Begrænser ansættelseskontrakten den ansattes mulighed for at udnytte sine frembringelser (opfindelser, værker o.l.)?
Selv om en ansættelseskontrakt efter ordlyden kun begrænser den ansatte for så vidt angår rettighederne til produkter frembragt i ansættelsen, begrænser den kontraktlige loyalitetsforpligtelse også den ansatte. Bevarede rettigheder må ikke udnyttes på nogen måde, som kan konkurrere med arbejdsgiveren eller på anden måde anses for illoyal. Hvis ansættelseskontrakten ikke tillader erhvervsmæssig bibeskæftigelse, vil en erhvervsmæssig udnyttelse af frembringelser lavet i fritiden tillige kunne være en misligholdelse af ansættelseskontrakten. Definitionen af forretningshemmeligheder i loven herom indeholder flere skønsmæssige elementer, som kan gøre det vanskeligt at vurdere i praksis, hvornår en sådan hemmelighed eventuel videregives eller udnyttes uberettiget.

Besvaret d. 04-01-2023
AC Sagsnummer: S-2022-1352

Print