Kan uretmæssig brug af forskningsmateriale være problematisk?
En ekstern forskergruppe havde indgået en mundtlig aftale med en universitetsansat professor om analyse af noget biologisk materiale, der skulle foretages i udlandet, idet den pågældende professor havde nogle ledige pladser i en analyseplade. Ifølge aftalen skulle det biologiske materiale tilbageleveres til forskergruppen sammen med analyseresultaterne, når analysen var gennemført. Dette skete imidlertid ikke i første omgang. Forskergruppen oplevede herefter, at der blev henvist til det biologiske materiale i en bachelorafhandling og i et forskningsprojekt uden forskergruppens vidende. UBVA vejledte forskergruppen om, hvorledes der kunne indbringes en klage for det relevante universitets praksisudvalg. UBVA fremhævede i den forbindelse vigtigheden af at kunne dokumentere de aftaler, som måtte være indgået, samt at kunne kvalificere det biologiske materiale og kurateringen heraf som et forskningsprodukt.

Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer: S-2023-366

Print