UBVA udtalte, at de omtalte multiple choice-spørgsmål og -svar i nogle tilfælde - efter en konkret vurdering - kan være udtryk for en sådan kreativitet, at de er beskyttet af ophavsret som litterære værker, men at det er vanskeligt at sige præcist, hvor grænsen for beskyttelse går. Når det gælder tekst, skal der ikke så meget til, og det forsigtige udgangspunkt er derfor, at de studerendes spørgsmål og svar - medmindre de er helt banale - kan være beskyttet af ophavsret.
Ophavsretten tilkommer som udgangspunkt de studerende, som har frembragt spørgsmålene og svarene, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1. Ophavsretten betyder, at uddannelsesinstitutionen ikke uden tilladelse fra de studerende kan bruge de pågældende spørgsmål/svar ved en efterfølgende eksamen, medmindre andet følger af ophavsretsloven, jf. nærmere ophavsretslovens § 2. UBVA anførte, at ophavsretsloven ikke indeholder regler, der tillader brug af andres ophavsretligt beskyttede spørgsmål/svar ved en eksamen, og at det derfor vil være nødvendigt at få de studerendes tilladelse til at anvende de spørgsmål/svar, som er beskyttet af ophavsret, i en eksamenssituation. Der gælder ingen formelle krav til denne tilladelse, men det må kræves, at tilladelsen er et udslag af de studerendes egen vilje, dvs. at de skal have et reelt valg. Hvis det kan være relevant at genbruge spørgsmål/svar ved efterfølgende eksamener (fx omprøven for holdet og/eller efterfølgende eksamener for andre studerende), bør man sikre sig dokumentation for, at de fornødne tilladelser er indhentet, og at de er afgivet frivilligt af de studerende.
Når de studerendes spørgsmål/svar bruges ved eksamen, er det relevant også at overveje ophavsretslovens § 3, stk. 1, hvorefter ophavsmandens navn skal angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. Det betyder, at de studerendes navn skal angives, medmindre det vil være urimeligt, vanskeligt eller umuligt at opfylde kravet. Det er ikke sædvanligt, at ophavsmandens navn angives på eksamensopgaver, og der kan derfor nok argumenteres for, at det heller ikke er påkrævet efter ophavsretslovens § 3, stk. 1. Der foreligger UBVA bekendt ingen retspraksis herom.


Print