Må man gengive en ’meme’ i en videnskabelig artikel, der handler om den omhandlede meme?
Henvendelsen angik en person, som ønskede at gengive en såkaldt ’meme’ (typisk et (eller flere sammensatte) billede(r) og tekst, der i kombination har til formål at være underholdende) i en videnskabelig artikel, idet artiklen bl.a. handlede om den omhandlede meme. Den omhandlede meme bestod af to billeder opsat ved siden af hinanden, hvor det ene af billederne var af en dansk politiker.

Henvendelsen gav anledning til 2 spørgsmål, nemlig 1) rettighederne til den omhandlede ’meme’ og 2) om forskeren skulle indhente samtykke fra den afbildede person på den omhandlede meme. Pkt. 2) lå uden for UBVA’s rådgivningsområde, og UBVA henviste derfor forskeren til at rette henvendelse til en advokat eller anden juridisk rådgiver med speciale i det område (såkaldt personlighedsret, og mere specifikt retten til eget billede).

Fotografier kan være beskyttet ophavsretligt efter ophavsretslovens § 1 og såkaldt naboretligt efter § 70. Fotografier beskyttes ophavsretligt, hvis de opfylder det ophavsretlige originalitetskrav (fordi der er taget kreative valg ved f.eks. lyssætning, vinkling, zoom osv.) Det var vanskeligt at vurdere, om fotografierne i den omhandlede meme opfyldte originalitetskravet, men helt umiddelbart forekom det ikke at være tilfældet. Fotografier beskyttes også efter § 70 som fotografiske billeder. Det er fotografen, der får rettighederne. Det er ikke efter § 70 - som der efter § 1 er for at få ophavsretlig beskyttelse til et fotografi - et krav, at fotografen skal have taget kreative og frie valg (at originalitetskravet er opfyldt).

Den, der sammenstiller, arrangerer mv. fotografier på en original måde, kan have ophavsret til resultatet heraf, hvis resultatet opfylder det ophavsretlige originalitetskrav. I den konkrete sag forekom den eneste kreative frihed for den person, der havde lavet den omhandlede meme, at have ligget i udvælgelsen af billederne. Det var næppe tilstrækkeligt til at opfylde det ophavsretlige originalitetskrav, og det forekom derfor umiddelbart usandsynligt, at vedkommende skulle have fået ophavsret til den omhandlede meme (sammensætningen af de to fotografier).

Ophavsret og naborettigheder indebærer, at man skal have tilladelse fra rettighedshaveren for at bruge materialet på de i ophavsretsloven nævnte måder (eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden), eller at der skal være en ophavsretlig undtagelse eller aftalelicensregel, som tillader den omhandlede brug.

Ifølge ophavsretslovens § 23, stk. 1, jf. § 70, stk. 3, må bl.a. offentliggjorte fotografier gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må dog ikke ske i erhvervsøjemed. § 23, stk. 1, er en såkaldt fribrugsregel, som tillader brug uden at man skal have en aftale om det eller betale til nogen. Det var ikke muligt ud fra det videnskabelige tidsskrifts hjemmeside at vurdere, om tidsskriftet var kommercielt/blev drevet i erhvervsøjemed. I så fald kunne § 23, stk. 1, ikke anvendes. Det gjaldt muligvis også, hvis forskeren blev honoreret direkte af tidsskriftet for at lave artiklen til tidsskriftet, men det var ikke helt klart. I givet fald ville derimod § 24 a formentlig kunne anvendes. § 24 a er en aftalelicensregel, som tillader brug af det omhandlede materiale, hvis man får en aftale med den konkrete forvaltningsorganisation og betaler dertil. § 24 a administreres af VISDA (www.visda.dk). For § 24 a gælder dog en del af de samme yderligere betingelser, som nævnes nedenfor i relation til § 23, stk. 1.

UBVA gennemgik herefter betingelserne for at kunne anvende § 23, stk. 1, som (udover kravet om ikke-erhvervsøjemed) overordnet er, at der skal være tale om et offentliggjort fotografi, som gengives i en kritisk eller videnskabelig fremstilling, hvor gengivelsen sker i tilslutning til teksten, og hvor det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Når en undtagelsesbestemmelse som § 23, stk. 1, anvendes, skal betingelserne i § 11 desuden overholdes. De samme betingelser gælder som udgangspunkt ved brug af § 24 a (dog ikke § 11, stk. 3). Efter ophavsretslovens § 11, stk. 1, skal ophavsmandens rettigheder efter § 3 overholdes, efter stk. 2, 1. pkt., må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver, efter stk. 2, 2. pkt., skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, hvis værket gengives offentligt, og efter stk. 3 er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en ulovlig gengivelse af værket eller en omgåelse af tekniske foranstaltninger.

UBVA bemærkede i den forbindelse bl.a., at det kunne være et problem ift. ophavsretslovens § 3, stk. 2, hvis de originale fotografier var blevet beskåret i den omhandlede meme. Efter ophavsretslovens § 3, stk. 2, må fotografiet nemlig ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Det fremgik ikke, om de originale fotografier, som var brugt meme’n, var blevet beskåret, for at de kunne bruges til meme’n. Beskæring af et billede kan være en krænkelse af § 3, stk. 2-retten. Det var derfor muligt, at gengivelse af den omhandlede meme ville forudsætte tilladelse fra fotograferne til fotografierne. Forskeren burde derfor afklare, om de oprindelige fotografier var beskåret i meme’n, og hvis de var det, ville det nok være mest hensigtsmæssigt at forsøge at opnå tilladelse fra fotograferne til at kunne gengive meme’n.

Videre bemærkede UBVA bl.a., at det ifølge ophavsretslovens § 11, stk. 3, ikke er tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med ophavsretslovens § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1. Denne betingelse indebærer, at det ikke er tilladt med hjemmel i § 23, stk. 1, at gengive billeder i en videnskabelig artikel på grundlag af f.eks. et billede på internettet, som er lagt ud på internettet uden rettighedshavernes samtykke (eller uden hjemmel i en ophavsretlig undtagelse). Hvis en tredjemand havde kopieret den omhandlede meme fra en internetside (internetside A) over på en anden internetside (internetside B) uden tilladelse fra rettighedshaverne, og uden at en ophavsretlig undtagelse tillod det, var det ikke tilladt for forskeren at downloade og gengive den omhandlede meme fra internetside B i artiklen. Det ville i så fald heller ikke være tilladt efterfølgende for tidsskriftet at udgive artiklen eller lægge den ud på internettet. Det var derfor vigtigt at være opmærksom på, om den meme, forskeren brugte som grundlag for kopiering heraf over i artiklen, var en lovlig gengivelse. Hvis den omhandlede meme ikke lå lovligt på internettet nogen steder (f.eks. fordi fotograferne ikke havde givet deres samtykke til, at den, der havde lavet meme’n, kunne lave den og lægge den ud på internettet, og fordi den, der havde lavet meme’n, ikke havde hjemmel til at lave den i en ophavsretlig undtagelse), ville det i princippet være i strid med § 11, stk. 3, at bruge en hvilken som helst tilgængeliggørelse på internettet af den omhandlede meme som grundlag for kopiering af meme’n over i artiklen og efterfølgende offentliggørelse af artiklen.

Besvaret d. 27-07-2021
AC Sagsnummer: S-2021-894

Print