En dansk forsker havde ved brug af en særlig dechifreringsteknik rekonstrueret den kommunikative mening af en del af ornamentikken på et gammelt dansk artefakt. Efterfølgende havde en anden dansker fremstillet sin udlægning af ornamentikken som vedkommendes egen. Forskeren mente, at den anden dansker ikke selvstændigt var nået frem til sin udlægning, da vedkommende ved at have udskiftet blot et enkelt bogstav indikerede, at han ikke havde forstået de faglige principper for afkodningen. Forskeren spurgte derfor UBVA, om den anden dansker havde krænket hans ophavsret.

UBVA vurderede, at der højst sandsynligt ikke knyttede sig nogen ophavsret til forskerens rekonstruering af ornamentikken, da den ikke opfyldte det ophavsretlige originalitetskrav. Originalitetskravet indebærer, at kun materiale, der er skabt af ophavsmanden selv ved frie og kreative valg, beskyttes ophavsretligt. Når man rekonstruerer noget, har man derimod ikke skabt det.
Ligeledes fandt UBVA det sandsynligt, at de danske domstole ikke ville tillægge videnskabelige teorier, opfattelser mv., ophavsretlig beskyttelse, da det ville være samfundsmæssigt uheldigt og hæmme forskningen. UBVA vurderede, at forskerens udlægning af ornamentikken havde karakter af en videnskabelig teori.

Selvom resultatet var tvivlsomt på grund af manglende dansk retspraksis, fandt UBVA det højst usandsynligt, at der var begået nogen ophavsretskrænkelse.

Det faldt uden for UBVA’s kommissorium at udtale sig om, hvorvidt den anden dansker havde forbrudt sig imod forfatteretiske principper.


Print