Særligt om de ideelle rettigheder (ændringer, kreditering mv.)


Hvordan skulle der trækkes ophavsretligt materiale ud af en rapport uden krænkelse af ophavsretten?
UBVA havde afgivet en udtalelse, der vurderede, at en tidligere specialevejleder havde krænket en tidligere specialestuderendes ophavsret ved at gengive dele af den specialestuderendes speciale og udkast til en fælles artikel i en rapport. Som følge af udtalelsen ændrede vejlederen rapporten, således at det fremgik, at den studerende var ophavsmand til de dele af rapporten, den studerende havde skrevet. Vejlederen spurgte derefter, om han kunne trække enten den studerendes tekst eller sit eget bidrag ud af rapporten, uden at komme i konflikt med ophavsretten.

UBVA vurderede, at vejlederen havde ophavsret til sin tekst. På samme vis havde den tidligere specialestuderende ophavsret til sin tekst.

Vejlederen og den studerende havde ikke aftalt, at teksterne skulle holdes sammen. Derfor kunne vejlederen trække både sin egen eller den studerendes tekst ud af rapporten.

Besvaret d. 13-12-2012
AC Sagsnummer S-2012-561


Hvornår må et forlag ændre værket?
En forlagsaftale giver normalt ikke forlaget ret til at ændre værket, men sproglige tilretninger må dog anses for sædvanlige, ikke mindst på det faglitterære område. Sådanne ændringer bør dog sendes til forfatteren til godkendelse i markeret form, så de klart fremgår. Det gælder endnu mere for indholdsmæssige ændringer. Det er normal praksis, at forlag med brug af intern eller ekstern ekspertise fagfællebedømmer værker, og forfatteren har ikke krav på at få at vide, hvem der har været inddraget. Eventuelle forslag til ændringer eller korrektioner skal normalt altid forelægges forfatteren til godkendelse, og i påkommende fald skal forlaget kunne begrunde ændringerne.

Besvaret d. 25-11-2020
AC Sagsnummer S-2020-1128


Kan man give stiltiende samtykke, således at ens tekst må bearbejdes?
En overlæge havde udarbejdet en tekst til et lægevidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet havde efterfølgende ladet en anden forfatter fortsætte overlægens tekst, under den anden forfatters navn.

UBVA vurderede, at overlægen havde ophavsret til teksten, han havde udarbejdet. Ophavsretten indebar blandt andet, at overlægen som udgangspunkt kunne forbyde andre at ændre teksten.

Herefter skulle det vurderes, hvorvidt overlægen havde afgivet samtykke til, at teksten måtte ændres af en anden forfatter.

UBVA oplyste, at tilladelsen kan gives stiltiende, hvilket vil sige, at ophavsmandens adfærd har givet erhververen af ophavsretten rimelig grund til at tro, at ophavsmanden samtykker i at erhververen må foretage ændringerne.

Det havde været mangeårig fast praksis for tidsskriftet at lade andre forfattere fortsætte og ændre tekst skrevet af tidligere forfattere uden at nævne de tidligere forfatteres navne, og var det også, da overlægen tiltrådte som bidragsyder. Overlægen havde, ved ikke at have gjort indvendinger imod det tidligere, givet tidsskriftet en berettiget forventning om, at den kunne fortsætte med sin praksis. UBVA fandt det derfor nærliggende, at der var indgået en stiltiende aftale om, at tidsskriftet kunne lade andre forfattere fortsætte overlægens tekst uden hans tilladelse, og uden at nævne ham.


Besvaret d. 30-05-2007
AC Sagsnummer 200700410


Må andre skrive videre på din tekst?
En overlæge havde udarbejdet en tekst til et lægevidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet havde efterfølgende ladet en anden forfatter fortsætte overlægens tekst, under den anden forfatters navn.

UBVA vurderede, at overlægen havde ophavsret til teksten, han havde udarbejdet. Ophavsretten indebar blandt andet, at overlægen som udgangspunkt kunne forbyde andre at ændre teksten.

Overlægen havde overdraget den del af ophavsretten, der gik ud på at lade teksten publicere i tidsskriftet. UBVA bemærkede, at overdragelse af ophavsret ifølge ophavsretslovens § 56, stk. 1, ikke indebærer at erhververen af ophavsretten må ændre værket, medmindre erhververen har fået særskilt tilladelse til det, eller medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Ændring på en måde, der er krænkende for ophavsmandens anseelse eller egenart kræver dog altid egentlig tilladelse ifølge ophavsretslovens § 3, stk. 1. Ligeledes skal erhververen ifølge ophavsretslovens § 3, stk. 2, medmindre andet følger af god skik, nævne ophavsmandens navn på eksemplarer af værket og ved tilgængeliggørelse for almenheden.

UBVA oplyste, at tilladelsen kan gives stiltiende, hvilket vil sige, at ophavsmandens adfærd har givet erhververen af ophavsretten rimelig grund til at tro, at ophavsmanden samtykker i at erhververen må foretage ændringerne.

Det havde været mangeårig fast praksis for tidsskriftet at lade andre forfattere fortsætte og ændre tekst skrevet af tidligere forfattere uden at nævne de tidligere forfatteres navne, og var det også, da overlægen tiltrådte som bidragsyder. Overlægen havde, ved ikke at have gjort indvendinger imod det tidligere, givet tidsskriftet en berettiget forventning om, at den kunne fortsætte med sin praksis. UBVA fandt det derfor nærliggende, at der var indgået en stiltiende aftale om, at tidsskriftet kunne lade andre forfattere fortsætte overlægens tekst uden hans tilladelse, og uden at nævne ham.


Besvaret d. 30-05-2007
AC Sagsnummer 200700410


Hvornår kan en designer anses for at være medophavsmand til et værk af brugskunst?
En selvstændig designer havde som led i en projektansættelse i en designvirksomhed bidraget med skitser til et møbel, som virksomheden nu - efter videreudvikling - ville kommercialisere. Spørgsmålet var, om den selvstændige designer havde krav på at blive navngivet som (med)ophavsmand til møblet.

UBVA anførte, at dette især afhang af, om møblet var ophavsretligt beskyttet som et værk af brugskunst, og om designeren kunne anses for (med)ophavsmand hertil. De foreliggende oplysninger gav ikke UBVA mulighed for at foretage en nærmere vurdering heraf.

UBVA anførte endvidere, at såfremt disse betingelser var opfyldt, havde designeren krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik, jf. ophavsretslovens § 3, stk. 1.


Besvaret d. 01-01-2018
AC Sagsnummer S-2018-032


Skal en forsker krediteres, når en virksomhed bruger forskerens viden og billedmateriale?
En forsker, som havde et samarbejde med en privat virksomhed om brug af forskerens viden og billedmateriale m.v. i markedsføringsøjemed, søgte vejledning om virksomhedens krediteringspligt og grænserne for som forsker at have et sådant virke. I forhold til krediteringspligten vejledte UBVA om, at forskerens billedmateriale og tekster og lign. var beskyttet af ophavsret, og at virksomheden derfor havde pligt til at navngive forskeren som ophavsmand hertil i overensstemmelse med god skik, jf. ophavsretslovens § 3, stk. 1. UBVA vejledte endvidere om de generelle forskningsetiske normer for interessekonflikter og de institutionsfastsatte regler om bibeskæftigelse. Sidstnævnte kan bl.a. indeholde krav om, at denne form for erhvervssamarbejde deklareres på forskellig vis.

Besvaret d. 16-11-2016
AC Sagsnummer 2016-798


Hvornår skal man kreditere?
En institution ønskede oplyst, hvordan medarbejdere skulle kreditere udviklere af fysiske og digitale produkter ved registrering i en database. Registreringerne indeholdte oftest en række oplysninger om bl.a. produktets type, målgruppe, beskrivelse mv.; links; dokumenter; billeder; film og undertiden også produktet selv i digital form
.
UBVA oplyste, at der alene er pligt til at kreditere (1) ophavsmanden til noget, der er ophavsretligt beskyttet, (2) en person, som optræder med noget, der i sig selv er ophavsretligt beskyttet (f.eks. en sanger eller skuespiller) og (3) fotografen til et fotografi. Kreditering skal ske, når værket gengives eller gøres tilgængeligt for offentligheden, og skal ske i overensstemmelse med ”god skik”.

UBVA vurderede at oplysningerne ikke forudsatte kreditering. Det samme gjaldt links’ne.

For dokumenter skulle forfatteren krediteres. For billeder skulle fotograf, tegner el.lign. krediteres. For film skulle fotograf, klipper, instruktør, skuespillere, komponist, manuskriptforfatter, tøjdesigner, kulissedesigner og andre personer, der havde givet væsentlige kreative bidrag krediteres. For både billeder og film skulle også personer, der havde designet et fysisk produkts layout eller et digitalt produkts grafik, krediteres.

For produktet selv skulle personer, der havde ydet et vist kreativt bidrag ved fremstillingen af produktet, krediteres.
UBVA oplyste, at der ikke er noget krav om brug af © logoet eller andre logoer, når man krediterer. Dog skal et pseudonym anvendes, hvor et sådant er opgivet.


Besvaret d. 18-05-2016
AC Sagsnummer S-2016-269