En selvstændig erhvervsdrivende overvejede at påbegynde import fra Kina til Danmark af en slags klistermærker påført mærkerne ”HELLO KITTY” og ”SPIDER-MAN”. UBVA vejledte om, at der i Danmark er varemærkerettigheder til disse mærker, som højst sandsynligt vil være til hinder for import og salg i Danmark af de pågældende klistermærker. UBVA henviste den selvstændige til at søge spørgsmålet afklaret hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

En bibliotekar fra en uddannelsesinstitution spurgte, om det var varemærkeretligt tilladt af gengive fotografier af varemærker i en bog, som en række af institutionens lærere var ved at skrive, og som efter planen skulle sættes til salg på Apple App-store.

UBVA vejledte om, at varemærkeloven kun beskytter mod brug af varemærker "som" varemærker, dvs. som symboler for varer og tjenesteydelser. Det er f.eks. en varemærkekrænkelse at bruge varemærket Coca Cola for en sodavand. Derimod er det ikke en varemærkekrænkelse at vise billeder af varemærker i en bog el.lign., fordi man i den slags situationer ikke bruger mærkerne "som" mærker. Selvom afbildning af varemærker ikke er en varemærkekrænkelse, kan varemærker imidlertid principielt godt i visse tilfælde være beskyttet ophavsretligt som billedkunst, og så kræver afbildning af mærkerne principielt tilladelse efter ophavsretsloven. Det er desuden vigtigt at understrege, at selve de fotografier, der gengiver varemærker, er beskyttet efter ophavsretsloven, sådan så publikation af dem kræver tilladelse efter denne.

En forening overvejede at gøre brug af betegnelsen ”Youth Space”, og ønskede i den forbindelse at få afklaret, om dette ville stride imod andres rettigheder.

UBVA vejledte om, at en undersøgelse af dette spørgsmål først og fremmest afhang af, om foreningen alene ønskede at gøre brug af betegnelsen i Danmark eller også i andre lande, og om der ville være tale om en erhvervsmæssig brug af betegnelsen.

UBVA lagde til grund, at foreningen alene påtænkte at gøre brug af betegnelsen i Danmark, og vejledte herefter om reglerne om navne- og kendetegnsrettigheder. UBVA konstaterede, at ”Youth Space” ikke var registreret som forenings- eller virksomhedsnavn i Det Centrale Virksomhedsregister, og at betegnelsen heller ikke var registreret som varemærke i Danmark eller i EU med virkning for Danmark.

UBVA vejledte om, at dette ikke udelukker, at tredjemand kan have stiftet rettigheder til betegnelsen ”Youth Space” via brug, og at det kan være vanskeligt at afklare dette med sikkerhed. UBVA pegede på, at en søgning i Google her kan give et vist fingerpeg.

UBVA henviste afslutningsvis til, at Patent- og Varemærkestyrelsen tilbyder at lave en ”clearing” af påtænkte kendetegn i forhold til alle registrerede navne, men at denne service ikke omfatter rettigheder, der alene er stiftet ved ibrugtagning.

En medlemsorganisation ønskede UBVA's vurdering af, om organisationen kunne anvende betegnelsen "jobportalen" for en side på organisationens hjemmeside med oplysninger om ledige jobs. Organisationen havde i denne forbindelse noteret, at domænenavnet "jobportalen.dk" var registreret af en privat virksomhed.
UBVA vejledte om, at registreringen af et domænenavn ikke i sig selv giver nogen eneret til brug af et bestemt kendetegn. En sådan kendetegnsretlig beskyttelse kan i stedet opnås ved registrering af kendetegnet som varemærke eller ved brug af kendetegnet, og i begge tilfælde er det en betingelse, at kendetegnet har (fået) fornødent særpræg, jf. nærmere (princippet i) varemærkelovens § 13.
UBVA vurderede, at "jobportalen" i denne forbindelse må anses for at være en rent beskrivende betegnelse, og at der derfor alene kan stiftes en kendetegnset hertil ved indarbejdelse, jf. (princippet i) varemærkelovens § 13, stk. 3. En søgning i Google viste, at mange forskellige virksomheder m.v. i dag anvender "jobportalen" på netop denne måde, og det er derfor lidet sandsynligt, at nogen har stiftet en kendetegnsret hertil.
På denne baggrund vurderede UBVA, at organisationen godt kan bruge betegnelse "jobportalen" som tiltænkt.

En virksomhedsejer mistede sit registrerede figurmærke i forbindelse med virksomhedens konkurs og ønskede at generhverve det. Der pågik forhandlinger mellem den tidligere virksomhedsejer og den person, der disponerede over varemærkeregistreringen, om den tidligere virksomhedsejers køb af varemærket.

UBVA vejledte om, at hvis der ikke mellem parterne kunne opnås enighed om overdragelse af varemærkeregistreringen, kunne den tidligere virksomhedsejer efter omstændighederne sikre sig adkomst til varemærket gennem varemærkelovens regler om manglende brug og passivitet. Hvis der således gennem 5 år ikke er gjort “reel brug” af varemærket, fortabes varemærkeretten, og andre kan frit registrere varemærket. Endvidere kan man sikre sig ret til brug af et varemærke, der er forveksleligt med et andet, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke.