Er edb-programmer ophavsretligt beskyttet, når en ansat som led i sit arbejde frembringer et edb-program?
En studerende på en videregående uddannelse var ansat i en virksomhed, hvori en række processer ikke var automatiserede. Han foreslog sin arbejdsgiver, at de automatiserede nogle flere af processerne, hvilket arbejdsgiveren var med på. Han deltog i et pilotprojekt herom, og derefter blev der dedikeret en gruppe medarbejdere i virksomheden til at arbejde med projektet. Han fortsatte i gruppen efter endt uddannelse.
Automatiseringen bestod navnlig i udvikling af software, som kunne sammenkøre data fra forskellige kilder og udføre en række beregninger herpå. Den akademiske medarbejder havde nu fået tilbud om ansættelse i en anden virksomhed, som ville lave det samme, og han ønskede UBVA's vurdering af, om han "kunne tage sin idé med" til den nye virksomhed. Akademikerens ansættelseskontrakt indeholdt ikke særlige klausuler af betydning for dette spørgsmål.

UBVA vejledte akademikeren om, at edb-programmer (både i form af kildekode og objektkode, forberedende designmateriale, algoritmer m.v.) er beskyttet af ophavsret, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 3. Når en ansat som led i sit arbejde laver edb-programmer, overgår alle rettigheder til edb-programmet til arbjedsgiveren, jf. ophavsretslovens § 59. Akademikeren var således afskåret fra at tage de edb-programmer med sig, som han havde udviklet i sin nuværende virksomhed.

UBVA vejledte desuden akademikeren om, at han ikke må medtage, udnytte og videregive erhvervshemmeligheder, tekniske tegninger m.v. fra sin nuværende arbejdsgiver til en ny arbejdsgiver, jf. markedsføringslovens § 23. Begrebet "erhvervshemmeligheder" omfatter konkret fortrolig viden om kommercielle og tekniske forhold (knowhow). Det omfatter derimod ikke viden, som er almindeligt kendt i branchen m.v


Besvaret d. 01-01-2017
AC Sagsnummer: S-2017-793

Print