Hvis den cd, man kopierer fra, ikke er fremstillet ulovligt, må man gerne. Men man må kun bruge kopien selv eller lade nogen i ens husstand bruge den. Og man må ikke kopiere fra en cd, som man har lånt eller lejet, eller lade fremmede hjælpe sig med at lave kopien. Man må heller ikke bruge computere o.lign., som står på biblioteker, i forretninger el.lign. til det.

Nej. Aftaler skal fortolkes indskrænkende til fordel for ophavsmanden.

I den sag, UBVA behandlede, havde en grafiker frembragt grafisk materiale til en LP. Pladeselskabet, der havde udgivet LP’en, udgav flere år senere LP’en som CD. Materialet, der fulgte med LP’en, var i den forbindelse blevet ændret væsentligt i det materiale, der fulgte med CD’en. Blandt andet var sangteksterne i LP-versionen oprindeligt håndskrevne. På CD-versionen var de derimod maskinskrevne. Derudover var der sket ændringer af, hvilke fotografier, der var brugt ud for de enkelte sange.

UBVA vurderede at grafikeren havde ophavsret til det grafiske materiale lavet til LP’en. Ophavsretten indebærer bl.a., at andre ikke uden ophavsmandens tilladelse må ændre værket. Derudover har ophavsmanden eneret til at fremstille eksemplarer af værket og til efterfølgende at sprede dem.

Grafikeren havde overdraget den del af ophavsretten, der gik ud på at bruge grafikken på LP’er. Han havde derimod ikke overdraget den del, der gik ud på at bruge grafikken på CD’er. Det var derfor en krænkelse, at selskabet havde brugt genbrugt grafikken på CD-udgivelsen.

Overdragelse af hele eller dele af ophavsretten betyder ikke, at man må ændre værket, medmindre det er særskilt aftalt eller sædvanligt eller åbenbart forudsat. Grafikeren havde ikke givet tilladelse til at ændre grafikken, og UBVA vurderede ikke, at det var sædvanligt eller åbenbart forudsat at kunne gøre det. Det var derfor også en krænkelse, at selskabet havde ændret grafikken i forbindelse med CD-udgivelsen.

En offentlig myndighed ønskede at lagre kopier af radioindslag på deres egen server og linke hertil på deres intranet.

UBVA vejledte om, at dette krævede en tilladelse - enten fra den relevante rettighedshaver eller i form af en aftalelicens fra Copydan AVU-medier.

Enkelte akkorder, toner og lyde er ikke ophavsretligt beskyttede. Filmværker, musikværker, lydklip samt teksterne hertil er dog omfattet af ophavsretslovens § 1 og dermed ophavsretligt beskyttede. Ligeledes er lydsiden af film ophavsretligt beskyttede efter lovens § 66. Dette indebærer i medfør af lovens § 2 og § 66, at ophavsmanden har enerettigheden til at råde over sit beskyttede værk – herunder en eneret til bearbejdning, eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden.

Selvom lydklippene er meget korte, er de stadig beskyttede og omfattet af ophavsretslovens § 1 og § 66. Med andre ord kræver brugen af disse lydklip tilladelse fra ophavsmanden, da brugen af værkerne ved en udstilling vil være en offentlig fremførelse, jf. ophavsretslovens § 2 og § 66.

Ophavsmanden vil i dette konkrete tilfælde være filmselskabet. Derfor er det filmselskabet, der skal kontaktes med henblik på tilladelse til at bruge de omtalte lydklip.

UBVA kan videre oplyse, at hvis man ønsker at anvende musikværker eller musik fra lydsiden af en film i andre sammenhænge, da kan man altid få nærmere information omkring rettighedshaverne på hhv. www.koda.dk og www.gramex.dk. Disse organisationer er rettighedsforvaltere. De har således indgået aftaler med kunstnerne omkring forvaltning af licensaftaler til brug af deres værker.

En uddannelsesinstitution ønskede oplyst, hvornår et ophavsretligt beskyttet musikværk må anses for ”udgivet”, således at det er tilladt at fremføre musikværket offentligt efter undtagelsesreglen i ophavsretslovens § 21. UBVA henviste til, at det følger af ophavsretslovens § 8, stk. 2, at et værk anses for udgivet, ”når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden”. Bernerkonventionens artikel 3 lægger desuden blandt andet vægt på, ”at eksemplarerne er gjort tilgængelige på en sådan måde, at almenhedens rimelige behov opfyldes under hensyn til værkets art”. Det følger heraf, at ”fysiske eksemplarer” af musikværker (som fx cd’er, lp’er og trykte nodehæfter) kan være udgivet, hvis de er bragt i handelen eller på anden måde er spredt blandt almenheden, så de opfylder almenhedens rimelige behov. Det er derimod tvivlsomt, hvornår tilgængeliggørelse af musikværker via internettet og ”apps” m.v. kan anses for en ”udgivelse”. Mens den blotte offentliggørelse af et musikværk på internettet næppe kan anses for at være en ”udgivelse”, taler meget for, at fx salg af musikværker til download (som kan sidestilles med traditionelt salg af fysiske eksemplarer) må anses for udgivelse. Spørgsmålet er imidlertid tvivlsomt, da der ikke foreligger nogen retspraksis herom.

Citat af et helt vers og omkvæd med små deklarerede ændringer og kildeangivelse i et læserbrev er formentlig tilladt efter OHL § 22. Det gør dog sagen mere tvivlsom, at citatet mere tjener til at sætte lidt kulør på læserbrevet end egentlig til at udbygge eller illustrere det faglige indhold.

Benyttelse af musikindspilninger i podcasts kræver tilladelse fra indehaverne af komponist- og forfatterrettighederne såvel som musikselskaberne, hvis der er tale om indspillet musik. Selvom der indgår både indspilnings- og fremførelsesrettigheder forvalter KODA alle komponist- og forfatterrettigheder, herunder på vegne af NCB. Musikselskaberne kan normalt give tilladelse også på vegne af de udøvende kunstnere, og i praksis bør man først kontakte licensieringsafdelingen hos IFPI. Hvis indspilningerne er mere end 70 kalenderår gamle, er de sidstnævnte tilladelser dog ikke nødvendige.

UBVA anførte indledningsvis, at UBVA alene kan vejlede om de regler om ophavsret, der gælder i Danmark. Den danske ophavsretslov regulerer, hvad du må og ikke må gøre med ophavsretligt beskyttet materiale i Danmark. Andre lande kan have anderledes ophavsretlige regler, hvilket UBVA ikke kan vejlede nærmere om.
Efter dansk ophavsret vil musikkompositioner normalt være beskyttet som ”musikværker”, mens sangtekster normalt vil være beskyttet som ”litterære værker”, efter ophavsretslovens § 1, stk. 1. Ophavsretten tilkommer som udgangspunkt den, der har frembragt musikværket (komponisten) hhv. sangteksten (tekstforfatteren). Denne person kaldes ophavsmanden, og ophavsretten varer i hele ophavsmandens levetid + 70 år efter hans/hendes død, jf. nærmere ophavsretslovens § 63. Ophavsretten indebærer ifølge lovens § 2, stk. 1, at ophavsmanden som udgangspunkt har en eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Denne eneret omfatter både værket ”i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik”. Ophavsretten gælder således fx både værket i nodeform og i indspillet form (lydoptagelse).
Der er nogle undtagelser til eneretten efter § 2, som står i ophavsretslovens kapitel 2. Man må fx gerne i et vist omfang fremstille eksemplarer at værker til sin private eller personlige brug, jf. nærmere lovens § 12.

En gengivelse (nedskrivning) af en ophavsretligt beskyttet sangtekst vil være en ”eksemplarfremstilling” af det litterære værk, som sangteksten udgør, og denne eksemplarfremstilling kræver som udgangspunkt ophavsmandens tilladelse efter § 2. Ifølge lovens § 12, stk. 2, nr. 5, er det dog tilladt at lave en eksemplarfremstilling i digital form ”til personlig brug for sig selv og sin husstand”. Man må således gerne skrive en sangtekst ned på sin computer til ens personlige brug, men bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 5, tillader ikke, at man deler teksten med nogen, der ikke tilhører ens husstand, til deres personlige brug. På samme måde vil en gengivelse (nedskrivning) af noder og becifringer af ophavsretligt beskyttet musik udgøre en ”eksemplarfremstilling” af det musikværk, som musikken udgør. Herom gælder de samme regler som for sangteksten (dvs. at nedskrivningen må alene ske til personlig brug for sig selv og sin husstand).
Hvis tekst og noder/becifringer uploades til fx en lukket Facebook-gruppe, vil dette i sig selv udgøre en eksemplarfremstilling, som kræver ophavsmandens tilladelse efter ophavsretslovens § 2. Desuden vil delingen med andre i Facebook-gruppen efter den danske ophavsretslov efter en konkret vurdering kunne være en ”tilgængeliggørelse for almenheden”, som i sig selv er en overtrædelse af eneretten i ophavsretslovens § 2.

En person havde udviklet en idé til et musikquiz-spil, hvor vedkommende ville frembringe spil-let noder til kendte musiknumre. Noderne ville kun være af 10-20 sekunders længde. Vedkommende ønskede oplyst, om rettighederne til dette skulle klareres med rettighedshaverne.

UBVA oplyste, at ophavsmanden til et musikværk har en eneret til at råde over værket. Dette gælder både værkets originale skikkelse og i en omarbejdet form. Udarbejdelse af noder til et musikværk er en udnyttelse, som omfattes af ophavsmandens eneret. UBVA vurderede i den forbindelse, at citatretten i ophavsretslovens § 22 ikke ville kunne bruges til opbygningen af et musikquiz-spil bestående af kortere nodesekvenser. UBVA meddelte på den baggrund, at idemanden til spillet burde indhente individuel tilladelse fra ophavsmændene til alle de musikværker, som skulle bruges i musikquizzen.