En forfatter havde skrevet en faglitterær bog. En anden forfatter havde herefter i sin egen bog citeret meget store afsnit fra et kapitel i bogen. Citaterne var kun blevet tilføjet sparsom supplerende tekst fra den anden forfatter.

UBVA vurderede, at den oprindelige forfatter havde ophavsret til de afsnit, den anden forfatter havde citeret. Ophavsret indebærer en eneret til at tillade eller forbyde fremstilling af eksemplarer af værket. Citering er eksemplarfremstilling.

Der findes dog i ophavsretslovens § 22 en regel, der tillader citering, hvis det sker fra et ”[…] et offentliggjort værk […] i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.” UBVA oplyste, at citeringen derfor skal have en passende behersket karakter, og at citaterne normalt kun må udgøre en lille beskeden del af såvel det citerede værk som det citerende værk. Det afgørende vil ofte være, om citeringen er i overensstemmelse med de almene litterære normer for, hvordan man bør citere fra den konkrete type værk.

På grund af det meget store antal af citater i den anden forfatters bog og citaternes omfattende karakter, havde citaterne ikke en sådan tilstrækkelig begrænset karakter, at de var tilladelige. Det var derfor særdeles sandsynligt, at den anden forfatter krænkede den oprindelige forfatters ophavsret ved at citere i det omfang, han havde gjort, i sin bog.

UBVA oplyste, at hvis en person krænker en anden ophavsret, kan den krænkede have ret til erstatning, vederlag og godtgørelse, ligesom den krænkende kan ifalde strafansvar. Den krænkede person kan også kræve krænkende eksemplarer inddraget og destrueret.



Print