Er det tilladt at citere et brev som brevskriveren har publiceret på nettet?
En forfatter spurgte UBVA, om hun i en roman måtte citere fra et brev, som brevskriveren har publiceret på nettet, eller om hun evt. måtte omskrive brevet med sine egne ord.

UBVA oplyste, at da brevet er offentliggjort af brevskriveren, er det tilladt at citere fra det, jf. ophavsretslovens § 22. Det er også tilladt at referere det, hvorimod gendigtning uden kildeangivelse evt. kan være en ophavsretskrænkelse, jf. UBVAs informationsbog Ophavsret for begyndere, 3. udg. s. 191.

Besvaret d. 01-03-2015
AC Sagsnummer: 2015-274

Print