En person, som tidligere havde haft en privat hjemmeside, havde opdaget, at hendes tidligere hjemmeside – med hendes fotografier, tekster og personoplysninger – fortsat var tilgængelig på et internet arkiv som gemmer indeholdet af ens hjemmeside. Hun ønskede denne arkiverede version af hjemmesiden slettet.

UBVA vejledte om de ophavsretlige og persondataretlige regler, som indebærer, at et sådant arkiv efter dansk ret indebærer en overtrædelse af ophavsretsloven og muligvis også af persondataloven – men at det muligvis kan være lovligt i andre lande som fx USA. Da ”bagmanden” bag hjemmesiden tilsyneladende var en person bosiddende i Letland, vejledte UBVA endvidere om mulighederne for retsforfølgning, samt muligheden for at rette henvendelse til Datatilsynet.

En person ønskede oplyst, om hun til brug for en hjemmeside måtte tage billeder af en studentervogn med studenter og af en gruppe studenter.

UBVA vejledte om, at fotografering af en studentervogn med studenter og en gruppe studenter som udgangspunkt ikke giver anledning til ophavsretlige problemer, men derimod skal bedømmes efter en række andre juridiske regler, som i hovedsagen indebærer følgende:

1) Hvis hjemmesiden har et kommercielt formål, kræves normalt samtykke.
2) Hvis studenterne, da de blev fotograferet, befandt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, eller billedet viser noget, der må betegnes som studenternes private forhold, kræves samtykke.
3) Brug af portrætbilleder kræver normalt samtykke.

Derimod kræver fx "harmløse situationsbilleder" (taget på et frit tilgængeligt sted) ikke samtykke.

DJØF havde rettet henvendelse til UBVA vedrørende en professionshøjskoles indførelse af et nyt it-system til registrering af medarbejdernes publikationer m.v. og samtidig indførelse af et unikt person-id, således at oplysningerne knyttes unikt til den enkelte person, og således fx kan tilgås uanset jobskifte m.v.

UBVA vejledte om, at systemet – efter det oplyste – mindede om it-systemet ”PURE”, som anvendes på de danske universiteter, og at et sådant system ikke i sig selv giver anledning til ophavsretlig spørgsmål.

UBVA vejledte desuden om, at systemet som udgangspunkt kun vil indeholde ikke-følsomme personoplysninger om den enkelte forsker, som efter persondataloven kan behandles bl.a., hvis der foreligger en aftale, eller hvis en interesseafvejning tilsiger det. UBVA henviste til, at Datatilsynet om nødvendigt kan foretage en nærmere vurdering af de person-dataretlige spørgsmål, som systemet giver anledning til.

En ansat på ITU spurgte ind til, hvad loven siger om at streame og optage (f.eks. webcaste) almindelige forelæsninger på ITU enten via offentlig deling eller via et Learning Management System (LMS).

UBVA vejledte om, at der skal sondres mellem de regler, der gælder for underviserne på ITU og de regler, der gælder for eleverne på ITU. I forhold til underviserne har de ikke pligt til at acceptere, at deres undervisning optages og offentliggøres.

For det første er undervisningen et ”værk”, som underviserne har ophavsretten til efter reglerne i ophavsretsloven.

For det andet er optagelser af undervisning en ”personoplysning” om underviseren, omfattet af persondataloven, og det betyder, at undervisningen kun kan optages og offentliggøres, hvis underviseren giver samtykke. Underviseren kan trække samtykket tilbage igen i henhold til persondatalovens § 38. ITU og underviseren bør lave en aftale om webcast med inspiration i UBVA's modelaftale.

I forhold til eleverne er det principielt bedst at få de studerende, der siger noget, til at skrive under på et samtykke til webcast.

Et studiekontor ved et University College spurgte, om studerende var berettiget til at optage undervisning til eget brug?

UBVA rådgav om, at studerende, der optager undervisning til personlig brug, ikke overtræder ophavsretsloven eller persondataloven, men at underviseren sikkert kan forbyde optagelsen i henhold til sin pædagogiske ledelsesret. Se nærmere artiklen om studerendes rettigheder på www.undervislovligt.dk.

Et universitetsbibliotek ønskede at vide om det kræver tilladelse at tage billeder fra universitetets "åbent hus"-arrangement og lægge disse billeder på Facebook mv. UBVA vejledte her om, at fotografering normalt er tilladt, men at visse billeder kan være forbudte efter forskellige juridiske regler. UBVA vejledte her særligt om reglerne om ophavsret samt reglerne om beskyttelse af privatlivets fred i straffeloven, persondataloven m.v. Endelig vejledte UBVA om, at der for erhvervsdrivende gælder yderligere krav i medfør af bl.a. markedsføringsloven. UBVA tilbød at foretage en vurdering af de konkrete billeder, som universitetet havde fundet problematiske.

Fiktive personer kan være ophavsretsbeskyttede værker, hvis de fx har faste karaktertræk og forudsigelig adfærd mv. Afgørelsen må bero på en konkret vurdering. Den personlighedsretlige retspraksis har generelt været tilbageholdende med at beskytte virkelige personer mod at blive brugt i sammenhænge, som for betragteren fremstår som fiktive. Hvis dette ikke er tilfældet, afhænger det af omstændighederne, herunder om værkerne tager del i samfundsdebatter eller mere er motiveret af profit, oplysningernes karakter, herunder hvor private og følsomme de er, samt hvor belastende de mennesker, som oplysningerne angår, vil opleve offentliggørelsen. Også om de pågældende mennesker stadig lever, eller hvor længe det er siden de døde samt om der er tale om postulerede fakta eller udtryk for personlige vurderinger af folks karakter og handlinger. Ved åbne eller gedulgte beskyldninger for kritisable eller ulovlige forhold må det som udgangspunkt kræves, at de kan dokumenteres.