Et forlag havde henvendt sig til UBVA, idet det mente, at ophavsretten til en skønlitterær bog udgivet ved forlaget (Værk 1) var blevet krænket ved, at en anden skønlitterær bog (Værk 2) indeholdt elementer, der mindede om elementer i Værk 1.
UBVA vurderede, at Værk 1 var ophavsretligt beskyttet. UBVA oplyste herefter, at for at der kan foreligge en krænkelse, er det nødvendigt, at det påståede krænkende værk har overtaget såkaldt ’originalt’ materiale. Dvs. materiale, som opfylder det ophavsretlige originalitetskrav.
For at originalitetskravet er opfyldt, er det for det første en forudsætning, at materialet er skabt ved kreative og frie valg af ophavsmanden selv. Elementer, som er uundværlige inden for den bestemte genre, eller som i det mindste er almindelige eller naturlige, er ikke kreative. Genbrug af sådanne er derfor ikke krænkende. Som eksempel kan nævnes en heks i et eventyr eller et mord i en krimi.
For det andet er det en forudsætning, at materialet er tilpas konkretiseret. Ophavsretten beskytter ikke idéer, der er generelle eller abstrakte. Ophavsmanden skal m.a.o. have foretaget en række selvstændige og kreative valg, som tilsammen udgør et større hele. Kun ved overtagelse af sådant konkretiseret materiale kan der blive tale om en krænkelse. Ved vurderingen af, om der er overtaget tilstrækkeligt konkretiseret materiale, vil elementer, som er uundværlige eller som er almindelige eller naturlige at inddrage, ikke blive tillagt nogen vægt.
Efter en konkret vurdering fandt UBVA, at lighederne imellem Værk 1 og Værk 2 indgik i et så fragmenteret billede, at lighederne hverken enkeltvist eller tilsammen kunne gengive et tilstrækkeligt omfang af de selvstændige og kreative valg, der var gjort i Værk 1, til at der var sket en krænkelse. Lighederne stod sammen med en lang række forskelle, der gjorde, at personer og handlingsforløb adskilte sig betydeligt fra hinanden. Derudover havde en lang række af lighederne karakter af elementer, der var uundværlige eller som i det mindste var almindelige eller naturlige at inddrage. UBVA vurderede derfor, at Værk 2 ikke krænkede Værk 1.



Print