En dansk organisation af arbejdstagere ønskede oplyst, om deres medlemmer burde afholde sig fra at skrive under på kontrakter om myndigheders bestilling af undersøgelser og rapporter, hvorved de ansatte afgav alle deres immaterielle rettigheder til myndigheden samt underlagde sig en næsten uindskrænket tavshedspligt.

Et typisk vilkår i en sådan kontrakt havde følgende ordlyd: ”Kunden erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alle dokumenter, som Konsulenten udarbejder i forbindelse med opgavens udførelse, herunder rapporter samt data, som Konsulenten frembringer som led i kontrakten. Konsulenten og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende Kundens eller andres forhold, som der opnås kendskab til i forbindelse med opfyldelse af denne kontrakt.”

UBVA vurderede, at de rapporter og undersøgelser, som kontrakten handlede om, måtte formodes at indeholde ophavsretligt og/eller naboretligt beskyttet indhold. Det gjaldt således blandt andet tekster, tekniske tegninger, fotografier og systematiske sammenstillinger af data. Det er den, der frembringer materialet, som får ophavsretten.

Ophavsretten kan overdrages, men man må ikke ændre materialet eller videreoverdrage retten til at bruge værket til andre, medmindre det klart er aftalt eller åbenbart forudsat.

For overdragelser af ophavsret gælder specialitetsgrundsætningen, som siger, at en ophavsretsaftale, der giver anledning til tvivl, fortolkes snævert til fordel for ophavsmanden. Kontraktsvilkårene var uklare omkring spørgsmålet om ændring og videreoverdragelse. Det fulgte derfor af specialitetsgrundsætningen, at vilkårene skulle fortolkes indskrænkende, således at der ikke var givet tilladelse til hverken ændring eller videreoverdragelse. Der kunne derfor opstå konflikter, hvor myndigheden på baggrund af den generelle klausul fik det fejlagtige indtryk, at den måtte gøre, hvad den ville med den bestilte rapport el.lign.

UBVA bemærkede, at det var uhensigtsmæssigt uklart, hvad aftalen mente med, at kunden skal have ophavs- og ejendomsret til ”data”, da data i en lang række tilfælde slet ikke beskyttes og derfor ikke kan overdrages.

UBVA forklarede, at markedsføringslovens § 19 pålægger en forpligtelse til ikke på utilbørlig måde at forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over erhvervshemmeligheder, når man er ”[…] i et tjenesteforhold eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne […].”

Vilkåret i kontrakten om ubetinget tavshedspligt var uhensigtsmæssigt vidtgående, fordi den prøvede at pålægge en tavshedspligt, der gik langt videre, end den, der fulgte af markedsføringsloven.

UBVA anbefalede derfor, at organisationens medlemmer afstod fra at skrive under på kontrakter, hvori klausulen indgik.


Print