En overlæge havde udarbejdet en tekst til et lægevidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet havde efterfølgende ladet en anden forfatter fortsætte overlægens tekst, under den anden forfatters navn.

UBVA vurderede, at overlægen havde ophavsret til teksten, han havde udarbejdet. Ophavsretten indebar blandt andet, at overlægen som udgangspunkt kunne forbyde andre at ændre teksten.

Herefter skulle det vurderes, hvorvidt overlægen havde afgivet samtykke til, at teksten måtte ændres af en anden forfatter.

UBVA oplyste, at tilladelsen kan gives stiltiende, hvilket vil sige, at ophavsmandens adfærd har givet erhververen af ophavsretten rimelig grund til at tro, at ophavsmanden samtykker i at erhververen må foretage ændringerne.

Det havde været mangeårig fast praksis for tidsskriftet at lade andre forfattere fortsætte og ændre tekst skrevet af tidligere forfattere uden at nævne de tidligere forfatteres navne, og var det også, da overlægen tiltrådte som bidragsyder. Overlægen havde, ved ikke at have gjort indvendinger imod det tidligere, givet tidsskriftet en berettiget forventning om, at den kunne fortsætte med sin praksis. UBVA fandt det derfor nærliggende, at der var indgået en stiltiende aftale om, at tidsskriftet kunne lade andre forfattere fortsætte overlægens tekst uden hans tilladelse, og uden at nævne ham.



Print