En uddannelseskonsulent ved en uddannelsesinstitution havde udviklet et omfattende sæt e-læringsmateriale til brug i e-kurser. Konsulenten havde fået betaling i henhold til en resultatlønsaftale, der gav ham ret til en del af uddannelsesinstitutionens profit fra e-kurserne. Det var blandt andet udsigten til at få bonus i henhold til resultatlønsaftalen, der gjorde, at han lavede e-læringsmaterialet, som han i meget vidt omfang havde måttet bruge sin fritid på. Uddannelsesinstitutionen opsagde dog efter noget tid resultatlønsaftalen, og indgik i stedet en arbejdstidsaftale med de øvrige underviseres tillidsrepræsentant. Konsulenten selv var ikke fagligt organiseret.

UBVA vurderede, at e-læringsmaterialet var ophavsretligt beskyttet, og at ophavsretten tilhørte konsulenten, medmindre den var overgået til uddannelsesinstitutionen ifølge efter de ophavsretlige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De sidstnævnte regler siger, at en arbejdsgiver kun får de dele af ophavsretten, der var nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor arbejdstageren lavede værket. Uddannelsescenteret havde ikke udvikling af e-kurser som en del af dets normale arbejdsopgaver. Det havde dog indgået en særlig ordning med konsulenten, hvorefter konsulenten fik bonus til gengæld for de indtægter, kurserne gav uddannelsesinstitutionen. Den del af ophavsretten, der gik ud på at bruge e-læringsmaterialet på e-kurserne, var dermed betinget overgået til uddannelsesinstitutionen. Det betød, at uddannelsesinstitutionen havde ret til at bruge e-læringsmaterialet, men kun hvis den betalte bonus til konsulenten i henhold til resultatlønsaftalen.

Uddannelsesinstitutionen kunne i øvrigt ikke ændre ansættelsesaftalen med konsulenten igennem en aftale med tillidsrepræsentanten, da konsulenten ikke var fagligt organiseret. Uddannelsesinstitutionen kunne derfor ikke ensidigt ændre konsulentens ansættelsesaftale fra en resultatlønsaftale til en arbejdstidsaftale.

UBVA vurderede på den baggrund, at uddannelsesinstitutionen havde krav på at bruge e-læringsmaterialet, også hvis konsulenten skiftede job, men kun hvis den til gengæld opfyldte sin del af aftalen, og betalte konsulenten den bonus, han havde krav på. Hvis den ikke betalte bonus, ville det derfor være en ophavsretskrænkelse at bruge materialet. Det ville berettige konsulenten til erstatning, vederlag og godtgørelse, ligesom uddannelsesinstitutionen ville risikere at ifalde straf.


Print