen fastlagt indholdet af ”parodi”-begrebet. Der kræves herefter at der vækkes en forestilling om et eksisterende værk, samtidigt med at parodien udviser synlige forskelle i forhold til dette værk, og at parodien er udtryk for humor eller latterliggørelse. Undtagelsen er dog stadig temmelig upræcis, da den kun kan bruges, hvor der er en rimelig balance mellem rettighedshaverne og ytringsfriheden for de personer, der laver parodien. C-201/13, præmis 33-35.



Print