En konservator søgte nærmere vejledning om mulighederne for at gengive tekstcitater, kunstværker og beskrivende værker i både videnskabelige og formidlende værker. UBVA vejledte om, at disse spørgsmål i Danmark reguleres af ophavsretsloven, men at andre landes ophavsretslovgivning også kan finde anvendelse, hvis en publikation udgives eller offentliggøres dér (herunder via internettet). UBVA vejledte derefter nærmere om følgende regler i den danske ophavsretslov: § 22 om citat, samt § 23 og § 24 om gengivelse af kunstværker og beskrivende værker:

Ifølge § 22 er det tilladt at citere fra offentliggjorte værker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Denne bestemmelse giver som udgangspunkt ikke hjemmel til at citere fra kunstværker (herunder fotografier) og de såkaldte ”beskrivende værker” (herunder grafer, tabeller og kort). Herfra gælder enkelte undtagelser. Det er bl.a. blevet antaget, at hvis fx en graf udgør ”en uadskillelig del af en artikel”, kan grafen citeres ”i samme omfang som det øvrige indhold af artiklen”.

Tekstcitater i overensstemmelse med § 22 må derimod gerne indgå i en kommerciel udgivelse – fx på et forlag – og det gælder uanset, om udgivelsen er videnskabelig eller rent formidlende.

Ifølge § 23, stk. 1, kan offentliggjorte kunstværker og beskrivende værker gengives i ”kritiske eller videnskabelige fremstillinger” i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed. Som hovedregel skal disse værker gengives i deres helhed, men det antages, at man formentlig også kan gengive detaljer eller udsnit af kunstværker, så længe det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

”Videnskabelige fremstillinger” omfatter egentlige forskningspublikationer, hvorimod bestemmelsen ikke omfatter forskningsformidling, herunder gennem artikler og foredrag. Sondringen mellem forskningspublikationer og mere formidlende publikationer kan give anledning til tvivl.

”I tilslutning til teksten” betyder, at teksten skal være det primære, dvs. at gengivelsen af et kunstværk eller et beskrivende værk skal være til illustration, forklaring el. lign af teksten.

Samlet set må man altså kun gengive andres offentliggjorte grafer, tabeller, kort og fotografier i videnskabelige artikler og bøger, hvis
- det sker i overensstemmelse med god skik (hvilket bl.a. kræver kreditering af ophavsmanden)
- det sker ”i tilslutning til teksten” (fx som illustration eller forklaring af pointer i teksten)
- det sker ”i det omfang, som betinges af formålet” (hvilket sætter en grænse for, hvor mange sådanne værker, der kan gengives, og om det er berettiget at gengive en mindre del af et kunstværk), og
- gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed (dvs. for at tjene penge)

Det sidstnævnte krav indebærer, at en udgivelse af den videnskabelige artikel eller bog på et forlag normalt kræver samtykke. Hvis bogen/artiklen skal udgives/tilgængeliggøres i flere lande, vil forlaget normalt altid kræve, at der indhentes samtykke, idet man ellers risikerer sagsanlæg i henhold til ophavsretslovgivning i lande, hvor gengivelsen ikke er tilladt.

Det bør reguleres i forlagskontrakten (hhv. aftalen om publicering af en artikel), hvem der har ansvaret for at ”cleare” rettighederne til gengivelse af andres fotografier, grafer osv. I nogle forlagsaftaler kræver forlaget, at forfatteren påtager sig ansvaret for at sikre, at en sådan gengivelse er lovlig.

§ 24, stk. 1, tillader gengivelse af kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.

§ 24, stk. 2, tillader afbildning af kunstværker, som er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej, forudsat der ikke foreligger en erhvervsmæssig afbildning, hvor kunstværket er hovedmotivet




Print