En afdeling under et dansk universitet havde efter bestilling fra en dansk myndighed udarbejdet en rapport, som skulle publiceres af myndigheden. Myndigheden havde dog forinden publicering foretaget en række ændringer i rapporten, som afdelingen under universitetet ikke kunne stå inde for. Blandt andet havde myndigheden tilført rapporten forkerte oplysninger og uholdbare konklusioner. I kontrakten mellem myndigheden og afdelingen om udarbejdelsen af rapporten stod der blandt andet, at en standardkontrakt for rådgivning og bistand af myndigheden skulle gælde. Standardkontrakten sagde blandt andet, at: ”[… myndigheden] er berettiget til vederlagsfrit og på enhver måde at anvende det materiale, data og programmel, der er indsamlet, udarbejdet og erhvervet i forbindelse med opgavens løsning, herunder ved bearbejdelse og anvendelse i anden form og sammenhæng […].”

UBVA vurderede at afdelingens rapport var ophavsretligt beskyttet. UBVA bemærkede i den forbindelse, at rapporten ikke pålagde juridiske rettigheder eller pligter. Derfor kunne den ikke være undtaget for ophavsretlig beskyttelse som følge ophavsretslovens § 9, der siger, at ”Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker […]” ikke nyder ophavsretlig beskyttelse.

Ophavsretten tilkom afdelingen under det danske universitet. Afdelingen havde givet myndigheden tilladelse til at publicere rapporten, men denne tilladelse indebar ikke nogen tilladelse til at ændre rapporten, medmindre det var udtrykkeligt aftalt med afdelingen, eller medmindre det var sædvanligt eller åbenbart forudsat af parterne. Selv hvis det var sædvanligt eller åbenbart forudsat at ændre rapporten, ville det kræve udtrykkelig aftale at ændre værket på en måde, der krænkede afdelingens og dens ansattes litterære anseelse og integritet. En sådan aftale skulle ifølge den ophavsretlige specialitetsgrundsætning være klar og umisforståelig. Specialitetsgrundsætningen siger, at uklare eller abstrakt formulerede aftaler om overdragelser om ophavsret skal fortolkes til fordel for ophavsmanden.

UBVA vurderede, at den abstrakt formulerede standardkontrakt, der henvistes til i parternes aftale, ikke gav myndigheden ret til at ændre i rapporten i den udstrækning, den havde gjort. Specialitetsgrundsætningen indebar nemlig, at standardkontraktens abstrakte karakter betød, at den skulle fortolkes til fordel for afdelingen under universitetet.
Uanset om det var sædvanligt eller åbenbart forudsat, at myndigheden skulle kunne ændre rapporten, betød det omfang ændringerne faktisk havde derfor, at myndigheden havde begået en ophavsretskrænkelse.



Print