En forfatter havde været medforfatter til seks bøger med en titel bestående af to ord, der var beskrivende for bogens emne. Forlaget, hvor bøgerne var udgivet, havde efterfølgende til hensigt at udgive flere bind i serien, dog skrevet af andre forfattere. Forfatteren ønskede derfor oplyst, om han kunne hindre, at forlaget udgav flere bind.
UBVA vurderede, at det var tvivlsomt, om forfatteren havde ophavsret til bøgerne, på en måde, så han havde eneret til at fortsætte serien. Der var ingen trykte danske retsafgørelser om dette spørgsmål, og ophavsretten beskytter ikke generelle ideer, som en bogs emne. Det kunne dog ikke afvises, at der kunne være ophavsretlig beskyttelse til bøgernes struktur, komposition, opbygning, mv.
Besvaret d. 14-12-2006
AC Sagsnummer: 200600729
Print