En professor havde udgivet et kompendium, som han havde brugt nogle billeder i. En ungarsk forsker påstod efterfølgende, at han havde ophavsretten til billederne, og at professoren krænkede forskerens ophavsret ved at bruge billederne. Professoren mente derimod selv, at han havde fået tilladelse fra den ungarske forskers overordnede til at bruge billederne. Som følge af den påståede ophavsretskrænkelse, overvejede professorens universitet at afskedige ham.

UBVA oplyste, at det var uklart, om der var ophavsret til billederne, da det var uklart, om de havde karakter af fotografier eller scanninger. Fotografier kunne godt være beskyttet i ubearbejdet form. Det fulgte af ophavsretslovens §§ 1 og 70. Scanninger derimod kunne kun beskyttes, hvis de var bearbejdet. Og det var uklart, om billederne var bearbejdede. Udover beskyttelse til selve billederne kunne der også være ophavsretlig beskyttelse til eventuelle billedtekster. Ophavsretten tilhører som udgangspunkt den, der skaber værket.

Hvis forskeren havde beskyttelse til billederne og/eller en eventuel billedtekst, ville det kræve samtykke fra ham at bruge billederne i kompendiet, medmindre ophavsretten var overgået til det ungarske Universitet. Det kunne UBVA på det foreliggende grundlag vurdere om var tilfældet.

Uanset om billederne og/eller billedtekster måtte være beskyttede, havde professoren med tilladelsen fra den ungarske forskers overordnede haft rimelig grund til at tro, at han måtte bruge billederne. Det ændrede ganske vist ikke på, om der forelå en eventuel ophavsretskrænkelse, men kunne have betydning for, om professoren kunne forpligtes til at betale vederlag, erstatning og godtgørelse til forskeren. Derudover, om han kunne idømmes straf.

Selv hvis professoren måtte have begået en ophavsretskrænkelse, var det dog tvivlsomt, om krænkelsen var en saglig grund til afskedigelse. For det første, fordi ophavsretten til forskning og formidling almindeligvis tilhører universitetsforskerne, og ophavsretlige spørgsmål derfor må være universiteterne uvedkommende. For det andet, fordi det var tvivlsomt, om professorens eventuelle krænkelse var begået som led i varetagelsen af hans professorat, da publikationen, krænkelsen kom af, var et kompendium. Endeligt, ville det være op til universitetet at bevise, at der faktisk var begået en ophavsretskrænkelse.


Print