Ophavsretten til bestilte værker tilkommer som udgangspunkt ophaveren, og en overgang af rettigheder bør derfor aftales mellem parterne. Er dette ikke sket, vil man normalt i bestillingsrelationen indfortolke en overdragelse, som sigter på at bestillingen kan opfylde sit formål, men som ikke går videre end det. Meget kan her afhænge af det frembragte værks karakter og parternes forudsætninger, herunder også hvad de vidste om hinandens virksomhed og forventninger. I mangel af aftale herom kan en ophaver til et undervisningsmateriale næppe kræve, at det ikke kan bruges af andre undervisere efter samarbejdets ophør. Ophaveren bevarer rettighederne til at ændre værket og kan modsætte sig videreoverdragelse, medmindre dette er sædvanligt eller åbenbart forudsat. Ophaveren skal udvise loyalitet over for bestilleren, når værket benyttes i andre sammenhænge, og brugen må således ikke konkurrere med bestillerens virksomhed, ligesom fx navngivelse af bestilleren på materialer typisk vil skulle fjernes.


Print